18. maj 2009, 21:39 – opdateret 18. maj 2009, 21:52

Måske ligger noget af danskernes manglende forståelse for EU i virkeligheden hos politikerne hjemme på Christiansborg. Partilederne er nemlig ikke gode nok til prioritere EU-stoffet i dagligdagen eller støtte op om deres parlamentarikere i Bruxelles, når de først er blevet valgt ind. Det konstaterer den tidligere konservative folketingspolitiker gennem ti år Gitte Seeberg. Hun sad i Europa-Parlamentet (EP) i tre et halvt år, inden hun opgav sin plads for at forsøge at tage livtag med VKOs fastlåste magtstruktur ved at være med til at stifte Ny Alliance.

»Jeg synes ikke, partilederne giver EU nok fokus. Kandidaterne får lov til at køre frit, og partierne støtter ikke særlig meget under valgkampen. EU har heller ikke fyldt noget som helst i valgkampene til Folketinget de sidste mange år. Det får lov at simre for sig selv og kommer kun op til overfladen, når der er diskussion om traktater eller europaparlamentsvalg,« siger Gitte Seeberg.

Ingen støtte
Arbejdet i parlamentet som eneste danske konservative medlem var noget anderledes end livet hjemme i den velkendte folketingsgruppe.

»Det kan være svært, at man er meget alene om det. Der er ikke den store interesse fra gruppen derhjemme. Alle de dage jeg ikke var i Bruxelles, var jeg på Christiansborg, fordi jeg havde behov for et fællesskab,« siger Gitte Seeberg.

Som spidskandidat for de Konservative fik Gitte Seeberg 125.000 personlige stemmer, og samlet set fik partiet 11,3 procent af stemmerne. Det gav hende pladsen som den eneste dansker i den 280 mand store kristen-konservative gruppe.

Med så store grupperinger i EU kan der være store spænd internt i partigrupperne, selv om de grundlæggende bekender sig til den samme politik. Den kristen-konservative gruppe passede Gitte Seeberg langt hen ad vejen, selv om hun fortæller, at det kristne islæt til tider kunne bringe nogle diskussioner op, såsom abort, familieplanlægning og etiske dilemmaer i forbindelse med genmanipulation, som lå langt fra en dansk konservativ dagorden.

Omvendt er der dagsordener, hvor Gitte Seeberg har valgt at følge den europæiske gruppe og trodset den nationale partilinje. Det gjaldt blandt andet afstemningen om Servicedirektivet, som den konservative folketingsgruppe var imod. Direktivet skulle sikre, at EU-landene frit kunne udveksle diverse tjenesteydelser over grænserne.

I valgkampens hede
»Det var en meget vigtig sag for alle grupper i parlamentet, og da jeg sagde det til min formand (Bendt Bendtsen, red.), kunne han da også godt forstå mit valg,« siger hun.

I valgkampens hede finder spidskandidaterne gerne de røde og blå farvekridt frem til at tegne fjendebilleder af hinanden. Men i det daglige arbejde i EP kan danskerne tit finde et fælles ståsted.

»Der er sager, hvor vi bredt i Danmark har en overordnet fælles dagsorden. Det kunne for eksempel være inden for dyrevelfærd, miljø, afskaffelse af landbrugsstøtten, og at vi for eksempel ikke vil have vitaminer i dansk slik. Sagerne kan være mere nationalt betonet end farvet af partiskel,« siger Gitte Seeberg.

Usynlig magtfaktor
»Hvad har du så gennemført i din tid i EP?« er et misforstået spørgsmål, parlamentarikerne ofte støder på, fortæller hun. For med over 700 medlemmer i parlamentet bliver man kun synlig sammen med sin gruppe. Og det er samtidig årsagen til den udbredte holdning blandt danske politikere, at der er mere status i at sidde i Folketinget end EP, vurderer Gitte Seeberg.

»Medierne har svært ved at fange historierne lige så skarpt, fordi processerne i EP er lange og komplicerede. Sagerne er sværere at gøre folkelige, og dermed har man som politiker ikke samme mulighed for at fremhæve sig selv,« siger Gitte Seeberg.