Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

EU advarer mod rygning, men støtter tobak

Sydeuropæiske tobaksbønder jubler. Flertal i EU-Parlamentet vil bruge flere skattepenge på både at advare mod rygning og øge milliardstøtten til tobaksdyrkning.

EU-Parlamentet vil øge statsstøtten til sydeuropæisk tobaksproduktion og samtidig lave informationskampagner om faren ved rygning. Det er resultatet af en afstemning i dag.

- Jeg er rystet. Jeg tror, at opsætningen af forslaget har bevirket, at mange parlamentarikere har troet, at der var tale om en oplysningskampagne mod sundhedsskader fra røg, siger den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

I perioden 2004-10 får tobaksbønder langs Middelhavet 42 milliarder kroner i støtte til en produktion, der ikke er konkurrencedygtig med verdens førende tobaksregioner.

Nu foreslår parlamentet med 379 stemmer mod 244 at forlænge støtten tre år ud over det hidtidige stop, som er sat til 1. januar 2010. Andre EU-instanser kan dog vælge at blokere.

EU-parlamentarikerne Søren Søndergaard og Johannes Lebech er kritiske.

Søndergaard finder det grotesk samtidig at bruge "småpenge" på anti-rygekampagner.

- Det svarer til, at landmineproducenterne brugte lidt af deres profit til benproteser, siger han.

/ritzau/