Interview::

En skarp debat, tak

Helle Thorning-Schmidt vil skrue op for værdidebatten og have diskussionen om udlændinge tilbage på midten af dansk politik.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt har Danmark nu den stramme udlændingepolitik, vi skal have. Det siger hun velvidende, at Socialdemokraterne har et tillidsefterslæb i værdi- og udlændingedebatten, fordi dele af venstrefløjen i mange år stemplede folk som fremmedfjendske, hvis de gjorde opmærksom på problemer i kulturmødet mellem indvandrere og danskere. Men »de dårlige gamle dage« vender ikke tilbage, hvis Thorning bliver statsminister, lover hun. Tværtimod vil hun føre værdidebat for fuld kraft, også om de ømtålelige emner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde ellers for nylig, at værdipolitikken skal være mere konkret og mindre højtråbende.

Hun mener ikke, at politikerne og danskerne kan blive tilstrækkelig dygtige til at løse konkrete problemer i f.eks. ghettoerne uden en både skarp og konstruktiv værdidebat.

»Løkke gør det til en meget praktisk ting at løse ghettoproblemer. Og jeg er med på, at vi skal løse praktiske problemer. Men det er ikke kun sociale problemer, vi har i ghettoerne. Det er også problemer, der udspringer af religiøse og kulturelle konflikter. Der kan man ikke undvære værdidebatten til at stive sig af med, når man vil forstå, hvad der egentlig foregår ude i den konkrete virkelighed,« siger Thorning.

»Jeg mener, at man skal have en skarp, men konstruktiv værdidebat. Problemet med Dansk Folkepartis værdidebat er, at den ikke er konstruktiv. Den er egnet til at skabe skel, men ikke egnet til at tage nogle debatter og så mødes igen. Når det gælder lovgivningen, så synes jeg, det er nok nu. Vi har en tilstrækkelig stram udlændingelovgivning nu. Og vi behøver ikke at gøre mere på det område. Der skal være ro om de regler fra nu af,« siger Helle Thorning-Schmidt og skynder sig at advare venstrefløjen imod at begynde »at godte sig«.

Ifølge Thorning består venstrefløjen i udlændingepolitikken af de Radikale og Enhedslisten. Hendes eget parlamentariske grundlag, hvis det lykkes at erobre regeringsmagten efter næste valg. Men de skal ikke gøre sig forhåbninger om, at hun vil lytte til deres ønsker om at få lempet bl.a. 24-års-regel og tilknytningskrav.

»Jeg har gennem mange år talt for, at vi skal have en stram udlændingepolitik, og det har vi nu. Socialdemokraterne er ikke blevet pisket herhen eller gået herhen af taktiske hensyn. Det er et holdningsspørgsmål, at Socialdemokraterne ligger, hvor vi ligger. Jeg lover dem, der er bekymret for, at vi bliver for slappe, at det gør vi ikke. Vi skal ikke lade hverken den ene eller anden fløj vinde,« siger Thorning.

Hun har netop afvist regeringens pointsystem for familiesammenføring, og S-SF har spillet ud med deres eget. Et system der ifølge Thorning-Schmidt ikke vil påvirke antallet af familiesammenføringer, men som sender et klart signal til dem, der vil bosætte sig i Danmark, om, at vi er et samfund, der stiller krav.

Men det betyder vel, at der kommer en lempelse af udlændingepolitikken, hvis du bliver statsminister?

»Hvis regeringen vedtager sit pointsystem, så kommer vores pointsystem i stedet for. Og det er vel en lempelse. I forhold til permanent ophold kommer der også visse forandringer, for vi synes det er urimeligt, at man aldrig kan få permanent ophold, hvis man har en kronisk sygdom og har modtaget medicin. Men vi kommer ikke til at lempe udlændingepolitikken andet end det, jeg her har sagt. Jeg kunne ikke drømme om at gå over imod en lempeligere politik, som jeg tror vil være til skade for integrationen og i øvrigt også for Socialdemokraterne. Så man kan godt droppe den tanke, hvis man sidder på venstrefløjen,« siger Thorning.

»Jeg tror egentlig, at vi og Venstre på lange stræk kunne være enige om udlændingepolitikken. Så sker der desværre det ærgerlige for Venstre i de her år, at de bliver tvunget til at nærme sig Dansk Folkeparti frem for at blive på den fornuftige brede midte, hvor rigtig mange mennesker befinder sig. Der må være rigtig mange danskere, som i øjeblikket synes, det er kammet over hos Dansk Folkeparti, men som absolut heller ikke føler sig hjemme hos de Radikale eller Enhedslisten. Hele den midtergruppe kan føle sig værdipolitisk og integrationspolitisk hjemløse,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Ikke overraskende håber hun, at de vil finde hjem til Socialdemokraterne, så hun kan sætte sig i spidsen for et nyt politisk samarbejde på midten. Hvor udlændingepolitikken bliver til med et bredt flertal bag sig.

Hvem er du mest enig med i udlændingepolitikken. Margrethe Vestager (R) eller Pia Kjærsgaard (DF)?

