Efter mange år i medvind er Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, havnet i modvind.
5. oktober 2009, 23:13 – opdateret 5. oktober 2009, 23:27
Den 45-årige, magtfulde embedsmand er blevet ramt af en mediestorm, efter at det er kommet frem, at han undlod at give forsvarsminister Søren Gade (V) en række vigtige oplysninger, da ministeren forleden fortalte såvel offentligheden som Udenrigspolitisk Nævn om den tvivlsomme, arabiske oversættelse af den såkaldte jægerbog.
Men sagen til trods bliver Lars Findsen fra alle sider beskrevet og omtalt i rosende vendinger, og hverken hans troværdighed eller hensigter bliver draget tvivl. Han bliver beskrevet som både dygtig, troværdig, ordentlig og sympatisk.
De positive egenskaber har foreløbig bragt ham langt. Han har en fortid som jurist i Justitsministeriet, og allerede da han var i midten af 30erne, blev han udnævnt til politimester og påtog sig hvervet som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Det er også Lars Findsen, der ifølge en kilde, som Berlingske Tidende har talt med, får æren for, at PET i dag fremstår som meget mere åben end tidligere. PET voksede i hans cheftid fra knap 300 medarbejdere til knap 700.
»Det er utvivlsomt ham, der har betydet, at PET i dag fremstår som en organisation, der nok har hemmeligheder, men som også er i kontakt med det omkringliggende samfund. Han har bidraget til, at tjenesten har skiftet profil og i dag f.eks. fortæller omverdenen, hvorfor den prioriterer, som den gør,« siger kilden.
Beskrivelser som »en, man gerne vil følges med«, og »en, man kan lide at være sammen med«, bliver også knyttet Lars Findsen, der i øvrigt har mellemnavnet Johan.
Det bliver sagt om departementschefen, at han er et familiemenneske. Han har tre børn, han har et stort og ældre hus at passe, han går op i sejlsport, gamle biler og guitarspil.
Trods roserne er Forsvarsministeriets øverste embedsmand i sagen om jægerbogen blevet beskyldt for at være lidt for offensiv. Bl.a. fordi han efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn stod og viftede med en papirlap til ministeren for at minde ham om, at han skulle huske at nævne den arabiske oversættelse.
