De Radikales spidskandidat til Europa-Parlamentet langer hårdt ud efter regeringen, som Sofie Carsten Nielsen mener bevidst tilbageholder oplysninger for borgerne.
23. april 2009, 13:18 – opdateret 23. april 2009, 13:54
Regeringen undlader bevidst at oplyse patienter om deres rettigheder, og når patienter så søger behandling i udlandet, viger myndighederne uden om at betale, det som de ifølge EU, har krav på.
Sådan lyder det samstemmende fra organisationerne Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse
Men kritikken stopper ikke her. EU overvejer patientsag mod Danmark og ifølge Det Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen, koster regeringens politik menneskeliv på sundhedsområdet menneskeliv.
- Det er skandaløst, at sundhedsministeren undlader at informere dødssyge patienter om deres mulighed for bedre og hurtigere behandling andre steder i EU, siger hun og fastslår:
- Sundhedsminister Jakob Axel Nielsens (K) bevidste mangel på information koster menneskeliv. Som i så mange andre EU-sager har regeringen forsømt at informere danskerne om deres rettigheder. Det sker gang på gang, og nu må det høre op. I det her tilfælde koster det menneskeliv. Danske patienter kunne have fået bedre og hurtigere behandling i et andet EU-land, hvis regeringen havde oplyst retmæssigt om reglerne.
På baggrund af sagen om Søren Kock, har De Radikale forlangt en redegørelse fra Sundhedsminsteren om, hvordan han vil forholde sig til til EU's kritik af Danmark.

































