18. februar 2010, 09:57

Når man er ansat som statsministerens spindoktor, er det ikke ret fikst at dumme sig med uigennemtænkte indlæg på Facebook.

Men det er præcis, hvad pressechefen i Statsministeriet har præsteret i to omgange.

Din mening: Dummede spindoktoren sig på Facebook?

I forbindelse med afslutningen på det kaotiske klimatopmøde i København lod Søs Marie Serup sine frustrationer over en ”sølle” presse få frit løb på Facebook, hvor hun brokkede sig over, at journalisterne ikke forstod, at Danmarks statsminister var i gang med at lave en lille genistreg.

Nu lufter hun sin frustration over, at danskerne ikke har taget mere velvilligt imod regeringens skattelettelser. For at sætte prikken over i’et står en af regeringens øvrige spindoktorer – Christopher Arzrouni – klar med åndelig støtte til Serup, ligesom han nok engang får luft for sine frustrationer over journaliststanden.

Ikke kun til at grine ad

Se, hvis det ikke lige var fordi, at pressechefen i Statsministeriet burde være en af regeringschefens rådgivere, ville det være nærliggende at trække på smilebåndet og more sig over, at kommunikationsrådgivere på dette niveau kan begå så elementære fejl.

Men historien har en kerne, som er alvorlig, for i begge tilfælde afslører reaktionsmønstrene hos spindoktorerne den mangel på dømme- og handlekraft, som i denne tid præger Venstre.

Uprofessionelt

I den verden, hvor de to spindoktorer skal begå sig, er det uprofessionelt at skyde med spredhagl mod presse og vælgere. Men helt håbløst bliver det, når forurettelsen skyldes sager, som man ikke selv har mestret at håndtere.

Når det gælder klimatopmødet, var Løkke ganske rigtigt med til at strikke et vigtigt dokument sammen, som betyder, at topmødet i København trods alt kan bruges som et afsæt for det videre arbejde mod en mere ambitiøs global aftale. Men det vil være synd at sige, at statsministeren har fået roser for sin ledelse af mødet.

Fakta er, at han blev udsat for endog meget hård kritik i en række internationale medier, og erfarne danske og internationale diplomater undrer sig reelt over, at han ikke fik en langt hårdere medfart i den danske presse.

Læs også: Løkke stod på mål for klimakoks, Dansk håndtering medvirkede til COP15-fiasko, Tysk avis: Løkke er arrogant og træder i spinaten

Det skal erindres, at opgaven med at formulere en stor forkromet klimaaftale var håbløs – eftersom for mange vigtige aktører var klar til at spænde ben - men statsministeren begik åbenbare fejl undervejs i processen.

Når det handler om skattelettelserne, kan det selvsagt heller ikke nytte at klage over danskernes manglende taknemmelighed – heller ikke selv om spindoktorens skriverier på Facebook kan være udtryk for galgenhumor.

På dette punkt er kendsgerningen snarere, at Løkke og V-toppen har været ret fraværende, når det gælder om at gå kraftfuldt ind i kampen om den offentlige mening.

Med Lene Espersen i front har de Konservative siden årsskiftet arbejdet målrettet for at forklare danskerne om skattelettelserne – og meningen med lettelserne – mens Løkke har været inaktiv. Generelt set har Venstre haft svært ved at svare igen på den massive kampagne, som Socialdemokraterne og SF har lanceret for at underminere vælgernes tillid til skattepakken.

Flimmer på skærmen

Hvad værre er – set fra Løkkes synspunkt – er, at der siden årsskiftet har været for mange eksempler på dårlig koordination af politik og budskaber mellem V og K – samt internt i VKO-alliancen.

Styringen og organiseringen af regeringsarbejdet har ganske enkelt ikke været tilstrækkeligt strømlinet, og i stedet for at køre frem med en præcis dagsorden og afstemte budskaber, har der samlet set været for megen uro, usikkerhed og ”flimmer på skærmen”, når man betragter de løbende udmeldinger fra regeringen.

En del skyldes uden tvivl, at Løkke har været igennem et ekstremt hårdt forløb, hvor de bundne opgaver – krisestyringen af økonomien og forberedelsen af klimatopmødet – har været af næsten overvældende karakter.

Ingen undskyldning

Det undskylder imidlertid ikke, at eksempelvis forberedelserne af klimatopmødet i alt for høj grad blev præget af magtkampe og uenighed mellem topembedsmændene i Statsministeriet og Klimaministeriet – uden at der for alvor blev grebet ind og samlet op.

Efter årsskiftet blev Marienborgmøderne om folkeskolens fremtid ikke det kraftfulde afsæt, som statsministeren personligt havde håbet på.

I værdipolitikken er der opstået dybe sprækker i VKO-alliancen. Det vigtige vækstforum, som Løkke står i spidsen for, har fortsat ikke fået en stærk affyringsrampe. Og når det gælder udformningen af konvergensprogrammet og den kommende økonomiske køreplan, som skal præsenteres om få dage, ja så tyder meget på, at regeringen ikke ligefrem er forud for tidsplanen.

Sådan kommer man ikke langt

Der er næppe tvivl om, at det ofte må være fristende at lade sine frustrationer gå ud over en overfladisk og uforstående presse, ligesom det kan være svært at lade være med at brokke sig over vælgere, som vil have det hele, men ikke ønsker at betale regningen.

En statsminister og en toprådgiver kommer blot ikke ret langt med den fremgangsmåde.