4. oktober 2009, 15:52 – opdateret 4. oktober 2009, 16:13

Forsvarsminister Søren Gade (V) kan trække vejret lidt lettere. Det politiske pres er lettet lidt på hans skuldre.

Det vurderer politisk redaktør på TV2 Henrik Qvortrup, efter forsvarschef Tim Sloth Jørgensen han meddelt, at han har ønsket at blive fritaget for sit job:

- På den korte bane er det politiske pres jo lettet voldsomt for Gade. Havde forsvarschefen ikke valgt at gå selv, ville der mandag være stort pres på Gade for at fyre ham, siger han:

- Jeg tror, at der henover weekenden har været kontakter mellem forligspartierne og Søren Gade, især med DF, som har ladet ham forstå, at hvis han ikke fyrede forsvarschefen ville han virkeligt have problemer. Og det har han så fået forklaret Tim Sloth Jørgensen, som valgte at trække sig i dag.

Syndebuk udpeget
- På den facon sidder Gade jo ganske sikkert, og han har enormt meget på bankbogen på Christiansborg, nærmest mere i oppositionen, fordi han tog SF med i forligskredsen omkring forsvarsforliget, hvilket der er nogen utilfreds med i regeringen, siger han:

- Nu har han jo også fået en syndebuk eller en lynafleder, som han kan holde frem for sig. Men der skal ikke ske meget mere i den her sag, og det skal ikke meget tættere på, hvem ville han skulle fyre næste gang? Sin departmentchef? Så rykker det jo tæt på? siger Henrik Qvortrup.

- Og blandt vælgerne? Jamen det ser jo ikke kønt ud, men der er jo længe til næste valg, så hvis der ikke dukker mere op, og det forbehold må man jo tage i den her sag, kun fantasien sætter jo efterhånden grænser, så klarer han sig nok gennem sagen uden alt for store skrammer på langt sigt.

Ansvar?
Han ser dog sagen som et symptom på politikere, der gerne tager ansvar, når der ikke er så meget at tage ansvar for:

- Søren Gade sad jo i sidste uge i Clement på DR2 og sagde, at han sad yderst på planken, og hvis det vidste sig, at Forsvaret var involveret, var det hans ansvar. Men når det så viser sig, at det var Forsvaret faktisk, er han ikke så vild med at tage ansvar. Det viser den her sag også, siger Henrik Qvortrup:

- Man kan jo undre sig over, at når den militære leder, som ingen mener selv har været indblandet, skal gå, at den politiske leder så ikke skal.