Peter Sommer: »Jeg har en følelse af at gå ved siden af livet«

Sanger og sangskriver Peter Sommer er brutalt ærlig om sine fejl og mangler. Og det, han mangler allermest, er at mærke og vise sine følelser. På mandag udgiver han sit første soloalbum i fire år, der blandt andet handler om hans skilsmisse, og hvor svært det kan være at starte forfra.

- Jeg har en følelse af at gå ved siden af livet. Jeg griner ikke lige så højt som de andre, og jeg græder aldrig. Jeg har ikke grædt, siden jeg var 15 år, siger Peter Sommer.
- Jeg har en følelse af at gå ved siden af livet. Jeg griner ikke lige så højt som de andre, og jeg græder aldrig. Jeg har ikke grædt, siden jeg var 15 år, siger Peter Sommer.

Det skete for 25 år siden. Og tre sætninger var alt, lægerne gav Peter Sommer efter fem uger som patient på neurologisk afdeling.

- Vi ved ikke, hvorfor det skete. Så lev dit liv, som om intet er hændt. Men forbered dig på, at det kan ske igen.

Ingen forklaring. Ingen trøst. Blot en advarsel. Selv om ingen ved, hvorfor det skete, ved Peter Sommer, hvad der fandt sted, dengang han blot var 13 år. Og det, der fik ham til at tilbringe ugevis på Aarhus Universitetshospital, er følgende:

Det var sommer og både Peter og hans ven var endnu engang stået op klokken 6, selv om de havde fri. Tidspunktet tillod dem at spille tennis en time eller to på det røde grus og så fordufte, inden klubben i Skanderborg åbnede, og dens betalende medlemmer kom dryssende.

Første indikation på, at noget var galt, kom klokken 10 om formiddagen. Han var hjemme igen. Forældrene arbejdede, og både store- og lillebror var ude. Der var altså ingen til at støtte ham, da de værste rygsmerter, han havde oplevet i sit liv, overskyggede alt i hans langlemmede krop. Lidende fandt han den elektriske varmepude frem, satte stikket i kontakten, skruede helt op og lagde sig på puden, på gulvet. I manualen stod der »maks. 20 minutter«. Peter Sommer faldt i søvn og lå på den i mindst to timer.

Sidst på eftermiddagen havde teenageren flyttet sig op i sengen – stadig i smerter. Hans mor var hjemme igen, og han forsøgte at finde hvile. Men med ét havde han følelsen af, at 2.000 nåle gennemborede hans brystkasse på samme tid. Han skreg efter sin mor. Vagtlægen blev tilkaldt. Et skuldertræk og to smertestillende piller senere lå han atter i sin seng.

Så tvang tissetrangen ham op. Han stavrede ud fra værelset, gennem gangen, frem mod toilettet. Han var halvvejs, da han mistede forbindelsen til sine ben og han faldt frontalt ned på gulvet. Her lå den 13-årige dreng, chokeret, fortvivlet og lammet fra brystet og ned.

- De testede mig bogstaveligt talt i hoved og røv, forklarer Peter Sommer om ugerne på hospitalet.

Men rygmarvsprøverne og scanningerne afslørede intet. Usikkerheden til trods nød han at være i centrum. At få tegneserier, bøger og opmærksomhed. Langsomt fik kroppen det bedre. Sidst på sommeren rejste han sig. Det skete for næsten 25 år siden. Og Peter Sommer har ikke følt meget siden da.

Eller det stemmer ikke. For førligheden er tilbage og bortset fra ydersiden af venstre ben, hvor han ikke kan fornemme koldt eller varmt, mærker han det meste. Det er de psykologiske følelser, der tier stille.

- Jeg har en følelse af at gå ved siden af livet. Jeg griner ikke lige så højt som de andre, og jeg græder aldrig. Jeg har ikke grædt, siden jeg var 15 år, siger Peter Sommer.

Jeg bruger ordet smerte / Når jeg mærker ingenting
- Peter Sommer, fra sangen “Alt forladt”

Manglen på følelser vender vi tilbage til. For lammelsen symboliserede også noget andet for Peter Sommer. Noget positivt.

- I den familie, jeg kommer fra, var der intet, der tydede på, jeg skulle blive musiker. Men at blive bukket over et hjørne, som jeg blev under lammelsen, fik mig til at tænke, at jeg var speciel. Noget lidt særligt. Hvorfor skulle det ellers ramme mig? spørger Peter Sommer.

