Se din alder i øjnene

Ny bog vil gøre op med myten om de forrygende 40ere. For hvor fantastisk er det at opdage, at man er blevet ti år ældre på ti uger?

Marianne Eilenberger har skrevet bog om at nå de "fantastiske" 40er. Hun er kritisk over for de seneste års tendens med, at det er blevet hipt at sige, hvor skønt man har det i 40erne - hun synes ikke, det er SÅ sjovt.
Marianne Eilenberger har skrevet bog om at nå de "fantastiske" 40er. Hun er kritisk over for de seneste års tendens med, at det er blevet hipt at sige, hvor skønt man har det i 40erne - hun synes ikke, det er SÅ sjovt.
Hendes liv er en succes. Aldrig har hun følt sig mere fantastisk. Aldrig været så stærk, så aktiv og så sund. Og spændende, meget mere spændende og mere sexet i 40erne, end som yngre.

Eller hvad? Er det i virkeligheden en lodret løgn?

Det er ikke nye bøger og blade om alder, der mangler. Fra bøger om kvinder, der enten er uden alder. Eller også er i overgangsalderen. Til blade, websites og blogs om de såkaldte primetime-kvinder: kvinder på 40 plus – og bøger om en alderdom, der helt bør afskaffes, fordi den kun gør os til ofre.

Men hvor fantastisk er det at opdage, man er er blevet ti år ældre på ti uger?

Forfatter og retoriker Marianne Eilenberger, 46, er netop udkommet med »Sex, sandhed og sammenbrud,« der en slags alders-opråb. En bog om, hvorfor det IKKE føles så helvedes fantastisk, som hun siger, at være i 40erne. Og med et budskab om at nå frem til en form for erkendelse – måske.

- Hvis jeg skal være tilfreds med mit liv, bliver jeg nødt til at komme igennem en slags tabs-erkendelse og en justering af mine forventninger til nutiden og fremtiden. Der er noget, der er for sent, som ikke længere er muligt.

At blive Årets Unge Erhvervshåb for eksempel eller Danmarksmester i kajakroning, siger hun.

- For nogle kvinder er det et tab af dimensioner at forholde sig til, de ikke længere kan få børn. Det er »final cut«, og man kommer heller aldrig til at se ud, som da man var i 30erne. Lev med det.

Det er en konstatering af ikke at kunne åbne en avis, et blad eller høre radio uden at få succes-historier om kvinder i 40erne, der har været baggrunden for at skrive bogen. Kvinder, som ifølge bogens forfatter pludselig udlever deres passioner for fuld skrue op gennem 40erne, hvor alting tilsyneladende lykkes, og man derfor spejler sig i alle sine succeser.

Men Marianne Eilenberger tror ikke på, at det billede kan være hele sandheden.

- At det nærmest er blevet en tendens at være mere succesfuld og mere fantastisk i 40erne, end da man var yngre, hænger måske sammen med hele »tænk positivt« bølgen, siger hun.

- Med en indbygget forventning til os selv og vores omgivelser om at være lykkelige det meste af tiden. Og hvis vi bare vil noget tilstrækkeligt meget, lykkes det selvfølgelig for os. Vi skal bare blive ved med at tænke positivt og have god karma. Ung eller halvgammel.

Men ting sker i livet, udforudsete ting som ikke altid kan eller skal vendes til noget positivt, men må accepteres på den hårde måde og håndteres, mener Eilenberger.

- Det er voksent og modent at håndtere modgang sammen med en erkendelse af, at alder ikke kun er positivt. At der er mindre tid tilbage, at man ikke har den samme energi længere, og at der er meget, man bare ikke kommer så let af sted med, som da man var yngre.


Er bogen en udløber af Marianne Eilenbergers egen bitterhed over ikke at være lige så fantastisk som mange andre jævnaldrende kvinder? Svaret er et nej. Der er ingen bitterhed over ikke at være i stand til at juble over sine 46 år, siger hun.

- Min pointe er, at jeg sagtens kan være glad. Indimellem kan jeg ligefrem føle mig fantastisk og indimellem også lykkelig. Men det er ikke FORDI, jeg er i 40erne. Hvorfor skulle det være det? Hvorfor tale om rynker og kalde dem for medaljer? Eller som Margrethe Vestager, der i et interview sagde, at hun havde fortjent sit grå hår? Fortjent? Hvad mener hun?

Ifølge Eilenberger handler det ikke om at fornægte, men om at acceptere alderen uden så meget snak og »hype«.

- Jeg kan ikke sige, at jeg er glad for at blive ældre, det ville være løgn. Måske er det bedste ved min alder, at jeg er blevet mere ærlig over for mig selv. Jeg har det ikke længere så svært med, hvad andre tænker om mig og mine valg.

Men det er ikke ensbetydende med, at hun har fundet roen og kan læne sig behageligt tilbage. Udlængsel og flugt har været et tilbagevendende tema i hele Marianne Eilenbergers liv.

- Man skulle tro, at den slags blegnede med alderen, men for mit vedkommende er det modsat. Der er uendelig mange måder, jeg kunne leve mit liv på, selv om der også er kommet flere begrænsninger.

Det liv, Marianne Eilenberger er endt med, er ikke bare resultatet af bevidste og velovervejede valg. Det er også slutsummen af en række tilfældigheder.

- Dem kan man så ligge og tænker over om natten, hvis man ikke kan falde i søvn og i stedet leger »hvad nu hvis...« Hvad nu hvis, jeg til den fest for 20 år siden ikke havde mødt den mand og derfor..«

Det er ifølge Marianne Eilenberger ikke det samme som at fortryde, kun at erkende, at det var sådan, det blev. Og at der er masser af udlængsel og store følelser, der stadig kan tromle én helt ud af banen og mase enhver form for realitetssans i gulvet.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.