Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Læsere: Løkkes spindoktor er ikke for smart

Søs Serup skulle have holdt sin mening for sig selv, men socialdemokraterne skulle også tage den med ro, hvis det stod til berlingske.dk's læsere.

Dummede spindoktoren sig på Facebook?

Det spørgsmål har berlingske.dk's læsere svaret på, efter Lars Løkke Rasmussens spindoktor Søs Serup på sin Facebookprofil har skrevet, at partierne – inklusiv Venstre – 'leger en leg, vi kalder politik' og ikke tager politik 'alvorligt'.  

I debatten er de fleste læsere enige om, at ytringerne på Facebook ikke er det smarteste træk fra spindoktorens side.

Thomas Larsen:
Fuldtonet amatørisme i Statsministeriet 

- Det er en skidt udvikling for vort demokrati, at det igen er en ministers spindoktor, der er i centrum og indfører helt egne personlige spilleregler som aflad for egne frustrationer - og uden den mindste respekt for det danske folkestyre, skriver Jens Mørch i sit indlæg på nettet

Til gengæld er læserne mere splittet i spørgsmålet om, hvor stor betydning sagen burde have, og om socialdemokraterne overhovedet burde havde taget den op.

Læs også: Løkke skal forsvare sin spindoktor

- Det er da ufatteligt, at 'politik' i Danmark kun handler om at pege fingre ad den modsatte part. Jeg græder indvendigt, når nyheder som disse bliver bragt. Det er et stadie af stilstand. Desperation. Stagnation, skriver Anders Hallundbæk i et andet indlæg og fortsætter:
 

- Der er intet indhold i politik længere. Det handler kun om at sige 'det korrekte'. Ideologi og visioner er noget, der var engang. Spindoktorens ytring var fyldt med ironi. Det er tydeligt for enhver udover oppositionen

Ytringsfrihed på Facebook 

En anden læser peger på, at der i Københavns Kommune er flere sager, hvor folk er blevet bortvist fra deres arbejde, for hvad de skriver på Facebook, og at også en politikvinde er blevet bortvist for sine kommentarer på Facebook.

- Det er uprofessionelt at tro, at man kan skrive som en privatperson, når det kompromitterer ens professionelle arbejde. Om sagen er vigtig er en anden sag, men om det er dumt, hersker der ingen tvivl, skriver A. Henningsen.

Læs også: Løkkes spindoktor: Partier leger politik

Andre peger på, at ytringsfriheden gælder overalt i samfundet - også på Facebook, hvor Søs Serup burde burde have ret til at skrive, hvad hun vil.

- Ytringsriheden gælder for alle. Ud over det bekræfter betonsocialdemokraten Benny Engelbrecht (S) jo fuldkommen, at der er nogen, der tror, politik er leg. For ud over at ville drive cencur mod Søs Marie Serup så vil man have, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen skal spilde deres tid og skatteydernes penge på at svare på tåbelige spørgsmål. Men det er da rart at se, at socialdemokratiet stadig hellere vil lege politik. Tænk, hvis de begyndte at tænke på, at der er krise i landet, skriver John Petersen.

Du kan selv deltage i debatten her:  Dummede spindoktoren sig på Facebook?