Den amerikanske vicepræsident Joe Biden påpeger, at USA ikke har gjort sin holdning klar om NATOs næste chef. Men det varer ikke længe.
10. marts 2009, 21:29 – opdateret 10. marts 2009, 22:28
Når man i NATO skal udpege en ny civil generalsekretær foregår det på den måde, at europæerne først indbyrdes taler sig frem til et navn, og at vedkommende derefter sendes til godkendelse hos den store amerikanske partner i alliancen.
Det er nogenlunde der, hvor bolden nu ligger i spillet om NATOs øverste civile post. Hovedparten af de vesteuropæiske NATO-lande – heriblandt ikke mindst Tyskland, Frankrig og Storbritannien – har talt sig frem til, at den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen er deres bedste bud på, hvem der skal afløse hollænderen Jaap de Hoop Scheffer som NATOs kommende generalsekretær i juli.
Nu venter man blot på en amerikansk tilbagemelding, siger NATO-kilder.
Noget svar kom der som forventet ikke, da den amerikanske vicepræsident Joe Biden i går var i NATOs hovedkvarter i Bruxelles for at tale Afghanistan-strategi.
»USA har ikke truffet nogen beslutning endnu. Det vil også kræve konsensus i alliancen, men der er et stærkt felt,« sagde Biden på en pressekonference. Han gjorde det også klart, at USA lige som de store europæiske NATO-lande går efter en løsning, så navnet kan være på plads op til NATOs topmøde i Strasbourg den 3.-4. april.
Ingen reel modkandidat
Ifølge diplomatiske kilder er der ikke nogen reel modkandidat til Anders Fogh Rasmussen på nuværende tidspunkt. Allerede da NATO-landenes ambassadører i begyndelsen af februar indledte den formelle proces, blev den danske statsminister hurtigt betragtet som storfavorit, sådan som Berlingske Tidende var det første danske medie til at rapportere den 6. februar. Og siden er der ikke kommet seriøse modkandidater frem.
Flere af de førende politikere i den nye administration i Washington kender i modsætning til de europæiske regeringschefer ikke Anders Fogh Rasmussen personligt, og derfor har det danske diplomati været travlt beskæftiget med at bearbejde holdningen i Washington, så man kan få det forventede ja hevet hjem, erfarer Berlingske Tidende. At USA skulle begynde at støtte andre end Fogh Rasmussen betragtes som udelukket.
Polens kandidat, udenrigsminister Radoslaw Sikorsky, er allerede snublet i et tysk veto. Forholdet til Rusland risikerer at tage skade med en østeuropæer på posten, vurderes det i Berlin.
En anden mulighed er en canadisk generalsekretær, hvor amerikanske medier har peget på forsvarsminister Peter MacKay. Men selv om den kun 43-årige MacKay har kaldt det flatterende, at han bliver nævnt, så vurderes han som mere interesseret i en indenrigspolitisk karriere, hvor han inden for få år kan afløse den nuværende candiske premierminister Stephen Harper.
