30. oktober 2007, 03:30 – opdateret 30. oktober 2007, 09:56

Effekten var ikke til at tage fejl af, da Ritt Bjerregaard under den kommunale valgkamp i 2001 lovede københavnerne, at en stemme på hende ville være første skridt på vejen mod opførelsen af 5.000 billige boliger til bare 5.000 kr. pr. måned. For selv om den tidligere minister og EU-kommissær nok var blevet overborgmester uden sin bolig-plan, så var idéen om billige boliger til velfærdssamfundets kernemedarbejdere – sygeplejersken, politibetjenten, pædagogen og folkeskolelæreren – et skoleeksempel på et let forståeligt, slagkraftigt og enkelt valgløfte, der gik lige ind hos vælgerne, der belønnede Ritt Bjerregaard med over 60.000 personlige stemmer.

Nu håber Socialdemokraterne på Christiansborg at opnå samme bemærkelsesværdige effekt ved at kopiere idéen med billige boliger og lancere konceptet i en landsdækkende version. Og udspillet er på flere måder ganske smart.

INDTIL VIDERE ER velfærdsdiskussionen, der inden valgudskrivelsen blev spået en helt central og afgørende rolle i valgkampen, primært foregået på et overordnet plan. Velfærd før skattelettelser, har det igen og igen lydt fra S-gruppeværelset på Christiansborg, mens partierne på begge sider af midten i nogen udstrækning har gjort modstandernes konkrete velfærdssynspunkter til deres egne med bedre kræftbehandling som det reneste eksempel.

Men med udspillet om billige boliger har Helle Thorning-Schmidt & Co. fundet en niche i velfærdsdebatten, hvor regeringen får meget vanskeligt ved at svare igen. Dels har indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gentagne gange afvist at ændre lovgivningen, så Ritt Bjerregaards problemfyldte bolig-plan kommer op i gear, og dels er nybyggeriet af almene boliger til en rimelig husleje gået totalt i stå, fordi regeringen har været meget tilbageholdende med at forhøje det såkaldte rammebeløb, der sætter den øvre grænse for, hvor meget det må koste at bygge en ny almen bolig.

Og at ventelisterne til både det private og almene udlejningsbyggeri i øjeblikket bliver længere og længere i de store byer, er bare med til at understrege, at behovet for nye billige lejligheder er til stede – og dermed er chancen for vælgermæssig S-gevinst også til stede.

SOCIALDEMOKRATERNES boligudspil vil kræve en lovændring, så kommunerne får mulighed for at sælge byggegrunde med rabat til de bygherrer, der indvilger i, at en vis andel af nybyggeriet skal være billige boliger. Det må kommunerne ikke i dag, og det er da også årsagen til, at Ritt Bjerregaards boligprojekt pt. er ligeså langt fra en realisering som fodboldlandsholdet er fra EM-kvalifikation.

Både Statsforvaltningen og regeringen har rystet på hovedet af overborgmesterens appeller om at give favorable byggevilkår til samarbejdsvillige entreprenører – og heller ikke henvisninger til, at lokalpolitikerne i en række europæiske storbyer, herunder London, har mulighed for stille krav om, at en vis procentdel af nybyggeriet skal være billige boliger, har hjulpet Ritt Bjerregaard.

Men nu kan Ritt Bjerregaards haltende bolig-plan i stedet hjælpe Helle Thorning-Schmidt på vej i velfærdsdebatten. Hvis Socialdemokraterne kan overbevise vælgerne om, at en regering med S for bordenden kan give sygeplejersken, politibetjenten, pædagogen og folkeskolelæreren et billigt tag over hovedet, så har partiet et konkret og slagkraftigt tilbud til en potentiel afgørende vælgergruppe.