Skarums jul 2

Klumme: Julelykken er de andre

2. søndag i advent. Julen handler ikke om ting og sager og 12 slags kager. Men om de andre. Om at have nogen at skåle med hen over bordet den 24. Og om at få sagt til nogle af alle dem, man godt kan lide, at de er vigtige, skriver Sarah Skarum.

Dengang jeg boede på kollegium, havde vi et år en canadisk udvekslingsstudent boende, og da vi nærmede os Thanksgiving, inviterede hun gangen og sine venner til middag. Det var heldigvis før, hun blev veganer og helst bare ville leve af frugt, så der var kalkun på bordet, stuffing i så store mængder, at det slet ikke kunne stuffes nogle steder hen, og kander fyldt med sauce.

Borde ned langs en kollegiegang, stearinlys på en løber af sølvpapir og blandede ansigter rundt om den. Jeg tænker på hende hvert år, fordi hun før måltidet fik os til at sige højt, hvad vi var taknemmelige for. Stort eller småt. Om det var en kæreste, en bestået eksamen eller for mig dengang et brækket ben, der var vokset sammen. Og jeg tænker på hende i disse dage, hvor julen er lige ved at ramme os. 

Sådan kan det føles, som en stor varm bølge af risengrød, grangrene, sildemadder, ønskesedler, fyrfadslys og ting, der skal købes købes købes og nås, nås, nås, før vi falder besvimet om 24. december med andefedt i mundvigen og en lidt for høj puls, mens man tænker »gid, saucen smager godt, og der er nok, og fik jeg sat de rigtige gavemærker på den der lille pakke og har jeg gemt bon’erne til det, der skal byttes og bare de hygger sig.«

Jeg tænker på taknemmelighed og hende, der turde bede os sætte ord, ikke pris, på den. På at værdsætte tiden og på at gøre ting, som gør andre glade. På at udnytte julen til at suge lykke og glæde og kærlighed ud af hvert øjeblik. Og mase al den, jeg har at give, ind i andres øjeblikke.

Måske mere i år end sidste år, hvor jeg for første gang holdt jul sådan for alvor. Med gæster og ænder og mandelgaver og nystrøgne duge. Med en middag bare i stearinlysskær og med fornemmelsen af pludselig at være meget voksen. Af at det var mig, der skulle stå for det hele, ikke bare kigge på en far, der skar and ud og grinede, når jeg stjal en syltet agurk før middagen fra glasset. For i år ved jeg godt, at jeg kan.

Det skal såmænd nok gå. De ænder skal nok blive stegt, og juletræet er der pynt nok til, og jeg laver lige så meget konfekt som min mor, så der er også til juledag. Men især fordi det har været et år, hvor jeg har oplevet sygdom og død tæt på.

For første gang døde en jævnaldrende af en ondskabsfuld kræftsygdom fra et liv, han elskede så højt, og mennesker tæt på mig har været alvorligt og livstruende syge. Heldigvis gik det godt for de syge, og alle har det bedre, og ting skal nok gå, men det har været som om, det hamrede en pæl gennem alt det glittede papir og alle de mange yndige opstillinger af julekugler og silkebånd.

Det er jo ikke det, der betyder noget. Det er dejligt, men det er ligegyldigt, hvis dem, man elsker, ikke har det godt. Julen handler ikke om ting og sager og 12 slags kager. Men om de andre. Om at have nogen at skåle med hen over bordet den 24. Og om at få sagt til nogle af alle dem, man godt kan lide, at de er vigtige.

Jeg skal nok stå med svedperler på ryggen inde i ulden og være sur over, at alle bøger er udsolgt, og jeg skal såmænd også nok hvæse »ikke den der« til min kæreste, når han lægger den forkerte champagne på køl, og jeg skal sikkert også synes, at folk ikke burde bytte mine gaver, og at det er lidt synd for mig, at jeg igen skal slæbe mel op ad trapperne, og hvorfor skal folk skubbe sådan i Irma og HVEM har købt den sidste økologiske fløde, men jeg vil prøve på at trække vejret og prikke mig selv på skulderen og sige »hov og stop og husk nu lige, at julelykken, det er faktisk de andre. Kun dem.«

Jeg ved ikke, om jeg vil sige det højt, når vi skåler og ønsker glædelig jul juleaften. Men jeg vil tænke det. Tak for det hele. Helt ud i tæer og fingerspidser. Det bliver en god jul.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.