Skal prins Henrik fremover kaldes konge, må forslaget komme fra politikerne. Kongehuset kan ikke selv fremsætte noget lovforslag, siger ekspert.
12. juni 2009, 08:24 – opdateret 12. juni 2009, 08:48
Der er ikke noget til hinder for, at prins Henrik kan blive konge. Det kræver blot, at politikerne på Christiansborg fremfører et lovforslag og vedtager, at han fremover kaldes konge, fastslår ekspert i forvaltningsret.
I Berlingske Tidende i dag udtaler et flertal af politikerne på Christiansborg, at de er positive over for at gøre prins Henrik til konge:
- Hvis der er et ønske om at kalde regentens mand for konge, så er jeg meget åben over for det. Men det må komme som et ønske fra det samlede kongehus, siger de Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær.
Ifølge professor i forvaltningsret, Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet, har kongehuset dog ikke nogen mulighed for selv at foreslå, at prins Henriks titel ændres til konge:
- Et flertal i Folketinget kan ved lov beslutte, at prins Henrik skal kaldes konge. Men det kræver, at lovforslaget bliver fremført af regeringen eller andre medlemmer af folketinget, da kongehuset formelt ikke kan fremsætte politiske forslag, siger han til berlingske.dk.
Grundloven skal ikke ændres
I modsætning til tronfølgeloven kræver en ændring af prins Henriks titel imidlertid ikke en folkeafstemning, da der ikke står noget i grundloven om, hvad man skal kalde statsoverhovedets ægtefælle.
- Ligesom i Holland og England har der i Danmark været tradition for, at man kalder dronningens ægtefælde prinsegemal, men det er ikke noget grundloven dikterer, siger Claus Haagen Jensen.
Prins Henrik har ved flere lejligheder plæderet for, at han skulle have en anden titel. Senest i tirsdags, hvor han fik han udtrykt sin utilfredshed med kun at være »prins« i forbindelse med den netop overståede folkeafstemning om ligestilling i kongehuset i forhold til at arve tronen.

































