Farvel til Simon Emil Ammitzbøll og goddag til Jørgen Poulsen. De Radikale omrokerede i dag på ordførerskaberne efter Simon Emils voldsomme exit. Jørgen Poulsen fik tildelt tre ordførerskaber.
21. oktober 2008, 14:41 – opdateret 21. oktober 2008, 15:05
Simon Emil Ammitzbølls farvel til de Radikale efterlader en række åbne ordførerposter. De blev i dag fordelt, da Margrethe Vestager satte sit nye hold.
Selv sætter partilederen sig på en af partiets tungeste poster som klimaordfører. Morten Helveg Petersen indtræder i skatteudvalget.
For det tidligere medlem af Ny Alliance Jørgen Poulsen er det blevet til tre ordførerskaber. Han bliver retsordfører sammen med Lone Dybkjær og Morten Østergaard, hvor Jørgen Poulsen skal stå for internationale konventioner. Lone Dybkjær får ansvaret for familie, ret og ligestilling.
Desuden er Jørgen Poulsen ny medieordfører og boligordfører.
Johannes Poulsen sætter sig på posten som ny kulturordfører.


































