Analyse::

Luften fiser ud af valgballonen

Udadtil holder de masken, men ærgelsen må ramme Venstre-folkene på Christiansborg som en våd klud i ansiget: Oppositionen klatrer igen opad i meningsmålingerne.

27 Kommentarer

Ganske vist kan de kigge på Socialdemokraternes formkurve og konstatere, at de benhårde angreb på formand Helle Thorning-Schmidt, som højrefløjen beskylder for at være en iskold skattespekulant, har sat sit tydelige præg. Tre Gallup-målinger i træk har givet tilbagegang til Thorning. og Venstre-folkenes håb er, at det bider sig fast som en nedadgående spiral.

Men de borgerlige har grund til frustration. Ikke blot er de Konservative banket så langt tilbage, at de skal have særlig plads til at markere klassisk konservative særstandpunkter i efteråret. Noget andet og næsten værre er, at de dybe stød mod Helle Thorning-Schmidt ikke trækker vælgerne hen over midten. SF samler simpelthen de vælgere op, som Socialdemokraterne taber.

Efter en offensiv mod Helle Thorning-Schmidt i sagen om hendes mands skatteforhold og en fuldtonet kampagne mod den røde genopretningsplan Fair Løsning, må statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans folk spørge sig selv, hvad der egentlig skal til. Når den røde blok ikke går tilbage efter Socialdemokraternes frygtelige august, hvornår gør den så? Venstrefolkene retter nu forhåbningerne mod Skats afgørelse i skattesagen. Går den Helle Thorning-Schmidt og hendes mand imod, kan det skabe nye voldsomme problemer for S-formanden.

Da sommeren satte ind, kunne ingen forudse, hvor store problemer Helle Thorning-Schmidt ville komme i, og især i Venstre og hos Dansk Folkeparti har man kunnet lægge sig tilbage i solen og nyde dagbladet B.T.s massive kampagne, som gav genlyd i samtlige medier. Og når journalisterne ringede, tog politisk ordfører Peter Christensen telefonen og satte trumf på: Thorning er en skattespekulant, hed det.

Også angrebene på S-SFs Fair Løsning blev sat ind med maksimal megafonstyrke. Statsminister Lars Løkke Rasmussen beskyldte S-SF for landsskadelig virksomhed. Han kaldte planen for et blankt stykke papir. Journalisterne skrev, og det kom i avisen. Og jo mere Thorning og Søvndal har forsøgt at forklare deres plan, der blev lanceret under sloganet »Har du 12 minutter, så har vi løsningen«, des sværere har det været at forstå, hvad løsningen går ud på. Set i det lys har regeringssiden håbet på mere.

Socialdemokraterne har indkasseret en vælgerlussing på mere en tre procentpoint over de seneste to måneder, men kan glæde sig over, at Villy Søvndal holder alliancen oppe. Vælgerne har tilsyneladende straffet Thorning uden at vælge Løkke til.

Målinger svinger, men lige nu og her må bundlinjen være, at valgtrommerne tier. Lars Løkke Rasmussen må tilbage til sin plan A, der er at tage tæskene for genopretningspakken og den nyligt fremlagte finanslov i håb om, at det på den lange bane vil fremstille regeringen som ansvarlig og S-SF som halsløse velstands-flottenheimere. Men den lange bane kan blive lang og besværlig for Løkke. Forude venter kommunale spareplaner, sure borgmestre og skuffede borgere, der under massiv mediedækning vil kæmpe imod, at de skal betale en del af regeringens kriseregning.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Venstre har mange lig i lasten

Med Lars Løkke Rasmussens mange skandaler in mente, ville det nok ikke være klogt at udskrive valg med et tema som redelighed og moral.

Dertil er LLRs suspekte embedsførelse som minister for betændt og kan blive et tveægget sværd i et valgtema om moral og redelighed, der hurtigt kunne vendes til mangel på samme hos Venstre.

Boomerang

Det kan da sagtens vise sig at være en skarp boomerang, Venstre og Mike Legarth fik sendt i luften. Regeringen med støtteparti virker i øvrigt noget udbrændt.