Han sidder tilbagelænet på sin bløde, udtjente sofa i baghuset til en hvidevarebutik i Skanderborg. Et sted, han både kalder sit musikstudie og sit sommerhus. Den 38-årige sanger og sangskriver har en ørering i venstre øre, grublerynker mellem øjnene og et gavtyvsmil omkring den korte Kings i munden.

- Jeg har en idé om, at lammelsen ad omveje gav mig så meget selvtillid, at jeg turde skrive nogle tekster ned og rent faktisk prøve at synge dem. At jeg fik mod til at sende dem ud, at vise mig. Der, hvor jeg kommer fra, gør man ikke den slags, siger Peter Sommer – født, opvokset og bosat i Skanderborg.

Hans nye plade »Alt Forladt« udkommer på mandag. Det er hans fjerde som solist, og det er uden tvivl hans mest melankolske udgivelse til dato. Helt borte er den joviale, troubadur-agtige tilgang til musikken og den lyse stemme, som han indledte sin solokarriere med, da sommerhittet »Valby Bakke« var uundgåeligt tilbage i 2004.

Og den beskidte rocklyd fra hans 2008-udgivelse »Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene« er også vasket væk. I stedet er de ti numre på »Alt forladt« bygget op om elektronisk musik, der giver god plads til hans i dag langt dybere sangstemme og det, der stadig er hans varemærke: Teksterne.

Strofe for strofe beskriver han, hvordan to personer kan køre skævt af hinanden, og hvor ondt et brud gør.

- Jeg hader klicheen med, at »den nye plade er den mest ærlige, jeg har lavet«. Jeg vil hellere sige, at jeg som musiker er blevet skarpere, mere præcis. Lidt som en billedhugger, der har fået bedre redskaber, og hurtigere kommer ind til kernen, siger Sommer.

For første gang har han udnyttet sin musik som terapi, fortæller han. Den var hans vej videre, efter et hårdt brud fra Lise Westzynthius - hans partner gennem syv år og moderen til hans søn, Ivan.

- At arbejde med pladen og omsætte mine oplevelser til musik har været den bedste vej ud af det møgrum, jeg befandt mig i. Ud af skilsmissen. Man skal også huske, at et brud ikke betyder evig sorg for de indblandede parter, selv om det er en voldsom, ubehagelig tid. Der er noget kraftfuldt i at tage ansvar for bruddet og finde mit ståsted igen, forklarer Peter Sommer.

Jeg har været rundt / Jeg har været halvvejs om mig selv / Til det gjorde for ondt / Så ondt at selv min værste fjende / Min værste fjende ville føle sig hjemme derinde.
- Peter Sommer, fra sangen “Alt forladt”

Peter Sommer holder sin første eneste længere tankepause under interviewet, da jeg spørger ham, hvad det var ved Lise Westzynthius, han forelskede sig i.

- Der var noget at lære. Hun kunne en masse ting, jeg ikke kunne. Først og fremmest havde hun temperament og var dramatisk. Det var begge ting, jeg ikke rigtigt kendte til, forklarer han.

Peter Sommer var easygoing. Voksede op i en kernefamilie med harmoniske forældre og et ukompliceret forhold til sine brødre. Den varmblodige Westzynthius var uimodståelig for den kolde Sommer.

- Det var ikke fordi, jeg direkte gik og savnede drama i mit liv. Men jeg havde det svært med, at jeg ikke følte tingene så stærkt som andre mennesker. Måske prøvede jeg at løbe fra køligheden ved at være sammen med Lise. Der var en ægthed i hendes måde at være på. Hvis man virkelig var i live, skulle man kunne falde sammen på et gulv og ligge og græde. Det kunne hun. Men der er jeg stadig aldrig endt, forklarer den i dag 38-årige musiker.

- Jeg kan godt have svært ved at acceptere, at jeg indeholder så mange ting, der er dybt egoistiske og følelseskolde. At jeg kan være så kold i røven. Så mandeagtig, siger Sommer, der kalder sig en magnet for dårlig samvittighed over manglerne i sin personlighed.

- Det er problematisk, at der skal så meget til at hidse mig op. Jeg oplever utroligt sent, hvis folk siger noget for at støde mig. Der kan gå timer, dage, måneder, før det går op for mig. Så meget bånd lægger jeg på mig selv.

Men lige så svært det er for Peter Sommer at mærke sine dybeste følelser, lige så svært var det for ham at forstå sin samlever.

