7. november 2007, 03:30

Anders Fogh Rasmussen (V) kan ikke længere bruge udlændingepolitikken som sit sikre trumfkort.

Danskerne bakker fortsat op om regeringens stramme udlændingepolitik, som fundamentalt har ændret indvandringsmønstret til landet, men de vil ikke længere acceptere behandlingen af asylansøgere.

Af en detaljeret måling for Berlingske Tidende fremgår det, at et flertal i befolkningen mener, at alle asylansøgere skal kunne bo uden for asylcentrene, at de skal kunne arbejde, mens deres sager behandles, og at de selv og deres børn skal kunne uddanne sig.

Af målingen fremgår det, at danskerne regner med, at det vil føre til en øget tilstrømning af asylansøgere – hvilket de finder problematisk – men samlet set har flere vælgere fået et ekstra argument for at stemme på Socialdemokraterne og de Radikale efter, at de to partier har fremlagt et fælles asyludspil.

Det er en ny situation, som Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti skal tackle. For at gøre situationen endnu mere kompliceret, fastslår Naser Khader i dagens avis, at han vil have ændringer i asylpolitikken efter valget.

Får han råderet over de udslagsgivende mandater, vil han ganske vist pege på Fogh som kongelig undersøger – som dermed får chancen for at danne regering – men Khader er parat til at gennemtvinge en ny asylpolitik i samarbejde med oppositionen.

DAGENS MÅLING ER DOG langtfra et endegyldigt bevis på, at Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) allerede har vundet slaget med deres asyludspil.

Med deres fælles plan har de ført udlændingepolitikken ind i centrum af valgkampen, og det er en dristig, men også risikabel strategi. Det betyder bl.a., at Socialdemokraternes forsøg på at oppiske en velfærdsoffensiv mod VK og DF i valgkampens slutfase vil blive sværere. Fogh kan også bruge SR-udspillet til at stille spørgsmålstegn ved linjen – eller mangel på samme – i S-formandens politik.

I de store TV-dueller forlød det fra Thorning, at nye forbedringer for asylansøgere skulle rettes mod et beskedent antal mennesker i asylcentrene. Det nye udspil gælder for alle. Dernæst kan Fogh bruge udspillet som et bevis på, at de Radikale kommer til at styre Socialdemokraternes politik, og det vil han bruge til at sige, at Margrethe Vestager før eller siden vil underminere den generelle udlændingepolitik.

I det hele taget vil han gøre, hvad han kan for at overbevise vælgerne om, at Danmark igen bliver en magnet for indvandrere og flygtninge.

MEN I FORHOLD TIL valgene i 2001 og 2005 får Fogh denne gang langt sværere ved at vinde gehør for sine synspunkter.

Målingerne viser, at danskerne er begyndt at skelne langt mere præcist mellem den generelle udlændingepolitik og asylpolitikken, og derudover har både Margrethe Vestager og Villy Søvndal (SF) hjulpet Socialdemokraterne enormt ved at signalere, at de generelt står bag den stramme udlændingepolitik. Hvilket igen betyder, at VK og DF ikke kan bore så dybt ned i de ellers velkendte sprækker mellem oppositionspartierne.

Fogh har samtidig svært ved at angribe S og R for fuld styrke, når Naser Khader ligger på linje med de Radikale og Socialdemokraterne i dette spørgsmål. Den situation forhindrer Fogh i at tegne en skarp front mellem regeringsblokken og oppositionen – for Ny Alliance udvisker frontlinjen.

ALT DETTE GØR DET sværere for Fogh at vinde dagsordenen.

Lykkes det ham ikke desto mindre, vil han forringe Thornings chancer for at erobre regeringsmagten yderligere. Men de første holmgange om SR-udspillet i går viste snarere – i kombination med de nye målinger – at Fogh og VKO-partierne ikke længere alene kan definere udlændingepolitikken. Med Naser Khaders meldinger må Fogh, Bendt Bendtsen (K) og Pia Kjærsgaard (DF) se i øjnene, at de skal sikre sig et rent flertal den 13. november for at kunne fastholde deres politik.

Hvis ikke, ændres asylpolitikken. Hvad enten de vil det eller ej.

Læsere med historisk interesse vil uden tvivl kunne se konturerne af det parlamentariske mønster, som farvede 1980erne: Dengang støttede de Radikale konsekvent Poul Schlüter i den konservative statsministers kamp for at rette op på økonomien, men de gik sammen med oppositionen i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. For Schlüter betød det, at han konstant måtte manøvrere.

Efter valgdagen kan Fogh stå i samme situation med Ny Alliance som en del af sit parlamentariske grundlag.