Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Krav om 12-årige for domstole

Særlige ungdomsdomstole for børn helt ned til 12 år, lyder forslag fra S og SF. DF vil have ungdomsdomstole som en del af det almindelige retssystem.

Socialdemokraterne og SF bebuder nu et kursskifte i retspolitikken, hvor samfundet i langt højere grad skal stå for opdragelsen af børn og unge. Børn helt ned til 12 år skal stilles for en særlig ungdomsdomstol, hvis de begår tyveri, hærværk, mindre narkoforbrydelser og mild vold.

Alle 12-18-årige skal være omfattet af ungdomsdomstole - altså også børn under den kriminelle lavalder.

»Hvis en ung bølle fra Tingbjerg for eksempel har forhindret en ambulance i at køre ind i et boligområde, så vil en passende sanktion være, at den unge skal vaske ambulancer hver eftermiddag i tre måneder. Målet er at få ansvarliggjort de unge og dermed få kriminaliteten til at falde,« siger socialordfører Mette Frederiksen (S).

En kommende rød regering vil bruge 100 mio. kr. på ungdomsdomstolene, hvor de unge slipper for det almindelige retssystem, hvis de indrømmer deres forbrydelse. Guleroden er, ifølge Mette Frederiksen, at de unge undgår at få en plettet straffeattest.

Dansk Folkeparti er med på at etablere ungdomsdomstole, men ikke i S-SFs udgave.

»Ungdomsdomstole skal være en del af det almindelige retssystem, og de skal også dømme unge, der begår hårde forbrydelser som vold og mord,« siger partiets næstformand, Peter Skaarup.

En række andre lande har de senere år oprettet ungdomsdomstole, men de Konservative afviser forslaget:

»Vi har lige sat den kriminelle lavalder ned til 14 år, og børn under 14, der begår kriminalitet, skal håndteres i det eksisterende sociale system,« siger de Konservatives retsordfører, Tom Behnke.