I dag taler han varmt om USA. Men det stod ikke skrevet i stjernerne, at Villy Søvndal en dag ville komme til at skamrose en siddende amerikansk præsident, da han i 70erne vendte hjem fra rejser i Østeuropa og Argentina.

Her havde en ung Villy Søvndal ved selvsyn stiftet bekendtskab med socialismen, når den blev ført ud i virkeligheden. Både på godt og ondt. Det var på baggrund af det udenrigspolitiske engagement, at han tilbage i Danmark meldte sig ind i Socialistisk Folkeparti.

Man mærker, at ungdommens interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik er fulgt med hele den lange vej fra byrådet i Kolding til i dag. Det er, som om, formuleringerne falder sikrere i store spørgsmål om forholdet til USA, det økonomiske skæbnefællesskab i EU og Afghanistan-indsatsen, end i det hjemlige teknisk-taktiske skakspil om dagpengeregler, nulvækst og ledighedstal. Hvis rød blok kommer til magten, regnes Villy Søvndal for et oplagt bud på Danmarks næste udenrigsminister.

En post, som hidtil udelukkende har været bestridt af repræsentanter for Folketingets gamle traditionspartier. Og så sandelig ikke af SF, hvis drivkraft i årtier var om ikke antiamerikansk, så »anti« det meste fra Washingtons ledende cirkler.
Men hvad kommer det til at betyde for Danmarks forhold til omverdenen og vores tætte allierede, hvis SF får indflydelse på udenrigspolitikken?

»Det er afgørende, at Danmark har et godt forhold til USA og de europæiske lande. Danmark skal være kendt for at have et godt forhold til verden, løse konflikter og hjælpe der, hvor der er brug for hjælp. Det adelsmærke skal vi gøre rigtig meget for at genvinde,« siger Villy Søvndal.

Selv afstår han – naturligvis – fra at bidrage til ministerspekulationerne. Men han fastslår, at en rød regering vil videreføre en proatlantisk linje i udenrigspolitikken.

»Vi har en meget stor interesse i et tæt forhold til USA, der er under hastig forandring med Barack Obama som præsident. Det er lettere at holde af USA i dag, end det var under Bush. Det, synes jeg, er indlysende. Obama forsøger på mange måder at gøre, som de europæiske velfærdsstater har gjort. Han forsøger at sikre 35 millioner uforsikrede amerikanere en sundhedsforsikring, at sikre uddannelse til dem, der ingen har, og at lave fattigdomsprogrammer,« siger Søvndal.

Ifølge SFs formand er det ikke kun amerikanerne, der kan tage ved lære af Europa. Vi er på vej ind i en ny efter-krisetid, hvor Europa bør lade sig inspirere af USA, når det gælder om at komme ud af den økonomiske krise. Søvndal tror mere på den amerikanske model med at stimulere økonomien end på de omfattende europæiske sparepakker, som de overvejende borgerlige regeringer har lagt frem.

»Jeg forstår sagtens, at lande som Grækenland, Spanien, Ungarn og Portugal skal passe på deres budgetunderskud og er nødt til at gribe til drastiske midler. Men risikoen er, at hele Europa skruer ned, når både den nye engelske regering og Tyskland også kommer med sparepakker. Det er en traditionel konflikt, hvor højrefløjen siger, at vi skal spare os gennem krisen, mens vi, der er mere inspireret af Keynes økonomiske teorier, mener, at vi skal stimulere efterspørgslen i en periode med krise. Det er to forskellige økonomiske modeller, der står over for hinanden, og dér ligger S og SF meget tættere på den amerikanske model med at kickstarte os gennem krisen og samtidig levere et økonomisk ansvarligt svar på de udfordringer, vi står overfor,« siger Søvndal.

Men hvordan ser du på EUs arbejde med at stramme op på »Stabilitetspagten« og slå hårdere ned på lande, der bare kører derudad som Grækenland?

»Jeg forstår godt, at man er i et skæbnefællesskab, når man har en fælles valuta. I en sådan konstruktion er det ikke holdbart, at en konservativ græsk regering har snydt med stort set samtlige meldinger. Men jeg forstår også godt, at der er stor skepsis over for en konstruktion, hvor man er så afhængig af hinanden. Den her situation viser Euro-konstruktionens svaghed.«

Men vil denne debat og de kommende opstramninger gøre det lettere for SF at anbefale, at det danske euroforbehold ophæves?

»Det ved jeg ikke. Vores principielle kritik af Euro-konstruktionen er ikke formindsket efter det her forløb. Efter vores opfattelse er der brug for, at man i langt højere grad vægter beskæftigelse og sociale hensyn. Der skal sikres investeringskapital og puttes værn op mod spekulation. Det afgørende er konklusionen på den debat, som foregår nu,« siger Villy Søvndal og understreger i næste nu, at Euro-diskussionen er uaktuel, fordi det danske underskud på de offentlige finanser er for stort til Euro-zonens krav.

I november sidste år mødte S, SF og R op i Statsministeriet med et tilbud om at sende forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold til folkeafstemning i marts 2010. Statsministeren takkede nej med den begrundelse, at regeringen ikke ønsker at sende forbeholdene til afstemning enkeltvis. SF var ikke klar til
at stemme om Euro-forbeholdet.

Men rets- og forsvarsforbeholdet vil komme til afstemning, hvis de røde kommer til magten.

