3. februar 2010, 18:00

Oplysninger om et kæmpeunderskud på Herlev Hospital, som har kostet over 130 fyringer, blev aldrig et emne i valgkampen op til regionsvalget den 17. november, selv om direktionen i Region Hovedstaden allerede den 3. november blev orienteret om, at hospitalet ville få et underskud på 135 mio. kr.. 

Oplysningen blev først videregivet til regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) og de øvrige politikere i regionsrådet forud for et møde i forretningsudvalget i midten af december, hvor valget var overstået.

Det fremgår af et svar fra direktionen i Region Hovedstaden til et medlem af regionsrådet, Venstres politiske ordfører Michael Lange, som er stærkt kritisk over for forløbet.

DOKUMENTATION: Svar fra Region Hovedstaden

- Budgetoverskridelsen står til at blive dobbelt så stor, som det hidtil har været fremme. Det er totalt ubegribeligt, at man ikke viderebringer den oplysning til i det mindste regionsrådsformanden, som også er den øverste ansvarlige for administrationen i regionen, siger han.

- Om direktionen har tænkt på, at der var en valgkamp i gang, eller der er foregået noget andet, ved jeg ikke. Men jeg tror, at valgkampen var faldet anderledes ud, hvis offentligheden var blevet gjort bekendt med, at regionen stod over for at skulle tilpasse økonomien på en række hospitaler og især Herlev, hvor det ville komme til at betyde massefyringer.

Det lugter af politik

- Det lugter af, at der er gået politik i det. Enten er der ikke et tillidsforhold mellem direktion og regionrådsformanden, eller også har man ikke ønsket, at oplysningerne skulle komme til offentlighedens kendskab på det pågældende tidspunkt, siger Michael Lange.

Konkret har han spurgt direktionen i Region Hovedstaden, hvornår man første gang fik oplysninger om, at økonomien var skredet, og hvornår man første gang orienterede regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen om det.

Ifølge svaret havde Herlev Hospital indmeldt til den 3. kvartals-økonomirapport, som blev præsenteret for politikerne i september, at der var en risiko for et merforbrug på 70 mio. kr. mod 50 mio. i den 2. kvartals-økonomirapport.

135 millioner ekstra

Umiddelbart efter, at den 3. økonomirapport var færdig, blev direktionen orienteret om, at overskridelsen nok snarere ville blive 100 mio. kr. på grund af mange medicinske patienter. Herefter var der en diskussion mellem direktionen og ledelsen på Herlev om, hvorvidt hospitalet kunne få en særskilt kompensation som følge af udviklingen på det medicinske område.

Det blev afvist, og den 3. november meddelte hospitalet, at man forventede et merforbrug på 135 mio. kr. Det førte, ifølge svaret, til et analysearbejde mellem hospital og direktion om den økonomiske situation, og regionsrådsformanden blev orienteret af direktionen om situationen kort før et forretningsudvalgsmøde den 15. december, hvor man skulle behandle 4. kvartals økonomirapport.

Helt normalt

I direktionen i Region Hovedstaden afviser koncerndirektør Morten Rand Jensen, at der skulle ligge politiske bagtanker bag forløbet.

- Det har intet på sig. Vi har fulgt standard-proceduren for afrapportering om økonomien, og intet har været anderledes. Vi får hospitalernes bidrag ca. én måned før, og deres svar skal så afklares og bearbejdes og indgå i en økonomirapport på 50-100 sider, som tilgår politikerne fire gange om året. Sådan foregik det i 2007, sådan foregik det i 2008 og altså også i 2009, siger Morten Rand Jensen.

Men kunne det ikke være gjort anderledes, når nu situationen var så alvorlig?

- Det var kendt, at der var underskud, og at der var usikkerhed om det samlede resultat. Hvis man skal afrapportere i utide, skal det være, fordi noget er fuldstændig anderledes end det set-up, man hidtil har præsenteret, og det vurderede vi ikke, at der var tale om. Vi har fuldstændig fulgt standard-proceduren, og der har ikke været nogen som helst politisk bagtanke med den måde, det er håndteret på.