15. november 2007, 20:53 – opdateret 15. november 2007, 21:13

Stolene i ministerens kontor er knaldrøde. Men det kan man ikke sige om den politik, som integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har ført, siden hun blev minister for flygtninge, indvandrere og integration. Siden da har hun ført den politik ud i livet, som statsminister Anders Fogh Rasmussen gang på gang har kaldt fast og fair. Det synes, hun også selv den er, selv om hun er blevet beskyldt for at være sort og kold, når hun sender afviste asylansøgere hjem igen. Eller når hun siger, at forholdene på asylcentrene er gode.

Hendes ministerkarriere begyndte en kold februardag i 2005, hvor hun syg af influenza takkede ja til posten. Den slutter nu, hvor hun har meddelt statsministeren, at hun ikke er til rådighed, når det nye ministerhold snart upeges. Man kunne få den tanke, at hun er utilfreds med, at statsministeren har lagt op til, at asylpolitikken skal blødes op og vedtages med et bredt flertal.

Men det er ikke tilfældet ifølge Rikke Hvilshøj.

»Det er en rent personlig beslutning. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke ville blive i politik altid,« siger Rikke Hvilshøj. »Jeg er helt på linje med den politik, som regeringen står for,« siger hun.

Påvirket af historier
Har den kritik, der har været omkring asylpolitikken gjort indtryk på dig?

»Det er hårdt og svært at være afvist asylansøger, men der har også været mange historier fremme om, at det er synd, at børnene ikke går i skole. Børnene går faktisk i skole. Vi har sørget for aktiveringstilbud, og vi har sørget for hurtigere sagsbehandling, fordi nogle har ventet i årevis. Men der er altså blevet skabt et billede af forholdene på asylcentrene, som slet ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Men jeg har da været påvirket af historier. Nogle menneskeskæbner kan være barske. Men at asylansøgere har været spærret inde, som det har været fremme, det er altså ikke rigtigt,« siger Rikke Hvilshøj.

Har der været sager, som har påvirket dig?

»Ja, det har der da. Som jeg sagde, så bliver jeg påvirket. De folk, der er tæt på mig ser mig ikke som hård. Jeg ved med mig selv, at det er jeg ikke. Mit ansvar har været at finde løsninger,« siger Rikke Hvilshøj.

Hun nævner især én sag, hvor hun fik lavet reglerne om. Den handlede om en udenlandsk mor, der var dansk gift, blev skilt og derefter mistede sin opholdstilladelse. Det betød, at hendes to voksne sønner, som var godt i gang med en uddannelse i Danmark, heller ikke kunne blive i Danmark.

Hvad der skal ske, når hun forlader Folketinget efter næste valg, ved hun ikke endnu. Men beslutningen om at stoppe som minister og dermed give afkald på den gode ministerpension, privatchauffør og en løn på omkring 1,2 mio. kr. om året har været nogen tid undervejs.

»Efter det næste folketingsvalg er jeg omkring de 40 år, og så er det nu, at jeg skal ændre spor,« siger Rikke Hvilshøj, som har levet med to livvagter ved sin side siden et brandattentat mod hendes hjem, kort efter at hun blev minister.

Har din beslutning noget med den sag at gøre?

»Nej«, kommer det klokkeklart fra Rikke Hvilshøj, som dog godt vil fortælle, at det har præget hende og familiens hverdag i Greve syd for København, hvor der er videoovervågning, og hvor politiet kører patrulje og altid er en spytklat væk. Særligt børnene har det påvirket. Og mere vil den afgående minister ikke sige om det.

Mavefornemmelse
Hun havde egentlig planlagt at tage på en tur i efteråret for at komme i dialog med de unge indvandrere om én af hendes mærkesager. Nemlig vigtigheden i at tage en uddannelse og få et arbejde. Men planen blev forpurret af valget i tirsdags. Nu giver hun i stedet råd til en kommende integrationsminister:

»Jamen, vi skal fortsat have styr på indvandringen. Og vi skal være åbne over for de mennesker med de kvalifikationer, vi har brug for i Danmark,« siger Rikke Hvilshøj, som har det godt med, at en anden nu skal tage over.

»Jeg må ærligt indrømme, at da jeg sad i Øksnehallen i tirsdags til Venstres valgfest, tænkte jeg lige en ekstra gang over tingene. Jeg brænder stadig meget for integration. Men jeg har en god mavefornemmelse ved, at det slutter nu,« siger Rikke Hvilshøj.