Lotte Heise: Det er hårdere, end jeg troede

Siden hun var otte år gammel, har Lotte Heise givet omsorg til andre. I dag bor hun sammen med og passer sin mor, der sidste år fik en blodprop i hjernen. Med moderens sygdom har Lotte Heise lært at bede andre om hjælp.

- Vi har et godt forhold, og vi kunne heller ikke være flyttet sammen på den her måde, hvis der havde ligget nogle dårlige ting. Jeg kan være enormt ærlig over for hende – jeg kan også godt råbe ad hende, selv om hun sidder i kørestol. Når jeg af og til synes, det er hårdt at passe hende, så ved jeg, hun forstår det. Når jeg er syg eller træt, så har hun lyst til at give mig omsorg – hun kan måske ikke altid udtrykke det, siger Lotte Heise om forholdet til sin mor.
- Vi har et godt forhold, og vi kunne heller ikke være flyttet sammen på den her måde, hvis der havde ligget nogle dårlige ting. Jeg kan være enormt ærlig over for hende – jeg kan også godt råbe ad hende, selv om hun sidder i kørestol. Når jeg af og til synes, det er hårdt at passe hende, så ved jeg, hun forstår det. Når jeg er syg eller træt, så har hun lyst til at give mig omsorg – hun kan måske ikke altid udtrykke det, siger Lotte Heise om forholdet til sin mor.
- Kom ind! Jeg er i gang med at støvsuge, og vi har lige en hjemmehjælper på besøg. Men jeg er klar lige om lidt. Bare gå ud i køkkenet.

Lotte Heise, 53, åbner sin hoveddør i Egå ved Aarhus til tonerne af klassisk musik og den insisterende lyd af et sugende sus fra en støvsuger. Hun når knap at give hånd i entreen, før hun med lange skridt vender tilbage til stuen for at færdiggøre rengøringen.

Det er i køkkenet, at kilden til den klassiske musik skal findes. På køleskabet og opslagstavlen hænger billeder fra operaen »Figaros Bryllup« i Aarhus Musikhus og andre kommende opsætninger af klassiske operaer rundt i landet. DAB-radioen står ved siden af en opslået bærbar computer på køkkenbordet.

Mellem symfonierne fortæller en vært, at man lytter til P2. Det er også på DRs P2, at Lotte Heise hver lørdag eftermiddag er vært på radioprogrammet »Helt Klassisk«. Her spiller hun store klassiske komponister som Mozart og Beethoven for lytterne, samtidig med hun øser af sin store viden om særligt én af de klassiske genrer – nemlig opera.

- Bare sæt dig – min mor kommer ud og skal have morgenmad om lidt.

Lotte Heise er blevet færdig med støvsugningen og peger på en plads ved spisebordet, hvor der er dækket op til morgenmad.

- Åh, jeg har lige ringet til kommunen, fordi Falck bare efterlader min mor i gangen med jakke på, når de har haft hende ude og køre. Det tager jo ikke mere end 30 sekunder at køre hende herud i køkkenet og tage jakken af hende. Jeg havde nok ikke helt forudset, hvor mange af sådan nogle småting, der ville være, da jeg besluttede at lade hende flytte ind hos mig.

En dør til køkkenet går op og ud kommer en ældre kvinde i kørestol. Inge Heise smiler til sin datter, da hjemmehjælperen triller hende hen til morgenmaden og morgenavisen.

- Hun er helt ligesom alle andre i hovedet – hun taler bare ikke så godt, siger Lotte Heise.

Da moderen for et år siden fik en blodprop i hjernen og ikke trivedes på plejehjemmet i Hvalsø, besluttede Lotte Heise selv at stå for plejen af sin lammede og dårligt talende mor. Derfor bor hun i dag i en lejet villa i Aarhus med sine tvillingesønner på 15 år og sin mor på 76 år.

Inge Heise kigger kærligt på datteren, som taler højt og hurtigt, gestikulerer med de slanke hænder og rejser sig med jævne mellemrum for at hente kaffe, kiks eller for at strække sin ryg, som hun har haft kronisk ondt i siden 20-års alderen.

