Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Klimabolden i hænderne på EU's ledere

Klimaforhandlinger i Bruxelles bød ikke på noget gennembrud. EU's stats- og regeringschefer skal have de sidste svære knaster barberet væk på et topmøde.

Fagministrene har lavet det hårde benarbejde. Nu er det op til anførerne selv, EU's stats- og regeringschefer, at få de sidste justeringer i EU's store klimapakke på plads på et topmøde senere på ugen.

Efter at EU's miljøministre afleverede deres sidste bidrag i torsdags, var det i dag udenrigs- og energiministrenes tur til at diskutere klimapakken for sidste gang. Men præcis som på miljøministermødet i sidste uge er det svært - for ikke at sige umuligt - at få øje på konkrete fremskridt.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er dog positiv inden topmødet.

- Intet bevæger sig under mandagsmødet. Men der er ikke så tung kritik, at det ser umuligt ud, siger udenrigsministeren, der også giver "en jysk vurdering" af chancerne for en klimaaftale på topmødet.

- Det ser ikke så dårligt ud, for nu at sige det på jysk, lyder det.

/ritzau/