25. maj 2010, 22:30

Pensionisterne slap med skrækken, men udlændinge, børnefamilier og ledige kommer til at betale for regeringens og Dansk Folkepartis aftale om genopretningen af dansk økonomi.

I stedet for regeringens oprindelige forslag om at fastfryse pensioner og andre overførselsindkomster tager regeringen og dens støtteparti nu livtag med de politisk ømtålelige dagpenge. Perioden, man kan modtage dagpenge, halveres fra fire til to år, og der indføres et loft over skatterabatten på faglige kontingenter på 3.000 kroner om året. De to opstramninger giver tre mia. kr. i statskassen i 2013, og bidrager dermed til den samlede styrkelse af de offentlige budgetter med 24 mia. kr. På længere sigt øger dagpengereformen udbuddet af arbejdskraft.

Den uventede reform kommer efter, at regeringen før folketingsvalget i 2007 garanterede ikke at forringe dagpengene i denne periode. Alligevel afviser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at have brudt et løfte.

»Idéen om at lave en dagpengereform er ikke nogen ny idé. Det lancerede regeringen oven på Arbejdsmarkedskommissionens rapport i efteråret 2008. Vi indledte forhandlinger - jeg ledede dem selv. Oppositionen mødte frem, og jeg erindrer ikke ved den lejlighed et eneste kvæk om, at det skulle være et brud på noget som helst afgivet løfte,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Reformen splitter oppositionen, hvor Socialdemokraterne og SF raser, mens De Radikale vil stemme for forslaget.

»Det er urimeligt, at man nu beder de arbejdsløse, som en gang har betalt for krisen ved at miste deres job, om at betale to gange til. En gang ved at de får beskåret deres dagpenge, og en gang mere ved at deres adgang til uddannelse bliver kraftigt forværret,« siger S-leder Helle Thorning-Schmidt, der peger på, at der også hentes besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet og på forskningen.

Konservativ mærkesag

Kortere dagpengeperiode er en konservativ mærkesag, og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) erklærer sig »kisteglad« - også selvom regeringen må løbe fra sit kun tre måneder gamle arbejdsprogram og sænke ulandsbistanden.

»Vores vigtigste formål er at sikre, at der er ansvarlighed i økonomien,« siger han.

I arbejdsprogrammet lover regeringen at fastholde ulandsbistanden på mindst 0,8 procent af Bruttonationalindkomsten, men nu får bistanden lov til at falde til 0,76 procent i 2013. Det er ikke Dansk Folkepartis eneste gevinst.

I mange år har DF foreslået at beskære børnechecken til familier med mange børn. Partiet lægger ikke skjul på, at kravet hænger sammen med, at familier med udenlandsk baggrund har forholdsvis mange børn. Hver gang er forslaget blevet afvist, men denne gang lykkedes det. Der indføres nu et loft over børnechecken på 30.000 kroner, hvilket passer med, at det rammer familier med tre børn eller flere. Ifølge Finansministeriet bliver 160.000 familier ramt af den nye beløbsgrænse.

Også de højstlønnede danskere kommer til at bidrage - i hvertfald i tre år. Den planlagte forhøjelse af, hvornår man skal betale topskat, udskydes til 2014. Det koster topskatteyderne 1,7 mia. kr. om året.

Hvis danskerne ser dagpengereformen som et løftebrud, så bærer de tilsyneladende ikke nag. 50 procent bakker op om beskæringen af dagpengene, fremgår det af en meningsmåling fra Gallup. Samlet er der næsten dødt løb mellem de to bud på en økonomisk genopretningsplan. 38 procent har mest tillid til regeringens plan, mens 36 procent stoler mest på oppositionens.