Interview

Pas på de falske sundhedsprofeter

Vi er blevet en nation af narcissister, der går mere op i vægten end vores mentale sundhed og samfundets ve og vel. Det mener Per Brændgaard, der netop har udgivet bogen »Slank på ét sekund«, som han kalder en modgift til blandt andet stenalderkosten og triatlon-feberen.

En krop og intet andet var Per Brændgaard. Fra han begyndte på gymnasiet som teenager til den dag, han blev far. Han tilbragte eftermiddagene på biblioteket i Silkeborg og slugte al litteratur om sundhed råt. Når han ikke læste om den nyeste forskning, var han i helsekostbutikken eller i træningscentret. På et tidspunkt vejede han 96 kilo, men havde blot en fedtprocent på 4.

»Jeg var fanget i fascinationen af, hvor langt op jeg kunne bygge muskelmassen og hvor langt ned, jeg kunne køre min fedtprocent,« siger Per Brændgaard om årene, hvor fysikken fyldte alt.

Han led formentlig af megareksi – en spise- og træningsforstyrelse, hvor folk er voldsomt optaget af at få en stor muskelmasse og samtidig bevare et slankt udseende.

»Det gav mig følelsen af kontrol og så gav det mig en fornemmelse af indhold i tilværelsen. Jeg dyrkede min krop, min kost og min motion i stedet for at dyrke mit sociale liv. For dybest set var jeg ensom på det tidspunkt. Jeg følte mig uden for og skrøbelig. Jeg var bange for verden,« fortæller ernæringseksperten.

Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.
Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.

Modsat sine kammerater på den idrætsfaglige gymnasielinje dyrkede han ingen sportsgrene. De spillede fodbold, håndbold eller badminton. For Brændgaard handlede det om krop og krop og krop. Af samme grund udnyttede han enhver mulighed for at vise sig frem. Der skulle ikke mange grader på termometret, før han spankulerede rundt i bar overkrop.

»Hvis man oplever, at livet ikke er særlig rart og er lidt ude af kontrol, så slutter man sig om sig selv. Og til sidst er der bare mad og krop og motion. Så gemmer man sig dér,« siger han.

Behovet for at træne uden andet formål end at »se godt ud« forsvandt omkring hans 30 års fødselsdag. Han var blevet gift, og han var blevet far. Karrieren begyndte at fylde, og han gennemgik en skilsmisse. De oplevelser skabte en bevidsthed – en personlighed ligefrem – der voksede sig så stor, at der ikke længere var plads til overtræning, kilovis af kosttilskud og den evindelige optælling af kalorier i hans liv.

»I de år forsvandt identifikationen med min krop. Jeg begyndte at se mig selv som mere end det.«

Fortiden var ikke forgæves

Erfaringerne fra ungdommen udnytter han i sit job i dag, hvor han er blevet kendt som en debatskabende ernæringsekspert. I avisartikler og radioprogrammer placeres han ofte i rollen som branchens »Rasmus Modsat«. Ham, der tør sige de altoverskyggende trends og den nyeste forskning imod. Stilen fortsætter i hans nyeste bog, der ifølge forfatteren selv er en slags modgift til de mange udgivelser om faste, juicekure og stenalderkost, der de senere år har præget bestsellerlisterne. »Slank på ét sekund« hedder udgivelsen.

»Usund kost og mangel på motion er blevet italesat som årsagen til det moderne menneskes psykologiske problemer og kvaler. Hvis vi har mentale problemer, er arbejdsløse eller oplever knas i parforholdet, så er automatløsningen i dag, at vi skal stoppe med at spise gluten eller sukker. Hvis vi ikke kan finde en ny kæreste, »så må det være noget, vi har spist«. Det er fuldstændig absurd, at vi er nået dertil,« siger Per Brændgaard under interviewet, der finder sted på hans arbejdsplads, At Work Skolen på Frederiksberg. En skole, der tilbyder sundhedsfaglige uddannelser og kurser.

Ifølge forfatteren, der er cand.scient. i human ernæring, er sundhed blevet den ny religion for mange, og det vrimler med falske profeter inden for branchen.

