Globaliseringsforhandlinger går lokalt

Forhandlingerne om pengene i globaliseringspuljen bliver sendt til ud i de enkelte fagministerier.

Når de grundstødte forhandlinger om globaliseringspuljen genoptages onsdag bliver det decentralt, ude i Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

- Vi har haft en række kontakter med partierne og er enige om den overordnede økonomiske ramme for fortsatte forhandlinger. Derfor vil vi fortsætte forhandlingerne i de relevante ministerier med henblik på at få et forlig på plads hurtigst muligt, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Finansministerens beslutning kommer, efter en kaotisk forløb tirsdag, hvor kalenderkoks betød, at han lidt efter den planlagte forhandlingsstart klokken 17:00 måtte konstatere, at de forskellige topforhandlere ikke kunne få deres kalendere til at gå op.

Forinden have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opfordret til, at der ikke spildes mere tid på politiske tovtrækkerier. Forhandlingerne om globaliseringspuljens milliarder brød i sidste uge sammen, da oppositionen krævede, at VK-regeringen garanterede, at den ikke vil fjerne børnechecken for visse unge og i stedet indføre en ungeydelse sammen med Dansk Folkeparti. Det var omfattet af globaliseringsforhandlingerne, mente Socialdemokraterne og De Radikale.

Det fik Claus Hjort Frederiksen til at smide dem ud, hvilket truede hele det store velfærdsforlig.

Nu prøver parterne så igen.

/ritzau/