Når Lotte Heise bander eller siger noget særligt bombastisk, griner Inge Heise lidt klukkende af sin datter. Når Inge Heise er enig med sin datter, nikker hun og siger helt klart og tydeligt:

- Meget godt, meget godt.

Lotte Heise er i danskernes bevidsthed nok mest kendt som hurtigt-snakkende foredragsholder. Hvad de færreste ved, er dog, at Lotte Heise har en stor passion for opera. Så stor, at hun for nylig har udgivet en operabog, der gennemgår handlingen på hendes favoritoperaer.

Og til januar får hun endnu et radioprogram på P2 med særlig fokus på operagenren. Det skal hedde »Bravo« og kommer til at vare omkring 80 minutter med Lotte Heise og den opera-spilleliste, som hun selv udformer.

- Det geniale ved opera er, at det er ligesom en bouillonterning af de største følelser. Eller nok nærmere en fond af lidenskab, bedrag, mord, svig og så videre. Jeg kan slet ikke undvære opera. Og det er den dame, der sidder dér, som har gjort mig mærkelig. Er det ikke rigtigt, mor? spørger Lotte Heise.

Inge Heise kigger op fra sin avis og griner til sin datter. Da Inge Heise under sin graviditet med datteren havde plukveer, foregik det til komponisten Wagner og »Valkyrieridtet«. Lige siden Lotte Heise som ti-årig så Wagners »Tristan og Isolde«, har den tyske komponist været hendes favorit, og i sine programmer sætter hun en ære i at snakke opera, så alle kan være med.

- Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal tale så højtravende og distanceret om klassisk musik – sådan er musikken jo slet ikke. Hvorfor skal den så præsenteres af noget, der lyder som en nonne, som aldrig har haft sex? Man skal ikke prøve at tage det ud af klassisk musik og opera, som det er – nemlig kæmpestore følelser. Komponisterne var jo også nogle værre nogen, der horede rundt og døde af syfilis. Det er dødærgerligt, at det er blevet sådan noget ophøjet og finkulturelt for ganske få, siger Lotte Heise.

Lotte Heise stopper op midt i sin tale om klassisk musik, da Inge Heise peger over på krukken med marmelade.

- Hvad er det, du gerne vil have? spørger Lotte Heise sin mor.

Og meget langsomt og med præcist tryk på hver eneste stavelse i ordet siger Inge Heise:

- Mar-me-lade.

- Flot.

Lotte Heise åbner marmeladen og smører marmelade på en af moderens morgenmadsboller.

- Hun SKAL prøve at sige, hvad hun gerne vil have. Når mine drenge er hjemme, er det endnu værre. De vil have, at hun siger »vil gerne have«. Ellers får hun slet ikke noget, siger Lotte Heise.

Der er ikke et sygepasser/patient-forhold mellem Lotte Heise og hendes mor. Selv om Inge Heise ikke taler meget og for det meste bare siger »ja«, »meget godt« og griner, når datteren kommer med et højt udråb eller fortæller om, hvordan de klassiske komponister agerede, er der et lige forhold mellem mor og datter, siger Lotte Heise.

- Vi har et godt forhold, og vi kunne heller ikke være flyttet sammen på den her måde, hvis der havde ligget nogle dårlige ting. Jeg kan være enormt ærlig over for hende – jeg kan også godt råbe ad hende, selv om hun sidder i kørestol. Når jeg af og til synes, det er hårdt at passe hende, så ved jeg, hun forstår det. Når jeg er syg eller træt, så har hun lyst til at give mig omsorg – hun kan måske ikke altid udtrykke det. Forleden da jeg skar mig i fingeren og slet ikke kunne overskue noget, sad hun dér i sin stol og sagde »nej nej nej, synd synd synd.« Så selv om hun er syg, kan hun også godt have ondt af mig engang imellem. Det er rart, siger Lotte Heise.

Men hun understreger, at forholdet mellem de to ikke altid har været problemfrit. Da Lotte Heise var otte år, blev hendes forældre skilt, og Inge Heise rejste væk fra sine børn i ni måneder.

- Jeg blev jo mor »overnight« for min bror på tre et halvt år. Det nyttede ikke noget, at jeg satte mig ned og græd – jeg skulle jo trøste min bror. Det er nok grunden til, at jeg er lidt overansvarlig i dag. Det er jo i sig ikke nogen dårlig ting at være voksen og ansvarlig. Der er bare visse ting i forhold til mig selv, som jeg er dårlig til at tage hensyn til, siger Lotte Heise.

