Se listen over politikere, der har forladt henholdsvis Ny Alliance og Liberal Alliance, som partiet hedder i dag.
5. januar 2009, 11:52
2008
8.januar: Partiets kommunikationschef, Rasmus Jønsson, fratræder. Den tidligere konservative spindoktor, Lars Kaaber, bliver ny pressechef for partiet.
20.januar: Forfatteren Kristian Ditlev Jensen forlader partiet.
21.januar: Ny Alliances borgmesterkandidat i Faxe, Torkil Kure, forlader partiet.
24.januar: To byrådsmedlemmer i Roskilde forlader Ny Alliance - Jan Herskov og Tina Hargaard.
26.januar: Næstved-byrådspolitikeren Carsten Bering forlader partiet.
29.januar: Gitte Seeberg, der var en af partiets medstiftere, vælger at forlade Ny Alliance. Ole Marthedal, viceborgmester i Fredensborg Kommune, forlader partiet.
30.januar: Folketingskandidat René la Cour Sell, som vandt over 4.000 stemmer i Københavns Omegns Storkreds ved valget samt folketingskandidat i Nordjylland, Henrik Svane, forlader partiet.
5.februar: Folketingsmedlem Malou Aamund forlader Ny Alliance og tilslutter sig Venstre.
30.juli: Folketingsmedlem Jørgen Poulsen melder sig ud af Ny Alliance. Over sommeren vil han overveje, om han melder sig ind i et nyt parti.
2009
5. februar: Stifter af Liberal Alliance Naser Khader forlader partiet.


































