I jagten på flere penge kan kommunerne ikke blot skære deres udgifter ned til et gennemsnitsniveau, siger kommunalforsker.
19. marts 2010, 11:25
Kommunernes behov er forskellige, og derfor er det misforstået, når finansminister Claus Hjort Frederiksen foreslår at spare mange milliarder ved at skære kommunernes udgifter på ældre-, børne- og skoleområdet ned til et gennemsnit.
- Det er langt fra sikkert, at det giver særlig god mening at indrette sig efter en gennemsnitskommune, siger seniorforsker ved forskningsinstituttet Anvendt Kommunalforskning, AKF, Jacob Ladenburg. Han arbejder netop nu på en undersøgelse om præferenceforskellige for kommunernes serviceydelser.
- Hvis man går ind og homogeniserer i forhold til en eller anden gennemsnitskommune, som gør det godt, så er man nødt til at undersøge, om de opgaver, der er i gennemsnitskommunen, overhovedet er præsentable for andre kommuner - eller om de har en masse andre behov, siger han.
Regeringen fremlagde i dag i Berlingske Tidende en detaljeret plan for, hvordan kommunerne årligt kan spare flere milliarder kroner. De foreslår blandt andet, at kommunerne med de højeste udgifter skal tilpasse deres udgifter til landsgennemsnittet.
Konsekvenser for borgerne
Finansministeriet har regnet sig frem til, at hvis kommunerne med særlig store udgifter skærer deres udgifter ned til gennemsnittet, kan der spares omkring 2,3 milliarder på børnepasning og 2,5 milliarder på ældreområdet. Sparekataloget er finansministerens bud på, hvordan kommunerne både kan have nulvækst fra næste år og samtidig udvikle velfærden.Men ifølge Jacob Ladenburg er det farligt at tro, at alle kommunerne nødvendigvis har godt af at komme til at ligne hinanden. For de 98 kommuner er hver især unikt sammensat i forhold til deres borgeres behov, og de har i forvejen indrettet sig efter dem.
- Man kan ikke bare ukritisk indføre gennemsnitsmål. Effektiviseringer kan måske nok findes, men det kan have store konsekvenser for enkelte grupper af borgere, siger Jacob Ladenburg.