»I og med at vi er blevet kulturkristne og ikke længere tror på noget, er der opstået et vakuum i os. Et behov for, at der kommer nogen og fortæller os, hvordan vi skal opføre os. At leve »sundt« opfylder mange af de samme funktioner for mennesker, som religion gjorde før i tiden, fordi vi underkaster os nogle rigide og strikse regler,« forklarer han.

Mange af de nye sundhedsretninger – faste, stenalderkost, crossfit, triatlon og så videre – kræver masser af arbejde og endnu mere lidelse. Det er derfor, vi gør det.

»Vi tror på, at hvis det føles tilstrækkeligt ubehageligt, så må det være sundt. Vi køber hele historien om, at når vi har gået alt det ubehagelige igennem, så kommer frelsen hinsides,« siger han.

Maden og motionen er på mange måder den sidste bastion, hvor individet kan føre total kontrol, i en verden, der forandrer sig konstant gennem finanskriser og teknologisk udvikling. I perioder med kaos vokser behovet for stærke, charmerende ledertyper, der kan fortælle os, hvad vi skal gøre, siger Brændgaard.

»Retorikken om for eksempel stenalderkost eller juicekure minder om Moses, da han kom ned fra bjerget med stentavlerne i hånden. Disse folk ved pludselig, hvordan det hele hænger sammen. »Giv mig magten over jeres liv, og I skal blive lykkelige,« siger sundhedsprofeterne. Men vi skal lige huske på, at Hitler også var en af dem, der havde set lyset.«

Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.
Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.

Rasmus Medløber?

Egentlig undrer det Per Brændgaard, at han ofte beskrives som en »Rasmus Modsat«, for på mange måder er han pragmatiker. Som udgangspunkt læner han sig tæt op ad Sundhedsstyrelsens råd til en sund, varieret kost, og han forsøger på ingen måde at revolutionere sundhedsbranchen. Ifølge Brændgaard må man gerne trodse »sundhedsprofeternes« advarsler og indtage både kulhydrater, stivelse, sukker, komælk, korn og færdigproduceret mad. Når han rådgiver overvægtige, beder han dem aldrig om at lægge deres liv helt om med hensyn til madvaner og motion. I stedet opfordrer han dem til at tænke sig om. Til at gå på en sundhedskurs frem for sundhedskur. Tanken bag er, at man mentalt skal arbejde på at træffe sundere valg:

Kunne jeg gå eller cykle i stedet for at tage bussen?

Kunne jeg nøjes med et glas virkelig lækker vin hver anden dag i stedet for to glas hver aften?

Kunne jeg lade være med at spise en chokoladebar og finde på noget lidt sundere, jeg også har lyst til?

Følger man slankekursen, smider man ikke ti kilo på 14 dage. Man i løbet af et år er de væk, understreger han.

»Mange tror ikke på at »sund, varieret kost« batter noget. Vi vil have hemmeligheden at vide. Men mange af de sundhedstrends, der fylder så meget i de kulørte helseblade, er intet andet end modefænomener. De bygger på politiske, ideologiske eller økonomiske hensyn og har ofte ikke meget med virkeligheden at gøre. I 90erne blev sukker anset som noget nærmest sundt, der ikke kunne fede. Det var blandt andet, fordi sukkerindustrien sponsorede meget af forskningen på det tidspunkt. I dag er det kød- og proteinindustrien, der har den position.«

Brændgaard, der bor på Østerbro, stopper af og til de løbere, der ustandseligt myldrer rundt om Sortedams Sø. Han stiller dem spørgsmålet »hvorfor løber du?« og deres svar er altid det samme: »Fordi jeg får det så godt bagefter«.

»De snakker altid om bagefter. Men hvordan har de det imens? Det forsøger de ofte at fortrænge ved at drukne lidelsen i højt musik. Når de får det godt bagefter, er det ikke på grund af endorfiner, for vi ved, at der skal meget til at udskille dem. Det er fordi løb føles ubehageligt, og det føles dejligt at stoppe. Og rent motivationspsykologisk er det helt skævt,« siger han.

