Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Fakta::

Politiske afhoppere i Folketinget

En hel række folketingspolitikere har i de seneste år valgt at forlade deres parti – enten for at blive løsgængere eller melde sig ind i et andet parti.

19. maj 2010: Per Ørum Jørgensen forlader De Konservative og bliver løsgænger. Dermed har VKO for første gang siden 2001 ikke flertal i Folketinget.

19. januar 2010: Christian H. Hansen melder sig ud af Dansk Folkeparti og bliver løsgænger. Den 10. februar 2010 bekræfter han, at han vil danne et nyt parti ved navn Fokus.

13. oktober 2008: Simon Emil Ammitzbøll melder sig ud af Det Radikale Venstre og bliver løsgænger. Han stifter partiet Borgerligt Centrum den 6. januar 2009. Den 16. juni 2009 bliver Borgerligt Centrum og Liberal Alliance til et parti i Folketinget.

29. juni 2008: Jørgen Poulsen bliver løsgænger, da han melder sig ud af Ny Alliance efter at være blevet ekskluderet fra partiets Folketingsgruppe den 24. juni. Han melder sig ind i Det Radikale Venstre den 13. august 2008.

5. februar 2008: Malou Aamund forlader Ny Alliance og tilslutter sig Venstre.

29. januar 2008: Gitte Seeberg forlader Ny Alliance og bliver løsgænger. Hun stopper i Folketinget den 8. juli 2008 for at blive generalsekretær i WWF.

5. december 2007: Pia Christmas-Møller bliver løsgænger, da hun melder sig ud af Det Konservative Folkeparti.

11. august 2007: Venstre-medlem Inge-Lene Ebdrup forlader partiet til fordel for Ny Alliance.

11. maj 2007: Leif Mikkelsen forlader Venstre og melder sig ind i Ny Alliance.

8. maj 2007: Louise Frevert melder sig ud af dansk Folkeparti og bliver løsgænger.

7. maj 2007: Naser Khader melder sig ud af Det Radikale Venstre og stifter Ny Alliance - ændrer senere navn til Liberal Alliance - sammen med den radikale Anders Samuelsen og den konservative Gitte Seeberg. Den 5. januar 2009 forlader han partiet, der nu hedder Liberal Alliance, og bliver løsgænger. Han melder sig ind i Det Konservative Folkeparti den 17. marts 2009.

19. oktober 2004: Flemming Oppfeldt forlader Venstres Folketingsgruppe, da han sigtes for at have haft sex med en mindreårig dreng.

21. oktober 2002: Anders Møller melder sig ud af Venstre i forbindelse med en sag om sexchikane.

14. maj 2002: Peter Brixtofte bliver løsgænger, da han ekskluderes fra Venstres Folketingsgruppe på grund af økonomiske problemer i Farum Kommune, hvor han har været borgmester.

28. september 2001: Arne Melchior forlader Centrum Demokraterne og bliver løsgænger.

7. februar 2001: Tom Behnke melder sig ud af Frihed2000 og ind i Det Konservative Folkeparti. De øvrige Frihed2000-folk, Kirsten Jacobsen og Thorkild B. Fransgaard, bliver løsgængere.