»Jeg ligger rigtig godt i midten. Jeg har det godt med at ligge udlændingepolitisk mellem Dansk Folkeparti og de Radikale,« siger Thorning.

Men du kan ikke være sikker på, at Venstre og Konservative vil samarbejde med dig efter et valg. Og du vil være under et kæmpe pres for at lempe udlændingepolitikken fra dine støttepartier - også dele af SF, hos hvem der er stor modstand mod 24-års-reglen?

»Jamen, inden for den seneste uge er der sket noget nyt. Vi har lavet et pointsystem med SF, som SFerne står inde for. Og som jeg hører Villy (Søvndal, red.), føler han sig hjemme ved det og argumenterer for det. Der er nuancer, det er der helt sikkert på det her spørgsmål. Men jeg synes, at S og SF står endnu stærkere nu, end vi gjorde for bare kort tid siden.«

»Det er mit ønske, at vi alle sammen har en stærk fællesmængde; de danske sange, den danske samfundsform, det danske frisind, vores kongehus. Vi er et multietnisk samfund, og vi er også et multireligiøst samfund i Danmark - men jeg håber ikke, at vi bliver multikulturelt på den måde, at vi ikke længere har en fællesmængde, som vi alle sammen føler, vi er en del af,« siger hun.

S-formanden mener ikke, at det er muligt at tale integration uden at diskutere religion. For vi skal turde tage værdidebatten, også når den er svær. Og indimellem har hun lyst til at smide al religion ud af det offentlige rum.

»Religion har en tendens til at fylde for meget. Jeg bryder mig ikke om, når der kommer religiøse begrundelser for det, vi skal gøre i vores fællesskab, for eksempel i skolerne. Jeg har intet udestående med muslimer eller islam som religion. Men det er umuligt at tale om de her ting uden også at inddrage religion. Det støder mig for eksempel, når der er såkaldte æresdrab, og familien ikke accepterer, at de unge skal have deres frihed. Jeg er overbevist om, at der i mange indvandrerfamilier hersker en opfattelse af - især i forhold til pigerne - at nu skal de ikke blive for danske, for det strider imod det kulturmønster og den religion, som man gerne vil have, at de skal opretholde. Det, synes jeg, er forkert. Og jeg har det ikke særlig godt med, at små piger går med hovedtørklæde, og der dermed er skel mellem drenge og pigers udfoldelsesmuligheder. Når man bor i Danmark, så er det godt at blive dansk. Jeg siger ikke, at man skal opgive sin kultur - det må da være spændende både at have en pakistansk og dansk kultur - men jeg synes, det er sørgeligt, hvis de unge bliver afholdt fra at blive for danske med alt, hvad det indebærer,« siger Thorning-Schmidt.

Hun nævner også Muhammed-krisen og de voldsomme reaktioner, som tegningerne affødte. Endnu et eksempel på, hvad der kan ske, når religion får lov at fylde for meget, mener S-formanden.

Det lyder lidt ligesom tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der også advarede imod at lade religion fylde for meget offentligt?

»Jeg synes, religion er en privat sag. Og hvis jeg så gør mig enig med Anders Fogh Rasmussen, så må det være sådan. Jeg tror egentlig, jeg kunne være enig med Anders Fogh Rasmussen om rigtig mange ting i værdipolitikken. Men det han glemte, var integrationen. At sørge for at problemerne blev løst. Der tror jeg, at han kom så højt op i træet, at han ikke kunne se de problemer, der var på jorden. Mit budskab er, at det er rigtig godt at sidde i træet og tage værdidebatten - også at tage den skarpt og hver gang, det er relevant både med små og store ting - men man skal samtidig løse de integrationsudfordringer, der er, uanset om de er sociale eller kulturelle,« siger hun.

Thorning-Schmidt understreger, at hun ikke var enig med Anders Fogh Rasmussen i hans værdikampe mod smagsdommere eller rundkredspædagogik. Men Helle Thorning-Schmidt undrer sig samtidig over, at værdidebatten nærmest kun handler om udlændingepolitik, efter at Fogh har forladt landet.

»Værdier er mere end udlændingedebat. I Socialdemokraterne har vi en hel sangbog fyldt med vores værdier om solidaritet, fællesskab og gør din pligt. Jeg er selv meget optaget af det med krav. Vi siger f.eks. til danskerne, at de skal arbejde noget mere, hvis de gerne vil have det velfærdssamfund, vi holder af. Det er et meget præcist krav. Det er ikke noget valgløfte, i hvert fald ikke et som folk sidder og jubler over. Men hvis vi gerne vil have det, vi holder af, så har det en pris. Og danskerne skal også stille flere krav til hinanden, for det er prisen for et stærkt fællesskab. Jo mere vi forstår, at fællesskabet kræver noget af os alle sammen, jo længere kan Danmark komme. Så vi skal ikke lægge værdidebatten i graven. Heller ikke værdidebatten om udlændinge. For den udspringer af virkelige problemer, og de går ikke væk, men er nogle vi skal løse.«