Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Liberal Alliance: En skuffende reform

Anders Samuelsen er utilfreds med en skattereform, som han reelt ikke mener er en reform, men blot rene omlægninger af skatten.

Skuffende. Det er, hvad Liberal Alliances Anders Samuelsen mener om den skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti her til aften kunne fremlægge.

- Reelt er der ikke tale om en reform, men om rene omlægninger, siger Anders Samuelsen til Ritzau. Han mener ikke, skattereformen er tilstrækkelig, fordi der kommer nye skatter på fødevarer, transport og energi.

- Før reformen var den øverste marginalskat i Danmark lidt over 60 procent, og efter reformen er den lidt under 60. Det gør ingen forskel i forhold til at tiltrække arbejdskraft, siger han. Liberal Alliance mener, at det var en fejl at droppe en fjernelse topskatten.

- Man kunne gratis have fjernet topskatten, og så havde vi haft en marginalskat på 43 procent, men man turde ikke gøre det rigtige. Det er en skuffende dag for det borgerlige, liberale Danmark, når det her var alt, hvad Venstre og Konservative kunne præstere, siger han.

/ritzau/