Et lovinitiativ om bedre vandmiljø er delvist spild af penge, mener eksperter. V og DF er parate til at revurdere det.
30. juli 2010, 22:30
Regeringen og Dansk Folkeparti er på vej med et nyt lovkrav, der skal give renere vand i søer og vandløb. Ideen er, at alle vandløb og søer skal beskyttes med ti meter brede zoner, hvor landmændene ikke må sprøjte, gødske eller dyrke almindelige afgrøder. Men kravet er ineffektivt i sin nuværende form. Det er delvist spild af de flere hundrede millioner kroner, det vil koste årligt at holde zonerne fri for dyrkning, mener eksperter i vandmiljø og landbrug.
»En ensartet etablering af ti meter randzoner, som planlagt i forliget om Grøn Vækst, kan et langt stykke hen ad vejen være spild af penge,« skriver fagfolk fra Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug i fagtidsskriftet Jord og Viden.
Forskernes pointe er, at samfundet får mere miljøbeskyttelse for pengene, hvis randzonerne indrettes efter de lokale forhold og ikke generelt er ti meter brede overalt i landet.
»Gevinsterne er størst, hvis randzonerne udlægges, så der tages hensyn til, hvor der er størst udledning af næringsstoffer fra marker til vandområder,« påpeger de fire eksperter med forskningsprofessor Brian Kronvang, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, i spidsen. Eksperterne peger på, at ti meter kan være for lidt nogle steder i landet, mens det andre steder kan være nok med mindre end ti meter.
Nye drøftelser
På baggrund af kritikken er partierne bag forslaget klar til at se på, om det skal ændres, så randzonernes bredde indrettes efter lokale behov.
»Deres pointe lyder jo logisk og meget konstruktiv. Det bør vi afgjort drøfte i forligskredsen. Vores hensigt er jo at beskytte vandmiljøet bedst muligt. Men når det er sagt, undrer det mig, at jeg ikke har hørt den fremførte kritik af forslaget før nu,« siger Venstres miljøpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo.
Jørn Dohrmann, miljøpolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, er enig i, at randzoner skal indrettes så effektivt som muligt.
»Jeg mener, at randzonerne skal indrettes efter den faglige viden om de enkelte områder. Ti meter er ikke nok alle steder, der kan være områder, der er mere sårbare end andre,« siger Jørn Dohrmann.
Landbrugets organisation Landbrug og Fødevarer »støtter princippet om en målrettet miljøregulering, der tager udgangspunkt i de lokale forhold.«
Randzonerne skal beskytte søer og vandløb mod udledning af fosfor og kvælstof fra landbruget.
