Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jelved: Vi har fejlet fatalt

Marianne Jelved kalder det pinagtigt, at det i de seneste otte år ikke er lykkedes for De Radikale og oppositionen at få skovlen under Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere leder af De Radikale Marianne Jelved erkender nu åbent, at såvel oppositionen, som hendes eget parti er strandet totalt i kampen mod Fogh, skriver Berlingske Tidende.

- Det er pinagtigt, at vi nu på ottende år ikke kan få skovlen under Fogh og den måde, han iscenesætter os på, siger Marianne Jelved, der samtidig mener, at oppositionen fejler.

- Oppositionen er utydelig. Dele af den er enig med regeringen på så vigtige områder, at det er svært at få øje på, hvad forskellen er. Hele oppositionen skal se sig selv i øjnene og spørge, om man har været kritisk nok, lyder det fra Jelved, som dermed er både selvkritisk, kritisk over for resten af oppositionen og ikke mindst kritisk over for sine egne.

- Vores radikale selvforståelse er, at vi har og har haft stor politisk indflydelse. Det har vi ikke nu, og det skaber frustration, hvilket gør det svært for os at holde fast i de langsigtede mål.

/ritzau/