31. august 2010, 22:18

Sveriges nationalistiske og stærkt indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna har med udtalelserne fra repræsentanter for den danske V-K-O-blok fået ekstra eksponering i den svenske valgkamp. Formentlig er opmærksomheden fra dansk side kommet temmelig overraskende for dem selv og helt sikkert til irritation for de etablerede partier i Riksdagen.

Sverigedemokraterna har siden etableringen i 1988 som et indvandrings-protestparti, der også samlede nazister og skinheads op, og efter transformationen i 1995, hvor partiledelsen begyndte at rense ud blandt ekstremisterne, været et hadeobjekt hinsidan. Hvilket partiet også har spillet på over for vælgerne. Men selvransagelsen i medierne er ved at indfinde sig.

»Vi behandler ikke Sverigedemokraterna som andre partier, men som en skummel gruppering, som det er vor pligt at bekæmpe.« Sådan skriver journalisten Niklas Orrenius fra Dagbladet Sydsvenskan i Malmø kritisk og selvkritisk i sin nye bog »Jag är inte rabiat. Jag äter pizza« (Jeg er ikke rabiat. Jeg spiser pizza), hvor han bl.a. ser tilbage på mediernes behandling af Sverigedemokraterna.

Og den er ikke specielt køn. Som f.eks. da deltagerne i 2005 på et partimøde hos Sverigedemokraterne i byen Rottne blev overfaldet af folk, der slog vinduerne ind med jernstænger og baseballbats og økser. De gik herefter løs på deltagerne under anvendelse af tåregas og peberspray, så flere måtte under hospitalsbehandling. Overfaldet blev kun til et par smånotitser, for ifølge bogen er svenske medier også gennemsyret af en følelse af, at »det er deres egen skyld«. Men ikke kun medierne har vendt det blinde øje til.

Det viser sagen om gymnasielæreren Richard Jomshof, der blev fyret fra job efter job, fordi han var medlem af partiet. Udelukkelsen fra gymnasierne skete, uden at nogen, hverken offentlige myndigheder eller medier, løftede et øjenbryn.

Dansk niveau

I dag er der nyhedsmæssigt større bevågenhed over for Sverigedemokraterna, hvilket ledelsen tilskriver partiets voksende tilslutning. Sverigedemokraterna er nu det fjerdestørste parti i Skåne og er generelt størst i det sydlige Sverige, hvor det siden valget i 2006 har siddet med i næsten alle byråd.

Partiets hovedlinje er ifølge partisekretær Björn Söder, at et multikulturelt Sverige er den direkte modsætning til – og trussel mod det svenske velfærdssamfund. Derfor skal indvandringen til Sverige ned på dansk niveau. Det vil ifølge Björn Söder sige, at den for Sveriges vedkommende skal mindskes med 90 pct.

Islamisk trussel

Samtidig skal det, som Sverigedemokraterna definerer som svensk kultur, styrkes for at »genskabe en fælles svensk identitet« som modvægt til den islamisering, som partiet mener, at Sverige er i gang med.

Den udvikling ser partiet ifølge Björn Söder som den største trussel mod sammenhængskraften i det svenske samfund og mod lysten til at bidrage til et skattefinansieret velfærdsystem. De seneste meningsmålinger er uenige om Sverigedemokraternas skæbne ved riksdagsvalget. Den mest gunstige giver partiet 5,6 pct. af stemmerne, mens den mest negative dømmer dem under fire procents spærregrænsen. Skulle partiet komme over spærregrænsen og komme i Riksdagen, har både de nuværende regeringspartier og oppositionen svoret, at de ikke på noget tidspunkt vil samarbejde med Sverigedemokraterna.