Professorer skal ikke sidde livet ud

Malou Aamund udfordrer sin egen videnskabsminister med krav om at gøre professorater tidsbegrænsede.

Videnskabsminister Helge Sander (V) bliver nu udfordret fra egne rækker. Venstres videnskabsordfører Malou Aamund foreslår et fundamentalt opgør med ansættelsesforholdene for landets professorer.

Aamund ønsker at gøre samtlige professorater i Danmark tidsbegrænsede. I første omgang skal professorerne ansættes for en periode på ti år. Herefter skal et bedømmelsesudvalg hvert femte år vurdere, om professorerne fortsat lever op til kravene til videnskabelig produktion og videreudvikling af det fagområde, de er øverste ansvarlige for.

»Vi har i dag et usundt system, fordi du som professor normalt har en tidsubegrænset ansættelse. Hvis du én gang er blevet professor, er du altid blevet professor. Det betyder, at rigtig mange højt kvalificerede forskningsledere og lektorer bliver holdt ude af professoraterne. Er der ikke en mulighed for at nå toppen, vil mange fravælge en forskerkarriere,« siger Malou Aamund.

Skal gælde for mange

Hendes melding er politisk pikant, fordi Malou Aamund ofte spås en fremtid som afløser for Helge Sander på posten som videnskabsminister.

Sander har ikke ønsket at kommentere planen, som Aamund ikke på forhånd har orienteret ham om.

»Det har jeg ikke, men jeg vil orientere ham om det og sige, at det er et krav fra Venstres side,« siger hun.

Aamunds model går mere konkret ud på, at et bedømmelsesudvalg hvert femte år skal tage stillng til, om den enkelte professor lever op til kriterierne.

»Det skal være en ubureaukratisk vurdering, men der skal være mulighed for, at man skal kunne sige, at personen ikke lever op til standarden,« siger Malou Aamund.

Hun vil arbejde for, at reglerne skal komme til at gælde for mange professorer som muligt.

»Der er selvfølgelig nogle varslings- og overenskomstregler, man skal kigge på, men jeg vil presse på for, at det her kommer til at gælde for alle professorer,« siger Malou Aamund.

Dansk Folkepartis videnskabsordfører Jesper Langballe er »meget åben« for at diskutere Aamunds forslag.

»Det lyder umiddelbart fornuftigt. Der er nok nogle ansættelsesretlige detaljer, som vi må gennemgå, men jeg er meget spændt på at høre, hvad ministeriet siger til det. Inden for mit eget område, folkekirken, har man drøftet at gøre biskoppernes stilling åremålsbestemt. Der kan være noget meget sundt ved, at man en gang i mellem vurdere, om den pågældende laver nok,« siger Jesper Langballe.

SFs videnskabsordfører, Hanne Agersnap, ser derimod helt anderledes på sagen.

»Hendes forslag vil jo medføre utryghed i ansættelsen. Hvad det betyder for den enkeltes performance er jeg ikke sikker på, at hun har tænkt over,« siger Hanne Agersnap.

»Voldsomt apparat«

Magisterforeningens formand, Ingrid Stage, mener, at det vil være et »voldsomt apparat« at sætte bedømmelsesudvalg i sving hvert femte år.

»Problemet kunne jo løses ved at åbne antallet af professorer. Hun har ret i, at for mange ikke kommer videre. Men det er fordi, der er for få professorater,« siger Stage.

Socialdemokratiets videnskabsordfører Kirsten Brosbøl (S) medgiver, at der i dag er en udfordring i at sikre ordentlige karriereveje for unge forskere.

»Der er ikke nogen tvivl om, at der en flaskehals i forhold til at komme videre i systemet, når man er færdig med ph.d. og post.doc. Universiteterne skal blive bedre til at sikre, at der er attraktive karriereveje for de unge forskere. Men om det lige er Aamunds forslag, synes jeg, at vi skal drøfte med universiterne,« siger Brosbøl.