9. februar 2006, 15:33 – opdateret 22. november 2007, 23:12

Det er en ny Anders Fogh Rasmussen. Væk er i hvert fald det gamle mantra helt tilbage fra valgkampen i 2001, hvor han til hudløshed har gentaget, at hvad han lover før et valg, det gennemfører han efter et valg.

I går, da Fogh så præsenterede sit tredje regeringsgrundlag på hele 73 sider, faldt nyhedsbomberne pludselig omkring ørerne på journalisterne. Fogh vil nu gennemføre en skattereform – det sagde han ikke et ord om før valget. Udviklingsbistanden skal op – det nævnte han heller ikke i valgkampen. Og så skal EU-forbeholdene nu sættes til folkeafstemning.

I stedet brugte statsminsiteren noget af den tre uger lange valgkamp på at tale om eksempelvis en afbureakratiseringsplan. Og det selv om der var masser af lejligheder: Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt havde før valget meddelt, at hun vil sende alle danske EU-forbehold til afstemning. Hun foreslog også en skattekommission, og her tog Fogh til gengæld ordet og meddelte, at det kunne hun ikke uden at bryde med skattestoppet. Men det er en helt forkert betragtning, fortalte Fogh i går på sit pressemøde. Han har bare lyttet til de partier, som har været forbi Statsministeriet under forhandlingerne om et tredje grundlag.

270 ting
Det virker som om, at dit gamle mantra er udløbet. Nu får vi først nyhederne om, hvad du vil, efter valget!

»Hvis vi tager dem én af gangen. Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at vi har været af den opfattelse, at de danske EU-forbehold er en hemsko for Danmark. Det skrev vi også i sidste regeringsprogram. Det, vi gør nu, er at sige, at det er vores vurdering, at tiden er kommet til i denne valgperiode at lade befolkningen tage stilling. Så det er jo ikke en ændret kurs. Det er en fortsættelse af, hvad alle har vidst.«

Det kunne da godt have været et tema under valgkampen?

»Jo, men der er 270 ting i dette regeringsgrundlag. Det tror jeg ikke ville have været mulig at kommunikere i en valgkamp.«

Så det er bare en lille ting?

»Det andet er udviklingsbistanden. Der har det været regeringens politik, at vi ikke ville sænke udviklingsbistanden ned under 0,8 procent. Det fastslog vi i sidste valgperiode. Og vi har jo ikke udelukket, at man på et tidsdpunkt kunne træffe beslutning om at lade den stige. Vi har ikke i valgkampen sagt, at den ikke måtte stige. Nu har vi så lyttet til partierne, og jeg synes, at det er meget rimeligt, at man i det brede samarbejdes navn lytter til, hvad partierne har at sige.«

»Og med hensyn til skat, der har vi sagt, at vi har ønsket at videreføre skattestoppet. Så har vi lyttet til partierne, og i det brede samarbejdes navn sagt, jamen, hvis der kan blive bred politisk tilslutning til det, så er vi parate til at gennemføre en skattereform. Men det er inden for skattestoppets tankegang. Hvis der sættes skatter og afgifter op, så skal de gå til at sænke skatten på arbejde. Det er på alle tre punkter i tråd med, hvad vi har stået for i valgkampen.«

I tråd med valgresultatet
Jo, men kunne man ikke have forventet, at du som du gjorde i gamle dage i valgkampen havde forklaret, at du ville lave en skattereform. At du havde lagt præmisserne frem og så var gået til valg på det. Nogle vælgere er gået til valget og har stemt på Socialdemokraterne eller netop ikke stemt på Socialdemokraterne, fordi de har talt om skattereform!

»Jo, men altså, jeg synes, at det er i tråd med valgresultatet, at vi lytter til, hvad partierne omkring os har at sige. Vi har sagt i valgkampen, at vi vil række hånden frem til andre partier, og det er præcist, hvad vi har gjort i forberedelserne af dette regeringsgrundlag. Hvis vi overhovedet ikke havde været parate til at lytte, så havde vi ikke levet op til, hvad vi sagde i valgkampen om bredt samarbejde. Så vi lever fuldt og helt op til det, vi sagde.«