Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pia K. kritiserer Jørgen Poulsens opstilling for NA

- Det er uacceptabelt, fuldstændig tosset, siger Pia Kjærsgaard, efter at Jørgen Poulsen har fået orlov - med løn - fra Røde Kors til sin valgkamp.

Dansk Folkeparti kritiserer, at Dansk Røde Kors' generalsekretær, Jørgen Poulsen, stiller op til det kommende folketingsvalg for Ny Alliance. Partiets formand, Pia Kjærsgaard, og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl mener begge, at det stiller spørgsmålstegn ved den humanitære organisations troværdighed. Specielt da Jørgen Poulsen har taget orlov - med løn - under sin kommende valgkamp

- Det er uacceptabelt, fuldstændig tosset. Det giver ikke troværdighed - hverken for Jørgen Poulsen eller Røde Kors, sagde Pia Kjærsgaard torsdag på et pressemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl advarer Røde Kors mod at lade Jørgen Poulsen vende tilbage, hvis han ikke bliver valgt til Folketinget.

/ritzau/