Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fogh: Dyb sorg over to dræbte soldater

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykker dyb sorg over to dræbte danske soldater i Afghanistan og sender sin dybeste medfølelse til de pårørende.

Ved meddelelsen om at to danske soldater torsdag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan, udtrykker statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) "dyb sorg".

- Mine inderste tanker og min dybeste medfølelse går i denne sørgelige stund til de pårørende. Deres tab er uerstatteligt, siger han.

- Vore soldater er i Afghanistan for at skabe sikkerhed og stabilitet. Det berører mig dybt at miste to danske soldater i kampen for frihed og fred, siger statsministeren.

Han sender sine tanker til de dræbte soldaters kammerater "i denne tragiske situation".

- Under yderst vanskelige forhold yder de en uvurderlig og fremragende indsats, som vi alle påskønner og er stolte af, siger han.

/ritzau/