bmennesker

Løgn på løgn

»Så vi lyver. Hele tiden. Alle lyver. Avisen lyver. Facebook lyver. TVet lyver«

Hassan Preisler og Maise Njor.
Hassan Preisler og Maise Njor.

Hassan Preisler

Hvis en mand turde formulere det, han mener om verden, ville der ikke være en kvadratcentimeter tilbage for ham at stå på,« skriver Henry Miller. Og vi ved, det er sandt.

Så vi lyver. Hele tiden. Alle lyver. Avisen lyver. Facebook lyver. TVet lyver. Den ene fløj lyver, den anden mere. Renserimanden, vurderingsmanden, mureren på bagtrappen lyver. Min psykolog og min bedste ven lyver. Instruktøren, forlæggeren, mave-tarmlægen, bankrådgiveren, præsten og imamen lyver. Du lyver!

Tro mig, jeg ved det, for jeg lyver også. Nej: Primært. (I øvrigt: Når en løgner siger, han lyver, taler han så sandt?) Jeg lyver, fra Solen står op, til den går ned og langt ind i natten. Jeg lyver mig mere travl, udholdende, dedikeret, kærlig, ombejlet, succesfuld og mandhaftig. Jeg lyver, så du bedre kan elske mig.

Og jeg lyver for at skåne dine skrøbelige følelser. Jeg siger ja, når jeg mener nej, og nej, når jeg mener ja. Jeg bliver hjemme, når jeg vil ud, og går ud, når jeg vil være hjemme. Jeg smiler, når der ikke er noget at smile ad.

Jeg fælder falske tårer, bryder ud i usand jubel og erklærer dig min ikke-eksisterende kærlighed. Dét er, hvad du får af mig. Den falske virkelighed.

Men nu skal det være slut. Her er sandheden om mig: Jeg stemmer ikke, når der er valg. Min femårige datter sover hos mig, fordi jeg ikke vil være alene. Katrine Winkel Holm er lækker.

Mit yndlingsprogram hedder »Kender du Typen«, og jeg har skrevet til Mads Steffensen i håbet om, at de vil vælge mig som hovedperson. Knausgaard er talentløs. Daten med hende kunstmaleren var fantastisk – jeg tør bare ikke blive forelsket igen. Prins Henrik er cool.

Jeg synes oftest, at livet er virkelig, virkelig kedeligt. Når jeg ikke længere er forelsket, er der ikke mange følelser tilbage. Jeg hader ikke Pilou Asbæk, jeg er bare meget misundelig på ham. Bag mine turkis rullegardiner danser jeg nøgen til »The Wall«.

Debattører er ubeskriveligt overflødige. Jeg ønsker at være en holdt mand og leder efter en rig kvinde. Jeg har tre brystvorter. Jeg foragter alle religioner men håber sådan, at der findes en Gud. Politiske statements er til grin. Jeg hulke-græder, når jeg er alene. Jeg frygter, at du synes, at denne klumme er noget hø!

Maise Njor

Har du aldrig løjet? Det var dog utroligt. Du må være den eneste i verden. Nå, men skal jeg lære dig det? Altså, man tager et stk. lettere anløben moral, en smule mindreværd, lidt angst for, hvad andre tænker, et stort ønske om at bevare Den Gode Stemning og en knivspids sandhed. Hæld det hele ned i din samvittighed, og pisk, til det skummer.

Du kan evt. begynde med at komme med små hvide løgne. Det er sådan nogle som »det smager fantastisk!« og »neeej, det var lige sådan en, jeg ønskede mig«. De hvide løgne er oftest brugt for ikke at såre nogen.

Det er dem, vi lærer vores børn – efter, at vi har lært dem, at man aldrig må lyve. Det er den slags høflighed, kvinder i en vis alder mestrer til perfektion, fordi de blev opdraget til at være »pæne piger«, og som de på et tidspunkt bliver trætte af.

Som min mor, der forleden sagde »ok, jeg kan faktisk godt se, at du har taget på«. Hun, der ellers hidtil hårdnakket har benægtet, at jeg var tyk som barn. På trods af, at jeg engang sad fast i et bildæk.

Så er der løgn som serviceydelse. Vi er nogle, der efterhånden har forfinet det til en kunstform i en sådan grad, at vi kun skal fortælle en sjov, men stærkt overdrevet anekdote to-tre gange, før vi faktisk selv har glemt, at der er blevet pyntet på den.

Eller som min veninde engang sagde, da jeg var færdig: »Men … men … det var jo den historie, jeg fortalte dig i sidste uge. Det var mig, der oplevede det, og det var ikke en lama, men en hund.«

De lidt værre løgne er dem, man fortæller, fordi folk ikke må vide, at man er så dårligt et menneske, som man i virkeligheden er. De kan f.eks. handle om sort arbejde, utroskab og brud på loven.

Eller når man fortæller børnene, at man afleverer undulaten hos dyrehandleren, fordi ingen vil passe den, mens man skal til Thailand, og det så viser sig, at dyrehandleren har lukket, og der er tre timer til man skal være i lufthavnen, og man derfor sætter den ud i haven i strid marts-blæst med en skotøjsæske som læskur og lige siden har haft mareridt over, hvad man har gjort. Bare for at nævne et tænkt eksempel ...

I toppen af løgn-pyramiden er selvbedrag. De løgne, man fortæller sig selv, er måske de allerfarligste. Men dem kender du måske?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.