Nikolaj Cederholms perfekte lørdag

Nikolaj Cederholm, instruktør af »Hey Jude« med premiere forleden, vil skubbe en gynge, spise fransk bacon og slutte af med et knald.

På den perfekte lørdag vil Nikolaj Cederholm blandt andet vågne meget tidligt, gå en tur, slappe af i hængekøjen og knalde flere gange med sin kæreste.
På den perfekte lørdag vil Nikolaj Cederholm blandt andet vågne meget tidligt, gå en tur, slappe af i hængekøjen og knalde flere gange med sin kæreste.

På min perfekte lørdag vil jeg...

...Vågne ekstremt tidligt. Før resten af familien. Så går jeg en tur i skoven, mens verden vågner. Jeg ser solen stå op – der findes intet bedre. Når jeg er hjemme igen, laver jeg morgenmad. På vejen har jeg købt fransk rosmarinbacon hos »Le Gourmand« på Værnedamsvej. Når man først har smagt den, vil man aldrig spise dansk bacon igen. Jeg serverer det med æg og frisk brød. Så skal jeg have en lur i hængekøjen. Jeg tager måske en bog med, men læser kun nogle få sider, før jeg falder i søvn. Så »hører« jeg i søvne, at hele stammen derhjemme går rundt og laver ting. Vidunderligt. Derefter er det ud i skoven igen med nogle maskiner: En buskrydder og motorsaven. Der føler jeg en samhørighed. Der føler jeg mig aldrig alene i modsætning til byen, hvor alt levende som træer og dyreliv er erstattet af bygninger og mennesker, der endeløst traver op og ned ad gaderne. Jeg skal også nå at lege med min lille, femårige dreng. Han skal gynges og jeg skal lære ham om alt. Han er et utroligt sympatisk menneske, som jeg elsker at forberede på verden. Aftensmaden står jeg også for – det er der overskud til på den perfekte lørdag. Min kæreste og alle tre børn er der. Og alle mine venner. Og hele familien. Til allersidst skal der selvfølgelig knaldes med min kæreste. Hmm, nej, der skal formentlig knaldes flere gange i løbet af dagen – det er jo den perfekte lørdag.

Jeg vil gerne læse...

...Christopher Hitchens. Lige nu læser jeg »Dødelighed« – det er en samling af hans journalistiske artikler (i alt syv essays, der har været bragt i Vanity Fair, red.) Hvor er det ærgerligt, han er død. For han var en af de få, der evnede at tænke uden gelænder. Enormt selvstændigt – en fritænker. Der er ikke mange, der tør være så ligefremme og modige.

Jeg vil gerne møde...

...Rigtigt mange. Hvis jeg kan vælge frit, vil jeg straks gå tilbage i historien. Der er det svært at gå uden om typer som Sokrates og Platon. Dem vil jeg møde. Og Colombus. Bare snakke lidt med ham. Det er jo en temmelig stor ting at opdage Amerika. Jeg vil også gerne møde Darwin. Det her har vist ingen ende. Må jeg ikke også møde Shakespeare? Og Beethoven, for fanden! Og Buddha!

Jeg plejer min krop ved at...

...Jeg laver ingen wellness-ting som sådan. Heller ikke på den perfekte lørdag. Men jeg holder mig aktiv. Og jeg vil vildt gerne i sauna. Derefter vil jeg gå udenfor – der er minus fem grader – og så hopper jeg i vandet. Gennem kontrasten mærker man livet. Blodet banker rundt, og man ser sig selv på ny.

Jeg gider ikke...

...Stå i kø. Jeg kan ikke holde det ud. Det binder mig på den kedelige måde. Jeg står bare og tænker over, hvor elendigt organiseret det hele er. Hvorfor skal man stå i kø for at købe en pakke Gajol? I kommunistiske Cuba gør de det bedre. Der spørger man, når man kommer ind i en butik, hvem man er kommet ind efter. Så kan man faktisk frit lave andre ting, indtil det er ens tur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.