16. marts 2010, 09:47

Udlændingeaftalen, der i aftes faldt på plads mellem regeringen og støttepartiet, Dansk Folkeparti, møder massiv modstand i oppositionen.

- Det er en trist aftale, der diskriminerer de svage flygtninge. Mange flygtninge er traumatiserede og ødelagte, og de kræver ro og sikkerhed, før de kan blive rehabiliteret. Den sikkerhed får de nu at vide, at de aldrig nogensinde kan opnå, siger integrationsordfører for de radikale, Marianne Jelved.

Fakta: De nye regler for udlændinge

Ifølge hende er aftalen i strid med velfærdssamfundet og ideen om at hjælpe samfundets svageste.

- Som samfund har vi en forpligtelse til at hjælpe. Nu siger vi, at det er folks eget ansvar at integrere sig. Men ansvaret ligger hos fællesskabet, siger Marianne Jelved.

"Regeringens bingospil"

Også politisk ordfører hos Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, er fortørnet over den nye aftale.

- Vi ved, at noget af det værste, man kan udsætte mennesker for, er, at lade dem leve i usikkerhed. Dem, der ikke vil kunne opnå point i regeringens nye bingospil for permanent opholdstilladelse, vil være de svageste. Dem, der er syge, eller dem, der har krigstraumer, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Din mening: Hvad synes du om den nye udlændingelov?
Læs også: S: Den idé kunne være kommet fra os

Hun mener, at aftalen hæmmer integrationen, fordi det i den nye aftaletekst fremgår, at udlændinge fremover skal have været bosat i Danmark i fire år, før de kan stemme til lokalvalg. I dag skal der gå tre år.

- På integrationsområdet begrænser man adgangen til at deltage i demokratiske valg, og det er et voldsomt indgreb. Det dummeste, man kan gøre, hvis man vil skabe integration er, at udelukke folk fra fællesskabet, siger Johanne Schmodt Nielsen.

I aftalen står, at det i højere grad skal være den enkeltes ansvar at blive integreret. Kan du ikke godt følge, at der skal være en egenindsats, før man kan få permanent opholdstilladelse?

- Der skal være en egen-indsats. Men mennesker har forskellige forudsætninger. Der er nogle, der kommer med krigstraumer, der gør at de ikke bare kan tilegne sig et nyt sprog eller kan levere 100 procent på arbejdsmarkedet. Der er en masse mennesker, der har vilje til integration, men som ikke har muligheder for at være på arbejdsmarkedet og for at bestå de prøver, de skal. Så det her kommer til at ramme de svageste, siger Johanne Schmidt-Nielsen.