When I'm 66

Jørgen de Mylius har været berømt, siden han som 16-årig revolutionerede dansk radio. I denne måned kan tv-monopolets mest genkendelige ansigt fejre sine første 50 år i popmusikkens tjeneste.

Jørgen de Mylius - 50 år i popmusikkens tjeneste.
Jørgen de Mylius - 50 år i popmusikkens tjeneste.

Han er 66 år, og kunne have været gået på efterløn for seks år siden eller på folkepension om få måneder. Så han sidder nok indenfor i sin hvide villa på den stille frederiksbergske villavej med en romtoddy og et slumretæppe, tænker man, mens man står ude i regnen og venter på, at klokken skal blive 11.

Og så kommer han, på slaget, ikke kørende, men drønende, ned ad vejen og ind i carporten og stiger ud af sin Volkswagen stationcar. Ikke forjaget, ikke stresset, men bare godt, gammeldags travl. Det er i dagene mellem jul og nytår, men bare fordi de fleste danskere – inklusive Jørgen de Mylius’ egen familie – endnu er i juleland, er der stadig popplader, der skal spilles. Jørgen de Mylius tager et hurtigt pitstop i sit vinterferiekolde hjem for at tale om sine første 50 år i musikkens tjeneste.

Han starter med en kort gennemgang af sit professionelle livs hovedpunkter: De seneste 10-12 år har han mest huseret i radioen med blandt andet »Eldorado« og »Hithouse«, foruden et par temalørdage på DR2 og en gæsteoptræden i Melodi Grand Prix i ny og næ.

Derudover holder han et mindre hav af foredrag – enten om sig selv, Grand Prix eller rock and roll – er gæste-dj med 1960erne eller 1980erne som speciale og tager ud som konferencier og toastmaster, når store virksomheder holder fest.

Og så skriver han – mest om natten – tekster til dansktopsange. 600-700 af slagsen er det gennem årene blevet til.

- Og så har jeg jo et stort menageri herhjemme med tre børn (ét er hans kones fra et tidligere ægteskab, red.) i skolealderen, tre voksne børn, og tre børnebørn har jeg også fået.

Betyder musikken det samme i dag, som den gjorde, da du var 16?

- Hvis jeg levede et mere almindeligt liv og ikke havde fået et nyt kuld børn, så ville jeg måske nok sætte en gammel Beach Boys-vinyl på engang imellem og nyde den. Men der er sjældent tid. Det sker indimellem, at jeg tager en god, gammel plade med i bilen. Ofte bruger jeg de lange køreture på at lytte nye cd’ere igennem. Når jeg kører til opgaver i Jylland har jeg gerne fire timers kørsel hver vej, hvor jeg kan høre musik.

- Men når jeg sidder herhjemme, bliver jeg som regel forstyrret af nogle børn, der skal have en svingtur eller vil synge MGP. Der er gang i den hele tiden. Jeg har ikke sådan nogle stille stunder, hvor jeg kan gå en tur og filosofere alene. Normalt er der jo et frygteligt hurlumhej her.

Er dit tempo et andet nu?

- Mit tempo er det samme som altid. Om det så er fordi, jeg har fået flere børn, ved jeg ikke. Det er nok ligesom skuespillere, der heller ikke trækker sig tilbage på samme måde. Så længe der er brug for mig derude, har jeg ikke specielt lyst til at stoppe. Det eneste, der kan få mig til at forlade radio eller tv, er hvis DR ikke vil have mig længere. Det er en integreret del af mit liv.

- Jeg kan huske, jeg engang talte med Billy Cross om, om han kunne forestille sig at stoppe med at spille rockmusik, og han sagde »nej, that’s my life.« Jeg begynder ikke at spille golf i stedet for rockmusik, når jeg bliver 70. Sådan er livet ikke. Frank Sinatra døde nærmest på scenen, og en maler holder ikke op med at male...

Nyder du det lige så meget som tidligere?

- Jeg nyder stadigvæk at gå på arbejde. Eller det, jeg laver, som jeg mere opfatter som en hyggestund. Hvis jeg bliver stresset, er det fordi, jeg ikke når hjem til tiden, når min kone venter med aftensmad eller den slags.

- Det er ikke stressende at gå på arbejde. Jeg nyder at sidde og lytte til alle de gode melodier og fortælle mine ting.

Men rock er jo lyden af ungdom og oprør.

- Der er ikke noget oprørsk ved at høre »In dreams« med Roy Orbinson eller »I got stung« med Elvis Presley. Det er egentlig sjovt, at folk forbinder rock med oprør, for sådan er det ikke mere. Den generation, der er vokset op med rocken og stadigvæk holder af den, er ikke en skid opørsk.

Hvad med berømmelsen?

- Jeg forholder mig ikke til den, for jeg har ikke prøvet andet. Jeg kan selvfølgelig godt huske min barndom, men jeg blev kendt som 16-årig, så det har altid været der. Det betyder ikke så meget.

- Hvis jeg en dag vågnede op og naboen ikke vidste, at jeg lavede radio, ville det ikke gøre mig noget. De første år kunne jeg have lyttertal på 1,3 millioner, og på Melodi Grand Prix var der over to millioner seere, da det var mest populært. Så jeg har altid levet med, at folk kender mig, og har derfor ikke noget akavet forhold til det. Jeg synes, det er hyggeligt, når folk siger »hej Jørgen«.

