Historiker og professor Ditlev Tamm kommenterer Foghs sjetteplads, Estrups bundplacering og Staunings førsteplads som Danmarks bedste statsminister.
4. april 2009, 14:02 – opdateret 7. april 2009, 09:09
9. pladsen: Jacob Brønnum Scavenius Estrup
Ditlev Tamm:
Estrup har fået sidstepladsen, fordi han har et dårligt ry, som skyldes, at hans linje af eftertiden opfattes som mindre demokratisk eller rigtig end hans politiske modstanderes linje.
Vurderingen af ham er vanskelig og kan blive ensidig, hvis man ikke tager den politiske situation tilstrækkeligt med i vurdering. Han overtog embedet fra andre, der ikke kunne magte modstanden mod Venstre, hvis politik også var diskutabel - og han sad der i 19 år.
Estrups force var hans urokkelighed. Han var personligt meget ordentlig og holdt fast i sine grundlæggende synspunkter. Men det var også hans svaghed, for han holdt fast for længe om ikke at samarbejde. Men på den anden side var hans modstandere stejle og forlangte alt eller intet. Så der var en hårdknude mellem Landstinget og Folketinget.
Vurderingen af ham er for ensidig, men det betyder ikke, at jeg mener, han var en stor og smidig politiker. Han var grundlæggende dygtig og en hædersmand, der forsøgte så godt han kunne, men på lang sigt burde han være begyndt at samarbejde med Venstre.
