Vi elsker at tale om os selv

Når vi snakker om os selv, udløser det den samme tilfredsstillelse, som vores hjerner får ved mad og penge.

Hvad enten det er i en samtale på en bar eller en statusopdatering på et af de sociale medier, så kan vi af natur godt lide at prale og tale om os selv.

Faktisk drejer 40 pct. af vores daglige samtaler sig om, hvordan vi selv føler og tænker. Det har mange måske haft på fornemmelsen gennem længere tid, men nu har en række forskere fundet ud af, hvorfor det forholder sig sådan. Det skriver Wall Street Journal.

"At tale om sig selv er ekstra givende. Vores studie viser, at folk er villige til at opgive selv penge for at få lov til at tale om sig selv," siger Diana Tamir, neurolog fra Harvard University, som har gennemført studiet, der er offenliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Læs også:
Mænd snakker mere end kvinder
Facebook er en glidebane for selvtilliden
Hvad vi ikke taler om, når vi ikke taler om sex

Som med penge og sex
For at vurdere folks lyst til at tale om sig selv gennemførte forskerne en række undersøgelser, hvor de kiggede på, om folk havde en usædvanlig høj lyst til at dele ders tanker og følelser. Her overvågede de også hjerneaktiviteten for at se, hvilke dele af hjernen der var mest begejstrede, når snakken faldt på vores eget jeg.

Generelt så man, at det at tale om sig selv blev efterfulgt af en højere aktivitet i de dele af hjernen, som tilhører - og hold nu fast - det mesolimbiske dopaminsystem. Sagt på en anden måde; de signalstoffer, som er forbundet med følelsen af den belønning og tilfredsstillelse, vi får fra blandt andet mad, penge og sex.

Penge for tanker

Og så tilbage til det med pengene. Forskerne tilbød deltagerne penge i en række af forsøgene, hvis de ønskede at svare på spørgsmål, der handlede om andre folk, som eksempelvis præsident Barack Obama, frem for at lukke op for deres egne tanker og følelser.

Pengene til trods valgte mange af deltagerne i stedet at tale om dem selv, og opgav velvilligt deres potentielle indtjening, hvis de bare kunne få lov at afsløre personlige ting.

Et andet sted i USA sidder psykolgen James Pennebaker. Han var ikke involveret i projektet fra Harvard University, men arbejder ved University of Austin i Texas, hvor han forsker i vores evne til at holde på hemmeligheder og lysten til åbne op for os selv. Og han er slet ikke i tvivl.

"Det lyder sandt for mig. Vi elsker, når andre folk lytter til os. Hvorfor skulle man ellers være på Twitter?"

Læs også:
Mænd snakker mere end kvinder
Facebook er en glidebane for selvtilliden
Hvad vi ikke taler om, når vi ikke taler om sex

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.