Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Junibevægelsen: Vi vinder EU-folkeafstemning

Junibevægelsens Jens-Peter Bonde forudser sejr for nejsiden, når de fire danske EU-forbehold kommer til afstemning. Han beskylder Fogh for reformtraktat-fusk.

- Vi kan vinde en folkeafstemning, siger Junibevægelsens EU-parlamentariker, Jens-Peter Bonde, som reaktion på, at regeringen nu har bebudet et endnu ikke fastsat opgør med de fire danske forbehold mod EU-samarbejdet.

- Se blot på euroafstemningen i 2000, da meningsmålingerne vendte, selvom vi havde medier og politikere imod os, siger han.

Bonde kritiserer regeringsgrundlagets konstatering af, at den nye traktat ikke direkte berører de fire danske forbehold.

- Det er grundlovsbrud ikke at udskrive en folkeafstemning om Lissabontraktaten, fordi den ændrer drastisk ved det danske retsforbehold, siger Bonde.

De fire forbehold udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992 om Maastrichttraktaten, som 50,7 procent stemte nej til, mens 49,3 procent stemte ja.

/ritzau/