18. maj 2009, 21:39 – opdateret 19. maj 2009, 07:51

Gratis internet til alle borgere i EU og en gratis computer til alle skolebørn.

Det vil den socialdemokratiske europaparlamentariker Britta Thomsen arbejde for, hvis hun genvælges til Europa-Parlamentsvalget 7. juni.

»Vi har en stor udfordring i dag i forhold til E-analfabetisme. I Danmark drejer det sig om 20 procent, som ikke har adgang til internettet, og de er kendetegnet ved at være ældre eller ved at komme fra fattige familier, hvor der ikke er råd til computer i hjemmet. Det skal være en rettighed at have adgang til internettet, for ellers har man ikke adgang til viden,« siger Britta Thomsen.

Manglende finansiering
Hun sidder i udvalget for Industri, Forskning og Energi i Europa-Parlamentet, og det er her, hun vil rejse debatten om gratis internet. Helt konkret vil hun pålægge de enkelte medlemslande – herunder også Danmark – at stille gratis internet til rådighed til alle borgere, og de borgere, som måtte have brug for det, skal også tilbydes undervisning i at bruge internettet.

Ideen ligger formentlig i milliard-klassen, men Britta Thomsen har ikke undersøgt, hvor dyrt det vil være at gennemføre forslaget, og det vækker harme hos hendes politiske modstandere.

»Man kan ikke komme med sådan et forslag uden at have finansieringen på plads først. Desuden synes jeg, det er et medlemsstatsanliggende for de enkelte lande. Der må være grænser for, hvad EU skal blande sig i,« siger Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt.

Selv hos samarbejdspartneren SF får forslaget en kølig modtagelse, og spidskandidat Margrete Auken går så vidt som til at omtale ideen som værende »noget løsagtig«.

»Jeg synes, det lyder vældig positivt, men jeg kan komme i tanke om rigtig mange andre positive ting, som jeg synes er vigtigere. Vi vil også påføre nogle af de fattige medlemslande nogle store udgifter, som de ikke kan overholde,« fortsætter hun.

Dynamikken vil forsvinde
I teleindustrien har man heller ikke meget tilovers for forslaget.

»Nu har man gennem ti år haft et privatiseret og liberaliseret telemarked i Danmark, og det har givet en forrygende dynamik i forhold til udbredelse, hastighed og prisfald, så vi vil være bekymret, hvis det offentlige skal indover igen,« siger Anders Thomsen, chef for public affairs i TDC.

»De enkelte kunder har også individuelle behov. Nogle vil have bredbånd mobilt, nogle vil have høj hastighed, og andre vil have det til en lav pris. Det er ikke et marked, hvor man tager et standardprodukt og masseudbyder det,« fortsætter han.

Britta Thomsen tager dog den megen kritik med ophøjet ro. Hun kan ikke se noget problem i, at hun ikke har fundet finansieringen til sit forslag på forhånd, eller at forslaget givetvis vil være dyrt at føre ud i livet:

»Det handler om prioritering, og det her skal have højeste prioritet, ellers kan vi ikke fungere i et vidensamfund. Uligheden fremover kommer til at gå mellem dem, som har internet og dem, som ikke har, så det her skal ikke være til diskussion,« siger Britta Thomsen.