- Jeg ved, at når jeg kommer ind på en restaurant, er der X antal gæster, der genkender mig, men folk er generelt meget høflige. Det sker, at én vil have en autograf, men det sker sjældent. Jeg tror ikke, jeg opfører mig anderledes af den grund. Jeg kan godt se, når folk sidder og hvisker, når jeg kommer ind, men det gør mig ikke noget.

- Havde du regnet med at skulle have et nyt hold børn?

- Nej, men det er vilkårene, når man møder en, der er 17 år yngre. Man kan jo ikke nægte en ung, dejlig kvinde at få de børn, hun vil have. Så selv om jeg var i halvtredserne, var jeg sund og rask og havde lyst til det. På det tidspunkt havde jeg det fint med at have tre, men jeg er jo glad for de tre nye i dag og ville aldrig have undværet dem.

- Og i dag er jeg helt vildt lykkelig over det. Selv de hårde år med spædbørn tog jeg fint. Når min yngste flytter hjemmefra, har jeg haft hjemmeboende børn i 50 år. Det er sgu da meget godt gået.

Er det anderledes at være far i dag?

- Det anderledes var, at jeg ikke var bekymret hele tiden. Jeg behøvede ikke at ringe til sundhedsplejersken, bare fordi de fik en dråbe snot i næsen eller en rød numse. Jeg vidste det hele og kendte alle lydene, så jeg nød mere at tørre numser og rense bleer.

- Da den første af det seneste kuld, Rose, blev født for 11 år siden, troede jeg simpelthen, at det var løgn, at jeg skulle blive far én gang til. Jeg tænkte, Gud er hun virkelig min, det er da helt utroligt, der ligger hun. Jeg var fuldstændig euforisk i flere dage efter. Jeg syntes, det var så fantastisk, for det var slet ikke noget, jeg havde drømt om på det tidspunkt, og så bingo! Det var en gave, og jeg tænker med rædsel på den dag, de ikke er her længere. For jeg nyder de unger, det gør jeg sgu. Der er larm i hytten, men jeg vil hellere have larm i hytten end total tavshed.

Har du oplevet det?

- Jeg har prøvet tavsheden, når jeg kom alene hjem til et stort hus, og det er ikke noget at stræbe efter. Det er trist. Jeg tænker ofte på, hvor trist det må være at sidde tilbage, når børnene er flyttet hjemmefra.

- Jeg havde også den turbulens med at blive skilt, og det var ikke nogle sjove år. Det er jo et eller andet sted en fallit, at man ikke kunne holde fast i det. Jeg boede alene og havde kun Oliver hjemme hver anden uge. Jeg husker ikke de år med stor spas. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle.

- For at beholde huset arbejdede jeg rigtig meget, og tog også nogle job rundt om i landet for at skrabe penge sammen. Og prøvede så at være der for Oliver, som på det tidspunkt var 10-11 år. Det var en mærkelig tid.

- Indimellem gik jeg i byen og drak et par øl med en gammel skolekammerat, men det er altså ikke der, man møder folk, og jeg var heller ikke motiveret for det. Jeg havde jo været gift i 25 år... men så mødte jeg Inger. Hun er 17 år yngre end jeg, så det var ikke noget, jeg havde i tankerne. Men vores veje blev ved med at krydse hinandens. I starten vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle forklare det, når nogen spurgte mig om, hvordan jeg havde mødt hende, så jeg sagde, at det var et tandlægebesøg (Inger er tandlæge, red.) Men vi havde kendt hinanden perifert mange år tidligere, og så mødte jeg hende igen.

Hvordan holder du dig ung?

- Jeg har ingen metoder. Udover gulerodsjuice fra Valsølille, som jeg køber i Irma. Det kan jeg godt lide. Og udover at holde sig fra at ryge og drikke hård spiritus dagen lang, så tror jeg ikke, at man kan gøre så meget andet end at være glad og tilfreds med sit liv.

- Det skæmmer, hvis man går og har tunge byrder hver dag. Så vil man få nedadhængte mundvige i løbet af kort tid. Men jeg er glad og tilfreds. Jeg føler ikke, at alderen tynger på nogen som helst måde. Jeg har det godt mentalt og vågner ikke op med ondt nogen steder.

- Jeg siger altid, at alle sygdomme skal gås væk. Hvis jeg har været lidt forkølet, har jeg kunnet tage et par kodimagnyler og alligevel gennemføre en radioudsendelse. Men jeg har aldrig meldt mig syg. Ellers er der ingen hemmeligheder eller særlige salver. Jeg spiller badminton hver eneste tirsdag aften klokken 21 i DRs idrætsforening med tre tidligere DR-medarbejdere. Desuden løber jeg to gange om ugen i 20 minutter, og det er jo ikke så meget .

- Ellers er jeg sgu ikke så atletisk. Jeg tror, at jeg er ret heldig ikke at have problemer. Jeg talte engang med Cliff Richard om det. Han har heller ikke nogle udfordringer af den art. Han både løber og spiller tennis. Jeg tror, han farver sit hår, og måske har han også fået sat lidt ekstra på. De problemer har jeg ikke. Mit er bare blevet gråt. Det handler om at holde sig i gang. Hvis man ikke bruger sin krop, så sygner man hen. Sådan er det. Et gammelt hus, der står og ikke bliver brugt, har det heller ikke godt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.