Klaus Bondam: »Når man bliver 50, ved man godt, at det ikke nødvendigvis varer ved«

Han har været alt fra toldbetjent over skuespiller til borgmester, og på tirsdag fylder Klaus Bondam 50. Her fortæller han om besværet med at slippe af med politiker-mærkatet og om at føle sig sexet om morgenen.

Hvad betyder det for dig at fylde 50? »Det betyder en gryende erkendelse af, at det ikke varer ved.

At der begynder at være definitive valg, man skal træffe. Jeg har lavet mange forskellige ting i mit nu snart 50-årige liv. I forhold til mange andre mennesker, har jeg skiftet meget rundt, men når man bliver 50, ved man godt, at det ikke nødvendigvis varer ved.«

Du har udtalt, at det piner dig lidt, at folk stadig refererer til dig som politiker. Hvordan vil du gerne refereres til?

»Dybest set vil jeg gerne refereres til som et menneske, der blander mig og forsøger at gøre en forskel. Da jeg sagde det, var det også, fordi jeg synes, det er lidt trist, at vi har fået en tid, hvor politiker er noget, man skal være hele sit liv. Jeg synes, at demokratiet lever bedst af at bestå af forskellige slags mennesker, som kommer fra forskellige steder og i en årrække vælger at stille sig til rådighed for folkestyret.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Jeg er mest glad for min nysgerrighed, og jeg håber også, jeg er hjælpsom med det, jeg nu kan hjælpe med. Jeg kan ikke nødvendigvis hjælpe med at mure et badeværelse op, men så kan jeg hjælpe med at give nogle gode råd eller komme med nogle inputs.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad ville det så være?

»Jeg har en meget høj arbejdsdisciplin, men jeg mangler fuldstændig selvdisciplin i forhold til at træne og måske spise lidt mindre. Det er faktisk noget, der virkelig undrer mig.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Jeg startede tidligere i år med at dyrke noget, der hedder bikram yoga eller hot yoga. Yoga i et 40 grader varmt lokale. De første minutter, jeg var til det, tænkte jeg »det her kommer jeg aldrig – som i aldrig nogensinde – igennem«. Men nu har jeg været i gang siden påske, to til tre gange om ugen. Det føles godt.«

Hvem er din største helt i den fiktive verden?

»Det er Hamlet. Der er blandt andet Hamlets monolog til skuespillerne, hvor han stiller spørgsmålet »Hvad er teatrets rolle?« og svarer noget i retningen af, at teatret skal sætte et spejl op foran naturen. Shakespeare har for 600 år siden ladet Hamlet sige, hvad det er, kunsten skal kunne. Den skal reflektere den tid, vi lever i, hvad vi er optagede af, hvad det er for nogle spørgsmål, vi har behov for at stille.«

Og i den virkelige verden?

»Min mors grandfætter Kim Malthe-Bruun. Han var en ung, dansk frihedskæmper under Anden Verdenskrig, der blev henrettet kort tid før besættelsens afslutning, hvis breve og dagbogsnotater blev udgivet lige efter krigen. De breve viser mig, at det er vigtigt at gøre en forskel. Og så er det vigtigt at huske på, at der var en generation af unge, som ofrede sig for, at vi andre i dag kan leve i et Europa, der stort set er helt fri for krig.«

Hvad ser du som din største succes?

»I de senere år har det været det arbejde, vi laver her i Bruxelles, som handler om at få danske kulturinstitutioner til i højere grad til at engagere sig i EU-projekter. Det er et spørgsmål om at blive nysgerrig på, hvad de andre lande kan inspirere os med, hvad kan vi inspirere dem med, og hvad vi kan finde ud af sammen.«

Hvad er din største fiasko?

»Jeg vil ikke kalde det en fiasko, men det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil hjem til Danmark igen, fordi min mand bor der. Men det er noget af en udfordring, når man har været aktiv politiker at finde fodfæste igen på det danske arbejdsmarked. Det er som om, der er en opfattelse af, at man skal have nogle års syrebad, før man kan tænke civilt igen.«

Hvad anser du for at være den mest utiltalende tendens i tiden?

»Selvtilstrækkelighed. Troen på, at man kan opnå noget eller har ret til noget uden at yde en indsats. Det, synes jeg, er skræmmende. Det med nogle gange at glemme, at vi i Danmark lever i et kæmpe smørhul, og at vi er ekstremt privilegerede.«

Hvad er dit motto?

»Op på hesten igen. Og så rank ryggen. Det sagde min mor altid. «

Hvad er det bedste en mand eller kvinde har sagt til dig?

»Jeg elsker dig. Det har min mand sagt til mig. Det har min mor og far sagt, det har nogle venner sagt. Hvis man er et elsket menneske, så er man meget langt i tilværelsen.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Det gør jeg om morgenen, når jeg ser mig i spejlet. Næsten hver morgen tænker jeg »what a mean motherfucker«. Og derfra går det bare ned ad bakke i løbet af dagen.«

Har du en hemmelighed, du gerne vil dele med os andre?

»En af mine største drømme er at få lov til at lave bare ét eneste afsnit mere af Langt fra Las Vegas. Vi havde et fantastisk hold. Men bare at få lov til én gang at sige hej til og opleve Niels Buckingham som 50-årig.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.