Maria Lucias perfekte lørdag

Musical-stjernen Maria Lucia Heiberg Rosenberg bliver under dynen til langt op af dagen på sin fridag. Hun er aktuel i »Elsk mig i nat X-mas« i Musikhuset i Aarhus.

På den perfekte lørdag vil sangerinde og musical-stjerne Maria Lucia blandt andet mødes med en veninde et sted i København og spise lidt brunch. Det skal være noget økologisk og godt, der ikke er alt for fedtet. Bagefter vil de tage i Frederiksberg Svømmehals kurafdeling og bruge deres sauna, dampbade, scrub og koldtvandsbade – og blive rigtig afslappede og lækre, fortæller hun.
På den perfekte lørdag vil sangerinde og musical-stjerne Maria Lucia blandt andet mødes med en veninde et sted i København og spise lidt brunch. Det skal være noget økologisk og godt, der ikke er alt for fedtet. Bagefter vil de tage i Frederiksberg Svømmehals kurafdeling og bruge deres sauna, dampbade, scrub og koldtvandsbade – og blive rigtig afslappede og lækre, fortæller hun.
På min perfekte lørdag vil jeg...

...sove længe og blive under dynen til den dårlige samvittighed driver mig ud. Når jeg endelig har en fridag, er jeg fuldstændig smadret. Jeg spiller op til seks eller syv forestillinger om ugen. Så er det begrænset, hvor meget jeg kan overskue på min fridag. Jeg vil spise morgenmad og drikke kaffe i sengen. Måske vil jeg se et afsnit af den serie, jeg følger mig i for tiden. Lige nu ser jeg »Breaking Bad« (serie om methamfetamin, red.). Jeg er også vældig glad for »Dexter« (serie om kriminalteknikeren/seriemorderen Dexter Morgan, red.). Ved to-tiden vil jeg tage ud og mødes med en veninde et sted i København og spise lidt brunch. Det skal være noget økologisk og godt, der ikke er alt for fedtet. Bagefter vil vi tage i Frederiksberg Svømmehals kurafdeling og bruge deres sauna, dampbade, scrub og koldtvandsbade – og blive rigtig afslappede og lækre. Om aftenen vil jeg mødes med flere venner og spise noget god mad og måske gå i biografen sammen. Jeg har ikke set den nye James Bond-film endnu – den vil jeg gerne se.

Jeg vil gerne læse...

...hvad jeg har lyst til. Jeg er meget lyst betonet, og jeg kan godt finde på, at gå i gang med en ny bog, selv om jeg ikke er færdig med en anden. Lige nu læser jeg »Fifty Shades of Grey«. Jeg kan egentlig meget godt lide universet, men jo længere jeg kommer ind i den, jo mere kan jeg se, at den egentlig er halvdårligt skrevet. Der er mange gentagelser, og jeg synes godt, man kan mærke, at det er en husmor og ikke en stor forfatter, der skriver. Det har også sin charme. Det er lidt ligesom at se en soap. Udover det er jeg ret vild med Morten Sabroe og Paulo Coelho (brasiliansk forfatter, red.). Jeg kan godt lide, at han altid har en let morale i sine bøger, men aldrig moraliserende. Det er mere bare stof til eftertanke.

Jeg vil gerne møde...

...de venner, jeg ikke får set, når jeg er på turné rundt i landet. Jeg har mange veninder med mange forskellige jobs, så der kan godt gå et halvt år, hvor vi kun snakker i telefon eller sms’er. Så på en helt perfekt lørdag har de også fri, så jeg kan se dem. Jeg har en gruppe af veninder, der også kender hinanden, og som jeg af og til har holdt julefrokoster med. Det kunne være skønt, hvis vi kunne mødes til en sladreaften på min perfekte lørdag.

Jeg plejer min krop ved at...

...dyrke pilates. Jeg dyrker det, der hedder pulsing pilates. Det er Frida Hallqvist, der har et privat træningscenter. Holdene er aldrig større end seks-otte mennesker, så der er aldrig nogen, som bliver overset. Det er syrebaserede øvelser, hvor det niver i musklerne. Man bliver både smidig samtidig med, at ens puls kommer op. Jeg er også virkelig glad for at løbe. Det er også sådan noget, man kan tage med sig rundt på turné. Pilates-centret ligger kun i København, så det er svært at passe, når jeg rejser rundt i landet.

Jeg gider ikke...

...få stress. Når jeg er på scenen, må jeg nogle gange tilsidesætte mig selv. Forestillingen skal jo spilles, selv om jeg er forkølet eller ked af det. Så på min fridag handler det om at lytte til, hvad jeg har lyst til uden, der er et program, jeg skal nå.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.