Vanvittig regering

Det er godt vi bliver fri for denne vanvittige regering, styret af DF. Vi kan sammenligne denne regering med VKR regeringen fra 1968-1971. Den kørte også Danmark helt ud på overdrevet. Derved opstod Fremskridtspartiet i 1973 (eller Tilbageskridtspartiet), som er den vanvittige Pia Kærsgårds gamle parti

Super god artikel..

..hvis den stod i politiken. Der er ingen der aner om der overhovedet var overvejelser omkring et valg, så hvorfor skyde regeringen sådane overvejelser i skoen.

BTs ansvar

BTs skingre tone og bevidst upræcise forsider og overskrifter ender galt, se bare pulverbrevet til Socialdemokratiets kontor. Det er helt nye tider i dansk politik og journalistik, amerikanske tilstande venter lige om hjørnet.

Så er vejen banet for en karriere for en frisk skattemedarbejder

Skattedirektør eller president for Landsskatteretten, måske skatteminister - alle muligheder for en lynkarriere, hvis du arbejder i Skat og er klar til at give Helle Thorning frit lejde. Så er socialistblokkens flertal sikret og du får med al sandsynlighed betalt med guld så snart de sidder ved magten. Sådan er det i hvert fald gået når man ser på hvordan Socialdemokratiet tidligere har honoreret deres medløbere. Seneste groteske eksempel er jydedrengen Frankieboys lovovertrædelser på Københavns Rådhus.

Den røde er svindlere

Den røde fløj har ikke andet at tilbyde end:

- overbudspolitik
- masseindvandring af ikke-vestlige borgere

Den røde fløj vil ikke den etniske danske befolkning noget godt, men stigmatisere danskerne, mens ikke-vestlige indvandrere bliver favoriseret med en udgiftspost på årlige 50. mia.

UNDSKYLD!

Mon også der skal gå flere måneder inden vi hører en undskyldning fra BT?

Ønsketænkning?

Tynd analyse, det er jo bare en sagsgennemgang. Måske mere udtryk for skribenternes ønsketænkning om en ny regering og en "rød genopretningsplan Fair Løsning". Ordvalget kunne tyde på det. Mærkelig linie i Berlingeren.

Det ser jo ud til, at landets journaliststand i "Journalisten" er blevet kaldt til orden vedrørende Thornings skattesag. Nu skal der åbenbart køres kampagne mod BT og forsvar for statsministerkandidaten, der lige skal renskures ("hun gør jo bare, som alle andre", lyder det i debatten)

Det er trist at opleve, hvilke midler man tager i brug. Har lige hørt noget af en ynkelig debat i P1 - "Mennesker og Medier" med Lasse Jensen og gæster. Hulk.
Pludselig er det relevant at dissekere overskrifter mv. i en personsag!! Og forsøge at slagte budbringeren BT.

Dermed er der fra journalist-side lagt op til forsvar for den luftige "røde plan" og for Sohn og Villy - og ikke mindst Børstings plan om at få folk til at arbejde mere.

Mon ikke danskerne udmærket godt kan gennemskue spillet og journalisternes moral. Vi kender efterhånden vores lus på travet.

Hvordan tror I forøvrigt, fagbevægelsens medlemmer har det med at forstå, at mange, mange års indædt kamp for at få arbejdstiden ned, nu skal kasseres, fordi det passer Sohn, Villy og fru Thorning at komme til fadet?

Hørt

Det er fuldstændigt grotesk hvordan den underlødige journalist stand anvender medierne som deres personlige kampplads og laver dybt tendent iøse anlyser med en smuk socialistisk linie - jeg går ud fra chefredaktøren træder i karakter og får fjerne dette misfoster af en skribent fra avisen, eller er det i tråd med det fri aktuelts redaktionelle linie, måske skulle chefredaktøren også en tur på genopdragelse frem for at køre kampagne for den utroværdige og kriminelle Helle Thorning - der ovenikøbet stråler ved ikke at have en sammenhængende politik.