25. maj 2010, 06:17

Inden Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal præsenterede deres plan - en fair løsning - for offentligheden, havde de begge gjort alt, hvad de kunne, for at gennemføre en massiv indsats som lobby­ister over for fagbevægelsen.

Deres hensigt var at få fagforbundenes opbakning til planen, så Social­demokraterne, SF og fagbevægelsen i realiteten kunne overbringe en samlet pakke til danskerne og i samme hug skabe en benhård frontlinje til regeringen.

LÆS OGSÅ:Spareplan på plads

Med LO-formand Harald Børsting i spidsen valgte langt de fleste faglige ledere at slutte sig til S-SF-planen. Troen på, at Thorning og Søvndal kan vinde næste valg, er øget markant i bevægelsen, og man har på det seneste lagt op til en mere direkte konfrontation med regeringen og DF.

Denne strategi har regeringen og DF-ledelsen taget bestik af, og det er en del af forklaringen på, at et nyt centralt element er skubbet ind i forhandlingerne om regeringens økonomiske genopretningsplan.

Sent i aftes begyndte embedsmændene i Finansministeriet at regne på, hvor stort et beløb der kan findes ved at halvere dagpenge­perioden fra fire til to år. Ideen er, at provenuet - altså pengene - fra at halvere dagpengeperioden kan bruges til at friholde de grupper, som vil blive ramt af fastfrysningen af reguleringen af overførsels­indkomsterne, som er et af omdrejnings­punkterne i regeringens plan.

FORSLAGET ER IKKE grebet ud af luften. Tværtimod var bl.a. Arbejdsmarkeds­kommissionen med Jørgen Søndergaard som formand fortaler for, at man gennemførte en dagpengereform, og mange økonomer har støttet ideen.

Tankegangen er, at man sparer et beløb på at beskære dagpengeperioden og samtidig lægger et hårdere pres på ledige for hurtigere at komme i arbejde. Selv om den økonomiske krise har betydet, at flere danskere ulykkeligvis har mistet deres arbejde, forudser alle økonomer, at der i løbet af få år vil opstå mangel på arbejdskraft, når de store, ældre årgange forlader arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsen har hidtil været skeptisk, og når temaet har været debatteret, har modkravet lydt på, at hvis perioden skal sættes ned, ja så skal ydelserne til gengæld sættes op.

I de beregninger, som Finans­ministeriet arbejder med, er sigtet imidlertid udelukkende at korte i perioden, hvorfor forslaget vil være et slag i ansigtet på fag­bevægelsen.

GENNEMFØRES REFORMEN, kommer Børsting & Co. til at sande, at de nok har genfundet deres gamle venner hos Socialdemokraterne, men de kommer til at betale en pris. Bliver reformen en realitet, vil fagbevægelsens ledere ydermere få det problem, at ideen om at gennemføre en reform af dagpengene bakkes op af mange eksperter, ligesom regeringen og DF vil kunne friholde sårbare grupper - bl.a. folkepensionister og førtidspensionister - fra at blive ramt af genopretningsplanen.

At ideen om at reformere dagpengene vil udløse et ramaskrig i fagbevægelsen er oplagt, og mange vælgere vil givet også være imod, men for regeringen og DF kan det ende med at give god mening.