- Jeg får ikke altid moret mig nok, fordi jeg bruger meget tid på at hjælpe andre. Når jeg vil gøre ting så rigtigt og godt, er der ikke altid overskud til bare at sidde og være til stede. Det kan jeg godt mærke, at jeg kunne være bedre til – især nu, hvor jeg har min mor at passe. Det er nok en af grundene til, at jeg elsker gå i operaen. Så kan jeg sidde derinde og slappe lidt af og blive overvældet af alle følelserne. Men med min mors sygdom har jeg lært at bede om hjælp fra andre. Det kræver det, når man påtager sig sådan en opgave. Dét har været rigtig sundt for mig, siger hun.

Da Lotte Heise i 2001 selv blev skilt fra sine sønners far, begyndte hun i terapi og fortsatte med det i cirka syv år.

- Jeg fik jo vildt dårlig samvittighed, for jeg kunne se, at mine sønner ville opleve nogle af de ting, som jeg selv oplevede, da mine forældre blev skilt. Men jeg er helt sikkert en mor, der har begået fejl. Da vi blev skilt, skulle jeg nok ikke have vist dem, at jeg savnede dem så meget. Men jeg tror, det var den ensomhedsfølelse, der blev grundlagt, da mine egne forældre blev skilt, der gjorde det. Det interessante ved at få børn er, at man kommer i kontakt med en masse tidlige traumer, siger Lotte Heise.

- Ét af de største skænderier, jeg har haft med min mor, var, da drengede var otte-ni måneder. En af dem lå og småklynkede. Min mor gik over til ham og bad ham holde op med at skabe sig. Jeg var ved at slå hende ihjel – for det sagde hun også til mig, da jeg var lille, når hun ikke kunne håndtere de følelser, jeg havde. Så ville hun hellere have mig ud af følelsen. Dér synes jeg, jeg er bedre til at møde mine drenge, hvor de er følelsesmæssigt. Hvis de er kede af det eller har brug for omsorg. Det skænderi endte med, at min mor og jeg sad og tudede ude på en gang, røg cigaretter og drak vodka. Det var helt forfærdeligt, siger Lotte Heise, mens Inge Heise sidder og grine-fnyser lidt ved siden af.

- Så vi HAR været uvenner og haft kriser. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at min mor elsker mig. Hun synes, jeg er Guds gave til menneskeheden. Er det ikke rigtigt, mor? spørger Lotte Heise, mens Inge Heise nikker ved siden af.

- Jo, meget godt, siger hun.

Pludselig bipper Lotte Heises telefon.

- Nå, nu skal jeg lave rygøvelser. Jeg laver dem bare her, siger hun og ruller en yogamåtte ud på køkkengulvet.

Hun har slidgigt samt en diskosprolaps i den nederste del af ryggen. Derfor laver hun hver morgen et 30-minutters gymnastikprogram, og hver tredje time strækker hun sin ryg ud. Rygproblemerne betyder, at hun har svært ved at sidde ned for længe ad gangen. Hun kommer heller aldrig til at springe i faldskærm eller løbe en tur.

Og når hun skal ud og handle eller rejse, må veninderne eller teenagesønnerne hjælpe med at bære.

- Drengene er i det hele taget meget søde og hjælpsomme. Det er også det fede ved, at deres mormor bor sammen med os. De bliver tvunget til at komme i kontakt med noget empati, som jo kan være lidt svært, når man som teenager betragter sig selv som verdens navle. Men jeg kan mærke, at de er i kontakt med den i andre sammenhænge. Når de for eksempel hjælper mennesker, der har det svært i det offentlige rum. Men sådan gør jeg også. Hjælper folk over gaden og den slags. Sådan er jeg opdraget af min mor. Så når jeg ser mine sønner gøre det samme, så tænker jeg da, at de er ved at være færdiguddannede, siger Lotte Heise.

Føler du så, at du er lykkedes som mor?

- Arj, det tænker man sgu aldrig. Ikke før, man er død, siger Lotte Heise.

Inge Heise nikker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.