Gennem det sidste tiår er kommunernes økonomi blevet holdt i et jerngreb som følge af en finanslov som ikke sætter ressourcer bag politisk retorik.

Det ændrede kommuneaftalen i sommer ikke på – og det vil fortsat være virkeligheden også til næste kommuneaftale, hvis dette finanslovsforslag vedtages.

På Frederiksberg, én af landets rigeste kommuner med en kassebeholdning på den positive side af 330 mio. kr., betyder regeringens 0-vækst, skattestop og konvergensprogram, at kommunalpolitikerne tvinges til at skære 90 mio. kr. på undervisningsområdet over de næste 4 år.

Det sker samtidig med at der kommer 800 nye elever i de frederiksbergske skoler (svarende til en stigning på 12 %), og samtidig med, at Frederiksberg Kommune kalkulerer med nedlæggelse ca. 70 lærerstillinger udover de 21, der allerede er nedlagt i indeværende år.

Så når Claus Hjort Frederiksen med store armbevægelser praler af, at finanslovsforslaget indeholder en læsefond på 150 mio. kr., forslår det som en snebold i Skærsilden. Sagen er nemlig, at det er det eneste konkrete forslag, finanslovsforslagene indeholder til forbedring af skoleområdet på et tidspunkt, hvor landets skoler ressourcemæssigt er i knæ efter årelange nedskæringer.

Claus Hjort Frederiksen selv kalder finansloven "et forslag i finanskrisens tegn og i genopretningens tegn".

Finanskrisen er genkendelig for de fleste: Gennem de sidste 8 år er sket et markant fald svarende til 6 % i ressourcerne til normalundervisningen i den danske folkeskole. Sideløbende hermed taler statsminister Lars Løkke om folkeskolen som udgangspunktet for Danmarks fremtid, og regeringen kræver at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det hænger ikke sammen.

Kære Claus Hjort Frederiksen & Co.
Finanskrisen kan jeg genkende i jeres finanslovsforslag. Genopretningen er svær at få øje på!

Hørt i finansministeriet:

- "Mer´!!"
- "Jamen det virker ikke"
- "Så endnu mer´, giv mig mer´"
- "Jamen Claus, det virker ikke altså..."
-"Så mer´af mer´ med mer´på"
............................................................................................

Med sit økonomiske volumen og sit kæmpeunderskud foruddiskonterer finansloven et økonomisk opsving, som desværre er meget tvivlsomt, den amerikanske økonomi taget i betragtning.
Det er jo rigtigt, at der i finansloven sort på hvidt står, hvor mange penge man vil bruge på den ene og den anden form for offentlig service. Aldrig har der været afsat så mange midler hertil, og alligevel er den oplevede virkelighed "ude i samfundet", at det står værre og værre til.
Skolelukninger for at spare. Fyring af lærere. Flere lukkedage i institutionerne. Stadig for lange ventelister på sygehusene og behandlinger, der nedprioriteres. Osv. osv.
Der er jo helt åbenlyst noget, der ikke hænger sammen. Samfundet får ganske enkelt ikke "value for money". Der pumpes penge ud, og servicen (velfærden) forringes.
FIND DOG FOR POKKER ÅRSAGEN - og gør noget ved den. Det nytter jo ikke at vedtage en finanslov, som bare sætter seddelpressen i gang.
Tilsyneladende er den offentlige økonomi kontraproduktiv, forstået på den måde, at jo flere penge der pumpes ud, jo dårligere service får borgerne for dem.
Der må da være nogen, der kan finde ud af, hvordan det går til, at der bevilges flere penge til regionernes sygehuse, og så bliver der fyret personale, lukket afdelinger og udsat operationer. Der må være noget helt grundlæggende galt.
Og dette grundlæggende gør man sig tilsyneladende ingen som helst anstrengelser for at identificere og rette op på.
Finansministeren står bare op og fortæller, at fra nu af skal budgetterne bare holdes.
Javel, men det betyder jo bare fortsat, at servicen forringes.
Jeg har et bud på, hvad der går galt: Kommunalreformen har skabt et bureaukrati og en forvaltningsinerti, der koster dyrt.
Men det er ikke den væsentligste faktor. Den er tabubelagt og hedder: De sociale udgifter er løbet totalt løbsk.
Der tales ofte og hjertevarmt om de svageste, der ikke må svigtes. Det bliver de svageste nu ofte alligevel, fordi de stærkere blandt de svageste formår at få vredet flere og større ydelser ud af "samfundskassen" bl.a. takket være interesseorganisationer og medier, der bringer "gribende" beretninger og henviser til menneskerettigheder m.m., hvorefter man lovgiver om, at disse eller hine ydelser skal sættes i vejret.
Et endnu mere tabubelagt område er omkostningerne ved indvandrere, der ikke bidrager aktivt til samfundsøkonomien, men som tværtimod belaster den. Her betaler vi regningen for mange års forfejlet politik, hvor vi har udbetalt sociale ydelser fremfor at stille kontante krav om selvforsørgelse.
Og sådan kunne man nok blive ved et godt stykke tid at opremse områder, der bidrager til den skæve samfundsøkonomi.
Det var faktisk det, regering og folketing skulle kaste sig over som et projekt, der nødvendigvis må blive meget langsigtet, og som som må ende med virkelige og gennemgribende reformer.
Med den nuværende samfundsøkonomiske kurs styrer vi imod en situation, hvor det ender med at blive skidt for alle.
Det gør finansloven og den politik, der ligger bag, ikke noget ved.
For nu kommer der valg inden længe, og så er det bedst ikke at lade vælgerne kende sandheden. Nemlig at vi betaler i dyre domme for en såkaldt velfærd, der er i gang med styrtdykke, fordi der er nået et kritisk punkt, hvor konceptet ikke længere fungerer - og ikke længere kan bringes til at fungere. Uanset hvor stort et budgetunderskud man opererer med. Og uanset hvor meget man besværger et opsving, man håber på.

