Det er direkte i strid med loven, når Udlændingeservice vildleder eller nægter at oplyse om regler, der gør det muligt at omgå de stramme, danske krav til familiesammenføring, siger eksperter.
9. juli 2008, 21:22 – opdateret 9. juli 2008, 22:03
Udlændingeservice har i årevis nægtet at rådgive om særlige EU-regler, der gør det muligt at undvige de danske særlove som 24-årsreglen og tilknytningskravet. Og det er et klart brud på forvaltningsloven, konkluderer danske eksperter i forvaltningsret og udlændingeret samstemmende.
Udlændingeservice skal give præcis og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af EU-retten kan få sin familie til Danmark, selvom familien i følge den danske udlændingelov ikke er velkommen, lyder kritikken.
»De kan ikke tillade sig at betragte det som et hul i lovgivningen. Vejledningspligten i forvaltningsloven siger, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde,« siger Sten Bønsing, studieleder og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
»En af grundene til, at man indsatte bestemmelsen i sin tid var netop, at forvaltningsretten er så kompliceret, at man ikke kan forvente, at folk har et overblik over de regler, der findes,« siger han.
Ignorerer rettigheder
Den samme klare melding kommer fra adjunkt og ekspert i udlændingeret ved Syddansk Universitet, Peter Starup, der heller ikke mener, at det er rimeligt, hvis man ikke fortæller, at det reelt kun drejer sig om maksimalt ti ugers arbejde i udlandet:
»Man er jo som dansk statsborger på herrens mark, hvis ikke myndighederne rådgiver. Man er så afhængig af, at man finder frem til muligheden på egen hånd eller ved at læse om den i pressen, og det er kritisabelt, at man ikke vil rådgive om muligheden, for det svarer til at ignorere danske statsborgeres rettigheder,« siger han.
I et skiftligt svar fra centerdirektør i Udlændingeservice, Anni Fode – der kan læses i sin fulde længde på næste side – skriver hun, at skylden i hvert fald ikke ligger centralt i styrelsen, og at man på korrekt vis har »instrueret vores medarbejdere med nogle skriftlige retningslinier.«
Rigsrevision ind
Forvaltningsretsekspert Sten Bønsing kalder under alle omstændigheder praksis i Udlændingeservice for stærkt kritisabel.
»Det lyder nærmest som om, at der ligger en strategi eller fælles, interne retningslinjer bag, men det kan også være medarbejdernes egen fortolkning, og i virkeligheden er det ud fra en juridisk betragtning næsten lige så galt.«
I oppositionen lyder der et utvetydigt krav om en kulegravning af sagen.
»Jeg har aldrig hørt nogle, der har oplevet, at der var en to-ugers regel. Det siger mig, at du har en styrelse, der i den grad har rod i sin administration. Det er en særdeles alvorlig sag,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen:
»Ministeren må i samråd ved førstgivne lejlighed, for borgernes retssikkerhed hænger i alle tilfælde i en særdeles tynd tråd her. Jeg synes simpelthen, at det er tæt på at være en skandale, hvis det er rigtigt. Jeg er principielt for 24-års reglen og tilknytningskravet, men tingene skal altså være i orden.«
Den Radikale næstformand, Morten Østergaard, vil have ombudsmanden eller rigsrevisionen ind i sagen.
»Det står helt klart, at vi på ingen måde kan have tillid til den måde, integrationsministeriet administrerer reglerne på EU-området, og jeg mener derfor, at der skal en uafhængig instans ind og kulegravet hele området.«


