- Hvis Lise blev rigtig ked af det, var det min opgave at trøste hende. Jeg var jo hendes mand. Men der kom mit føleapparat til kort. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Havde aldrig udfyldt den rolle tidligere i mit liv. Og jeg blev aldrig rigtig god til det. Det var hårdt for mig at mærke, at jeg ikke var god til at virke sammen med dem, jeg var tæt på. Svært at se, at det, jeg bragte, ingen effekt havde.

Utilstrækkeligheden betød, at Peter Sommer hele tiden befandt sig i den følelsesmæssige overflade. Aldrig oppe at svømme, aldrig helt nede på bunden og dykke. De sproglige billeder ryger naturligt ud af munden på ham.

Skil’ det hele ad / Og gør det mens det virker / Og saml det så igen Problemerne stod i kø / klicheerne stod i kø / hos os gik de lige ind Hvorfor løb vi / vi kunne være gået hele vejen
- Peter Sommer, fra sangen »Hvorfor løb vi?«

I årene efter bruddet lærte Peter Sommer ensomheden at kende. Og det rum egnede han sig endnu dårligere til at være i end forholdet og skilsmissen.

- Når jeg er for mig selv, falder jeg sammen. Jeg falder sammen foran fjernsynet. Falder sammen i ikke at bryde mig SÅ godt om mit eget selskab, når jeg er alene flere dage i træk. Jeg kunne jo bare sidde og lave musik – men det gider jeg heller ikke. Det vil jeg helst lave med andre. Jeg bliver trist af at være alene, må jeg nok indrømme, siger han.

Men én ting er at falde sammen psykisk. Hvad med det fysiske sammenbrud – lammelsen – som lægerne for 25 år siden advarede om kunne ske igen?

- Jeg begyndte først at frygte det, den dag jeg blev far. Når jeg er sammen med min søn, har jeg altid mobilen på mig. Tænk sig at blive sat ud af spillet i forhold til ham, at falde sammen foran Ivan. Det er jeg simpelthen decideret bange for. Jeg ønsker altid at være en stor og stærk farmand.

På trods af frygten for at falde har Peter Sommer det bedst, når Ivan er hos ham. Med egne ord bliver han småskizofren af at skifte mellem rollen som alenefar og helt alene.

- Det er mærkeligt at have børn alene. Når jeg ser familier på gaden, virker de simpelthen så pisselykkelige. Det ved jeg godt, de ikke nødvendigvis er. Men det får mig til at ønske familielivet igen. Jeg tror, mange skilsmisseforældre vil holde med mig i, at det ikke altid er superfedt at spise aftensmad alene med sit barn. Der bliver det tydeligt, hvad en familie kan. Forstå mig ret: Vi har da spist hyggeligt sammen mange gange, men jeg gad godt, at der var flere til at tage opvasken. Også i overført betydning, siger han.

Og Peter Sommer er i gang med at etablere et nyt, seriøst forhold. Med Marianne - en kvinde fra Skanderborg - som han har været sammen med i flere omgange. Første gang var de 16 år gamle og gik i gymnasiet. Anden gang var de i midten af 20’erne og flyttede sammen til København. Men her mødte Sommer Lise Westzynthius og fik sønnen Ivan. Nu er både Marianne og Peter tilbage i Skanderborg. Denne gang satser de alt på, at det kan vare ved.

- Både Marianne og jeg har brug for noget ro. Og noget fællesskab. Vi vil gerne dele livet med nogen.

Han udbygger sin andelslejlighed i Skanderborg, så den kan rumme en familie, og snart flytter Marianne ind. Hun har desuden to børn fra et tidligere forhold. Sommer afslører samtidig, at langtfra alle tekster på pladen handler om Lise Westzynthius. Det er ikke kun en skilsmisseplade. En del af lyrikken er inspireret af forholdet til Marianne. For det fylder alt i disse måneder. Og det kan være lige så vanskeligt at etablere noget nyt, som at nedbryde det gamle.

- Det har været besværligt for os at få forholdet op at køre igen. For vi har begge været meget forvirrede. Det tager tid igen at vende os mod hinanden, når vi har været igennem store brud hver for sig.

Så faldt vi lissom ud / Så lange som vi var / Vi forsvandt ind i huse / Fik vores tjald under tag / Fik vores pis op at stå / Lod propperne springe / Og som propperne sprang / Løftet af håb / Med alle midler / Mod nye højder / Har vi en plan?
- Peter Sommer, fra sangen »Mod nye højder«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.