»Ja, det vil være helt naturligt og i forlængelse af det, vi hele tiden har ment. Det er helt afgørende for os at mene det samme, når vi er i opposition og i regering. Vi synes ikke, at det tjener Danmark at have det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet,« siger Villy Søvndal.

Danmark har været forhindret i at deltage i enkelte internationale fredsaktioner, fordi vi ikke er en del af det militære samarbejde i EU. Søvndal understreger, at Danmark igen skal være kendt som et land, »der løser konflikter«.

»Den meget konfrontatoriske udenrigspolitik, som specielt Fogh-regeringen stod for, skal afløses af noget, vi langt mere kender som dansk udenrigspolitik. Hvor vi går ind og blander os i konflikten mellem dem, der har noget i verden, og dem, der ingenting har. Vi skal sikre et godt samarbejde i de internationale fora, for det var bagsiden ved Foghs politik; at vi pludselig var et usikkert medlem,« siger SFs formand.

Fogh ændrede også den danske indsats i internationale operationer, så vi ikke længere primært deltager i fredsbevarende opgaver, men også i helt skarpe kampoperationer i f.eks. Afghanistan.

Skal vi tilbage til kun at engagere os i fredsbevarende opgaver?

»Jeg synes ikke, at vi har haft det store held med at deltage i en ulovlig krig i Irak. Den var ikke alene skarp i forhold til militære bidrag, men også i forhold til at bøje international lov og manipulere de kendsgerninger, man havde brug for til at legitimere krigen. Den del af det miltære engagement håber jeg definitivt, at Danmark har sagt farvel til. Jeg synes også, at der er brug for en kritisk overvejelse omkring Afghanistan-indsatsen; er der udsigt til at nå det, man gerne vil?« spørger Villy Søvndal.

Om han kan lide det eller ej, tyder alt på, at Søvndal, hvis han bliver udenrigsminister, vil arve en militær indsats i Afghanistan, som efterhånden har kostet dusinvis af danske soldater livet. Ingen nem sag for en mand med pacifistiske rødder.

Han risikerer også at skulle kaste danske soldater ud i nye eventyr, som det skete for Søvndals tyske pendant, De Grønnes eks-formand Joschka Fischer i Kosovo-krigens afgørende fase i 1999. Han blev kort efter sin tiltræden som udenrigsminister mødt med eder, forbandelser, maling og smørsyrebomber, da han på en partikongres satte sit job ind på at forsvare den rød-grønne regerings beslutning om at lade tyske soldater deltage i afvæbningen af Slobodan Milosevic.

Villy Søvndal åbnede på SFs landsmøde i april en dør på klem for, at Danmark kan sende soldater i krig uden FN-mandat. Kun i helt særlige situationer, bedyrede han, hvor f.eks. en humanitær intervention er nødvendig trods uenighed i FNs Sikkerhedsråd. 

»Mit udgangspunkt er ikke pacifistisk. Jeg har faktisk været med til at sende soldater til Bosnien, Afrikas Horn og Albanien. Men der skal være legitimitet. Vi skal ikke deltage i ulovlige krige,« understreger Søvndal.

Men foretrækker du, at Danmark koncentrerer sig om de mere bløde og fredsbevarende opgaver?

»Det synes jeg er lidt for mekanisk. Det må man forholde sig til fra gang til gang. Det afgørende er, om selve missionen giver mening. Om den har legitimitet, og der er sandsynlighed for, at den kan bære til vejs ende,« siger Søvndal.    

I november fremlagde SF en ti-punktsplan for en ny Afghanistan-strategi. Formålet er at overdrage sikkerheden til afghanerne, så det inden for en overskuelig årrække vil være muligt at trække de danske kamptropper hjem. SF har tidligere meldt ud, at det vil kunne lade sig gøre senest i 2015. Ifølge Villy Søvndal er alle involverede parter nødt til at tage stilling til både en exit-dato, og hvordan tilbagetrækningen skal foregå.

»Til næste år har krigen varet i ti år. Det er dobbelt så lang tid som Anden Verdenskrig. Jeg kender ikke nogen med stor militær indsigt, som siger, at der er udsigt til en militær sejr. Så den ene ekstreme løsning er, at vi bare fortsætter som nu og siger, at det skal nok virke på et eller andet tidspunkt. Den anden ekstreme løsning er, at vi trækker os ud i morgen og overlader afghanerne til Taleban. Imellem er der det svar, som vi har givet med vores tipunktsplan,« siger Søvndal.

Ifølge planen skal en større del af de militære og politimæssige opgaver overdrages til afghanerne. Der skal forhandles med politiske grupperinger i Afghanistan, og der skal udarbejdes en plan for den civile indsats og genopbygningen.
»Jeg tror, at man skal indkalde til en stor Afghanistan-konference. Både for afghanerne, nabolandene og de internationale aktører, som er involveret,« siger Villy Søvndal.

Man skulle næsten tro, vi interviewede en udenrigsminister?

»Nej, det er mig, I taler med,« lyder det beskedent fra SFs formand.

Der er stille et par sekunder, inden Villy Søvndal kommer med en tilføjelse. Måske er han kommet i tanker om den konservative formand Lene Espersens aktuelle problemer i udenrigsministerrollen. En post hun til de flestes overraskelse har drømt om siden et studieophold i Canada som 17-årig.

»Jeg har altid været ret optaget af udenrigspolitik. Det var grunden til, at jeg i tidernes morgen meldte mig ind i SF,« siger Søvndal.