Sex og sundhed

Da Per Brændgaard som ung dyrkede sundheden som en religion og kroppen som et tempel, var træning og madlavning et ekstra fuldtidsjob for ham. Han slog hjernen fra, lavede de nødvendige gentagelser med vægtene i styrkecenteret og løb de krævede ture på løbebåndet. I dag bevæger han sig kun, når det tjener et formål. Han cykler til og fra arbejde, og han har en yogamåtte på kontoret, så han både kan varme og strække kroppen, når den trænger til det. Og han dyrker sex, siger han og smiler.

»Jeg foreslår folk, at de skal mærke efter. At de skal finde frem til en bevægelse, de rent faktisk bryder sig om at lave. De få, der elsker at løbe, skal selvfølgelig gøre det. Men andre bryder sig bedre om at danse, lufte hunden eller dyrke sex. Så gør det! Bare du bruger kroppen daglig,« anbefaler han.

Meget af den motion, der er forbundet med prestige at dyrke lige nu, er dybest set skadeligt for samfundet, mener ernæringseksperten. Her taler han i særdeleshed om triatlon og crossfit.

»Men det er desværre en skyggeside ved vores flokmentalitet. Det, der giver den største sociale anerkendelse, er, hvis man kan udføre et job, spise en kost eller dyrke noget motion, som på det pågældende tidspunkt er mest vanskeligt og deraf også mest unødvendigt. Derfor bliver den mest besværlige kost eller kur den mest prestigefyldte. At kunne sige til veninderne, at »nu er jeg på raw-food, juice eller ingen sukker« er desværre sejt. For mænd giver det stor social agtelse at sige, at man dyrker triatlon eller crossfit. Fordi det er så hårdt. Fordi det er så unødvendigt,« siger han.

»Når du foretager dig ting, du ikke nyder, er det reelt set at arbejde. Tænk hvis folk i stedet brugte den energi på velgørende arbejde eller bare deres rigtige job. Jeg ville ønske, man kunne placerede nogle elgeneratorer på deres triatlon-cykler, så de kunne kreere noget energi, for det mangler vi i verden. Og så ville deres motion have et formål.«

Konsekvensen er, at vi i dag er en nation af narcissister, der render rundt og fremhæver os selv, men ikke rigtigt gavner samfundet. Vi lader os diktere af det ydre og vi ophøjer biologi til at være moral. Det skaber stress og mindreværd, mener Brændgaard. De slankeste spilder tiden på at holde sig slanke. Og de normal- og overvægtige spilder livet ved at tænke, at de kun kan blive lykkelige ved at tabe sig.

»Særligt kvinder bruger enormt meget af deres mentale og fysiske energi på at ønske, at de vejede to kilo mindre eller havde en helt anden krop. De her kvinder kan ikke nyde sex, fordi de hele tiden tænker på, om partneren ser deres nye delle på maven, når de ligger nøgne sammen på sengen. Så forsvinder kvinderne ind i hovedet og samtidig forsvinder nydelsen fuldstændigt,« siger han.

»Forsøg i stedet fuldt ud at acceptere og finde nydelse i den krop, du har. Lad være med at vente på, at den næste kur kommer, så du kan opnå den her »perfekte« krop. Mange tænker, de bliver lykkelige, hvis de bliver slanke, og så bruger de i stedet hele livet på at være ulykkelige. Jeg oplever tit at mennesker, der har tabt sig ti kilo, bliver endnu mere deprimerede. For så finder de ud af, at de skulle have forholdt sig til livet i stedet for vægten.«

Per Brændgaard foreslår, at vi vender vores tanker om at være slanke og sunde på hovedet.

»Hvis du først kommer i kontakt med dig selv og bliver mentalt lykkelig, så skal du nok blive fysisk slank. Eller i hvert fald give slip på behovet for at blive det. Sundhed handler nemlig meget lidt om BMI eller taljemål. Det handler først og fremmest om at have det godt og have energi til at leve det gode liv – uanset hvor fysisk slank man er,« siger Per Brændgaard.

Direkte adspurgt, om han selv er en af de sundhedsprofeter, han gennem interviewet advarer mod, svarer han:

»Nej, det er jeg ikke. Men jeg kan tænde lyset hos folk, så de via deres bevidsthed bliver deres egen sundhedsguru.«

Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.
Per Brændgaard har skrevet bogen - Slank på et sekund.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.