Der skal jo gang i hjulene og væksten. Og den ligger langt væk fra vores grænser. Tyskland og Sverige vækster igen, men spørgsmålet er om de igen køber danske varer og ydelser eller om de køber dem i Øst-Europa, fordi de er billigere.

Finanslovens forudsætninger holder ikke - med mindre der sker reformer, der sikrer konkurrenceevnen.

Finansloven lyder som havnens blondine, der venter på en tidligere tilbagevende sømand skal komme i havnen igen. Men han har fundet andre kvinder i andre havne.

Lad os nu komme ud af romantikken!!

Når man taler om ansvarlighed, så er det vel forhåbentlig et udtryk for at den gavebod der de seneste 20-30 år er blevet åbnet mere og mere efterhånden bliver lukket!?
Middelklassen (som er den store vælgerskare) må efterhånden indstille sig på, at de SELV må betale for de ydelser de kræver. Hidtil har staten via tilskud, børnecheck, efterløn, fleksløn m.v. været meget gavmilde med at dele ud af gaverne fra Danmarks undergrund og gode tider. Enhver der har en smule fornuft kan sige sig selv "det kan IKKE fortsætte".
At oppositionen taler om "omvendt Robin Hood" fortæller jo at de mindst af alle, forstår hvad det handler om. Robin Hood stjal jo fra skatteopkræveren der brugte midlerne til "vores alles bedste!" (altså det der giver flest stemmer i dag).
Stat og kommuner må hjælpe alle dem der uforskyldt kommer i nød. Dem der aktivt vælger at komme i nød må være deres egen lykkes smed (som alle med egen virksomhed også er!)

Danmark har gået fra +60 mia i kassen, til dundrende underskud, arbejdslösheden er steget til 6,6 pct. og hvad der er mere sigende er, at når Tyskland og Sverige har ökonomisk stor-väkst (Sverige 4,5), så har vi en meget lille en. En så lille at arbejdslösheden vil stige endnu mere og vi vil glide längere ned ad stigen i forhold til andre lande. Vi er med andre ord på spanden. Det har vi väret, det er vi nu og det vil vi også väre i fremtiden.

Det vidner om, at den förte ökonomiske politik har väret og stadigt er dårlig. Det vidner også om en regering der ingen svar har på de udfordringer der er.
Der skäres de forkerte steder (forskning og udd.) og man håber på usikre momenter i ökonomien (danskerne skal forbruge mere) m.v.

Danmark har gået fra +60 mia i kassen, til dundrende underskud, arbejdslösheden er steget til 6,6 pct. og hvad der er mere sigende er, at når Tyskland og Sverige har ökonomisk stor-väkst (Sverige 4,5), så har vi en meget lille en. En så lille at arbejdslösheden vil stige endnu mere og vi vil glide längere ned ad stigen i forhold til andre lande. Vi er med andre ord på spanden. Det har vi väret, det er vi nu og det vil vi også väre i fremtiden.

Det vidner om, at den förte ökonomiske politik har väret og stadigt er dårlig. Det vidner også om en regering der ingen svar har på de udfordringer der er.
Der skäres de forkerte steder (forskning og udd.) og man håber på usikre momenter i ökonomien (danskerne skal forbruge mere) m.v.

Robin Hood var den lille mand som kæmpede imod skattefar aka. sheriffen. Han var velsagtens ærkeliberal i det han købede for en mindre stat.

Helt overordnet undrer jeg mig over at pressen generelt ikke starter med et simpelt overblik, fx at finanslovsforslaget har samlede udgifter 674 mia kr. og samlede indtægter på 634 mia. Så giver det meget mere perspektiv at tale om underskud på 40 mia, plus et anlægsbudget på 11 mia, i alt et underskud på 51 mia. Helt forfejlet er det at tale om ny låneoptagelse på 180 mia uden at forklare det bedre. I visse dele af pressen tilmed fremstillet som et underskud.

Endelig at kunne det nævnes at de to største poster ud af de 674 mia er Indenrigs og sundhedsministeriet med 201 mia og beskæftigelsesministeriet med 207 mia, altså mere end 2/3 af det samlede budget.

Og på indtægts siden, at 596 mia kommer fra skatter og afgifter. Heraf er 319 mia skatter og 268 mia afgifter.

Hvis indtægterne skal pindes en smule mere ud, så er 238 mia personskatter, 45 mia selskabsskatter og 28 mia pensionsafkastskat.

Og indenfor afgifter tegnes 178 mia alene af moms. Og som et eksempel, at de samlede afgifter vedrørende motorkøretøjer er 28 mia (lig pensionsafkastskatten) og heraf er 11 mia ejerafgift, 15 mia registreringsafgift, 8 mia er benzinafgifter.

Det sætter ligesom lidt mere perspektiv på sagerne, ihvertfald i min optik.

Side 1578 §20 kan man læse omkring uddannelsesnedskæringer.
§20.31.01 - side 1631-1633 står nedskæringerne på taxameteret til erhvervsskolerne.
På de almene gymnasier kan man aflæse nedskæringer for omkring 100 mio. Det kan aflæses i afsnittet §20.42.02.